Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. december, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Løsningsforslag vedrørende brug af harpiks i haller

I sagen skal Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget godkende regler for håndtering af harpiks/klæbemidler i kommunens haller. Sagen har været drøftet i Folkeoplysningsudvalget den 4. november 2024.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Aktiviteter, hvortil der anvendes harpiks/klæbemidler, skal henvises til haller, hvori der tillades brug af harpiks/klæbemidler.
  • Fritagelse for anvendelse af harpiks/klæbemidler i de enkelte haller skal sendes til orientering i administrationen.
Hvem
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Tirsdag 17. december 2024
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Godkendt. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget at godkende:
1. at aktiviteter, hvortil der anvendes harpiks/klæbemidler, skal henvises til haller, hvori der tillades brug af harpiks/klæbemidler.
2. at fritagelse for anvendelse af harpiks/klæbemidler i de enkelte haller skal sendes til orientering i administrationen.

Sagsfremstilling

Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) har fremsendt brev til Folkeoplysningsudvalget vedrørende brug af harpiks i Guldborgsund Kommunes haller med afsæt i, at de har fået afslag på brug af harpiks i tre selvejende haller Torebyhallen, Idestruphallen og Tingstedhallen.
Folkeoplysningsudvalget drøftede på deres møde den 3. september 2024 brevet fra NFH og bad administrationen komme med et løsningsforslag til håndtering af harpiks/klæbemidler i kommunens haller.
På mødet den 4. november 2024 (sag 77) behandlede Folkeoplysningsudvalget et administrativt forslag til retningslinjer for håndtering af harpiks/klæbemidler i Guldborgsund Kommunes haller. Udvalget besluttede ikke at anbefale Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, at godkende de i sagen foreslåede retningslinjer for brug af harpiks/klæbemidler, blandt andet på baggrund af høringssvar fra idrætsråd, haller og foreninger. Folkeoplysningsudvalget besluttede i stedet at anbefale Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, at håndklubber i forbindelse med aktiviteter med harpiks og klæbemidler skal benytte haller, der tillader og kan håndtere brug af harpiks/klæbemidler. Sagen er vedlagt som bilag.
På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets anbefaling indstiller administrationen til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, at aktiviteter, hvortil der anvendes harpiks/klæbemidler, henvises til haller, hvori der tillades brug af harpiks/klæbemidler. Ligeledes indstiller administrationen, at fritagelse for anvendelse af harpiks/klæbemidler i de enkelte haller kræver en administrativ godkendelse, foretaget ud fra en faglig vurdering.
Jævnfør Kompetenceplan for Folkeoplysningsudvalget beslutter Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget regler om anvisning af lokaler og udendørsanlæg.
Der er vedlagt et oversigtskort, der viser i hvilke haller, der i dag kan spilles med harpiks/klæbemidler.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen bidrager til Guldborgsund Kommunes kerneopgave "Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber" ved primært at understøtte følgende strategiske temaer: 'Det gode børneliv' og 'Omsorg og sundhedsfremme'. Derudover bidrager sagen også til Folkeoplysningens fire indsatser: 'Tilbud gennem hele livet og for mange målgrupper', 'Foreninger rækker ud til omverdenen', 'Gode mødesteder for aktive borgere' og 'Stærke foreninger med mange tilbud'.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Godkendt.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig Skriv fra TSG
  • Offentlig Høringssvar_GSIR
  • Offentlig Høringssvar_IdestrupHallen
  • Offentlig Høringssvar_TorebyTingstedIdestrupHallerne
  • Offentlig Skrivelse fa IBK
  • Offentlig Re_ Høringssvar vedr_ brug af harpiks_klæbemidler i haller
  • Offentlig Vid__Vedr_ brug af harpiks i Tingsted hallen Offentlig retningslinjer-for-laan-af-offentlige-lokaler
  • Offentlig Høringssvar vedr_ brug af harpiks_klæbemidler i haller
  • Offentlig Offentlig
  • Oversikgtskort - Brug af harpiks i haller - september 2024 Folkeoplysningsudvalget 04-11-2024 Beslutningssag Løsningsforslag vedr.
  • harpiks i haller
  • Offentlig Folkeoplysningsudvalget 03-09-2024 Drøftelsessag Henvendelse fra Nykøbing F. 24-022170-6
  • Håndboldklub vedr. harpiks i haller
  • Offentlig Brev til Folkeoplysningsudvalget fra Nykøbing F_ Håndboldklub

Kilde: Guldborgsund Kommune, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. december 2024, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.