Besluttet 24. september, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund
BESLUTNINGSSAG: FORLÆNGELSE AF DRIFTSAFTALE MED NYKØBING FC VEDR. FORENINGSHUSET MO.VE SAMT ANMODNING OM ØGET DRIFTSTILSKUD
Sagen forelægges Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget med henblik på at træffe beslutning om forlængelse af driftsaftalen med Nykøbing FC vedr. driftstilskud til foreningshuset MO.VE efter 31.12.2024 samt anmodning om forøgelse af driftstilskuddet på 356.000 kr. fra 2025 og frem.
Steder i sagen: Nykøbing FC
Kort fortalt
- Forslaget
- Anmodning om øget driftstilskud i 2025 på 356.000 kr. inkl. moms (309.000 kr. ekskl. moms) ikke kan imødekommes, da der ikke kan anvises finansiering hertil indenfor eget budgetområde.
- Gældende driftsaftale med Nykøbing FC vedr. drift af MO.VE. ikke forlænges efter 31.12.2024.
- Hvem
- Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 24. september 2024
- Status
- Besluttet. Fraværende: Ingen Godkendt UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget:
1. at anmodning om øget driftstilskud i 2025 på 356.000 kr. inkl. moms (309.000 kr. ekskl. moms) ikke kan imødekommes, da der ikke kan anvises finansiering hertil indenfor eget budgetområde.
2. at gældende driftsaftale med Nykøbing FC vedr. drift af MO.VE. ikke forlænges efter 31.12.2024.
Sagsfremstilling
I forbindelse med opførelse af foreningshuset MO.VE på Østre alle blev der indgået en driftsaftale med foreningen Nykøbing FC, gældende for perioden 01.01.2022 – 31.12.2024. Aftalen indeholder en betingelse om genforhandling af aftalen, senest d. 01.09.2024 med gyldighed fra 01.01.2025, herunder mulighed for genberegning af driftstilskuddets størrelse, såfremt væsentlige afvigelser taler herfor (§8. stk. 3.)
Med baggrund i de faktiske udgifter til drift af foreningshuset MO.VE i 2023 og 2024 har det efterfølgende vist sig, at det bevilgede tilskud til driften, som i 2024 udgør 1,477 mio. kr. inkl. moms, ikke står mål med de faktiske udgifter afholdt i 2023 og 2024. Foreningen anmoder derfor om en genforhandling af tilskuddet.
Medvirkende årsag til stigningen i driftsudgifterne er primært en væsentlig stigning i forsyningsudgifterne samt en medlemsfremgang på ca. 200 medlemmer fra ca. 800 før opførelse af MO.VE. til 1.000 medlemmer i 2024.
Efter afholdt evalueringsmøde har administrationen foretaget gennemgang af de faktiske udgifter og foretaget en beregning af driftstilskud ud fra de samme forudsætninger som gældende for tilsvarende foreninger. Beregningen ud fra en samlet tilskudsberettiget driftsudgift i 2025 på 1,964 mio. kr. inkl. moms ville, vil en dækningsprocent på 84% udløse et lokaletilskud på ca. 1,650 mio. kr. inkl. moms.
Driftstilskuddet for 2025 forventes efter fremskrivning at udgøre 1,294 mio. kr. inkl. moms, da der er indregnet en allerede besluttet besparelse på ca. 236.000 kr. inkl. moms (205.000 kr. ekskl. moms) fra 2025 og frem.
Såfremt foreningens anmodning ønskes imødekommet skal der bevilges en tillægsbevilling på anslået 356.000,00 kr. inkl. moms fra 2025 og frem, hvis foreningen ikke skal pålægges yderligere udgifter.
Konsekvensen heraf kan være, at de foreninger der jf. driftsaftalen p.t. har omkostningsfrit til huse i MO.VE. skal indgå særskilte lejeaftaler med NFC, og ansøge om lokaletilskud for den enkelte forening hver for sig, hvis de fortsat ønsker adgang til lokaler i foreningshuset MO.VE.
Direktionen kan ikke anvise finansiering indenfor fagudvalgets egen budgetramme og anbefaler derfor, at anmodningen afvises, og at driftsaftalen ikke forlænges.
Sagen henføres til budgetforhandlingerne 2025-2028.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen understøtter kerneopgaven og udvalgsstrategien ved
• at styrke rammerne for foreningslivet • at prioritere et forskelligartet og rigt foreningsliv med plads til bredden og relevante fællesskaber. • at udvikle muligheder for bevægelse for alle. • at Understøtte fællesskaber i landdistrikterne gennem eksempelvis kultur-, idræts- og fritidstilbud
• via dialog og samarbejde vil vi med kultur- og fritidstilbud styrke og videreudvikle studiemiljøet i Nykøbing Falster som landsdelens uddannelsesby
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Fraværende: Ingen Godkendt
UDVALGTE
Bilag
- : Offentlig Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget 27-08-2024 Orienteringssag NFC -
- Mo.Ve. - Driftstilskud 2025 Offentlig 20220502_Driftsaftale_MO-VE_Underskrevet Offentlig 20240623_NFC_Lokaletilskud 2021_Afregning Offentlig 20240623_NFC_Budget MO-VE_2020-23 Offentlig 20240623_NFC_Ansøgning om øget tilskud til MO-VE_Mail
Kilde: Guldborgsund Kommune, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 24. september 2024, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.