Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. december, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Kultur- og idrætspolitik - økonomi

Sagen forelægges for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget med henblik på at træffe beslutning om at godkende finansiering af aktiviteter i forbindelse med proces ved udarbejdelse af ny Kultur- og idrætspolitik.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende at afsætte 125.000 kr. til en spørgeskemaundersøgelse og dialogmøder i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Kultur- og idrætspolitik.
  • Godkende at afsætte 25.000 kr. til forplejning og materiale til inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Kultur- og idrætspolitik.
  • Godkende at afsætte 50.000 kr. til kommunikation og implementering af en ny Kultur- og idrætspolitik.

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Tirsdag 17. december 2024
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Godkendt. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget:
1. at godkende at afsætte 125.000 kr. til en spørgeskemaundersøgelse og dialogmøder i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Kultur- og idrætspolitik.
2. at godkende at afsætte 25.000 kr. til forplejning og materiale til inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Kultur- og idrætspolitik.
3. at godkende at afsætte 50.000 kr. til kommunikation og implementering af en ny Kultur- og idrætspolitik.
4. at godkende, at de i alt 200.000 kr. finansieres af FOKUS-puljens budget 2024.

Sagsfremstilling

Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget (LKF) godkendte den 22. oktober 2024 (sag 128) en proces for udarbejdelse af politik for kultur- og idrætsområdet i Guldborgsund Kommune. Udvalget besluttede på sit møde den 24. september 2024 (sag 117), at politikken skal tage udgangspunkt i følgende fire af KL’s i alt syv kulturpolitiske synspunkter:
1. Kultur spiller en væsentlig rolle for det gode liv, for fællesskaber og for sammenhængskraften i samfundet.
2. Alle skal have mulighed for at deltage aktivt i kulturlivet 3. Kultur er en del af løsningen ift. tidens store udfordringer 4. Kultur er en driver for udvikling, erhvervsliv, bosætning og arbejdspladser
Udvalget har desuden besluttet, at den nye Kultur- og idrætspolitik skal gælde i fire år. Processen er skitseret som følger:
Oktober og november 2024 Der afholdes to workshops for relevante aktører i Center for Borger & Branding, der bidrager med at kvalificere indholdet fra eksisterende politikker og strategier, og hvordan de kan indgå i den nye Kultur- og idrætspolitik med afsæt i fire af KL’s i alt syv kulturpolitiske synspunkter.
Ved at inddrage disse synspunkter understøttes Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalgets strategiske fokus på temaerne ’Det gode børneliv’, ’Turisme og bosætning’, ’Sundhed og omsorg’ ’Grøn omstilling’.
December - februar 2025 Udkast til Kultur- og idrætspolitikken udarbejdes på baggrund af relevante eksisterende politikker og strategier og proces for inddragelse forberedes
Marts - maj 2025 Relevante aktører inden for kultur- og idrætsområdet i Guldborgsund herunder kulturinstitutioner, og Folkeoplysningsudvalget inviteres til en eller flere workshops, hvor de inddrages i den endelige udarbejdelse af Kultur- og idrætspolitikken. Desuden gennemføres spørgeskemaundersøgelse og dialogmøder med en bredt sammensat gruppe af borgere og interessenter.
Spørgeskemaundersøgelsen sammensættes således, at udgangspunktet er den nationale kulturvane-undersøgelse, som foretages af Danmarks Statistik, og at der udarbejdes et spørgeskema specifikt til Guldborgsund Kommune. Den nationale undersøgelse har ikke stor nok population til at kunne sige noget specifikt på kommunalt niveau. Hovedkategorier og begreber bevares for at kunne

sammenligne. Der stilles desuden specifikke spørgsmål med direkte fokus på kulturen i Guldborgsund Kommune. og workshops tager udgangspunkt i udkast til Kultur- og idrætspolitikken, som den foreligger på det givne tidspunkt.
Juni 2025 Udkast til Kulturpolitikken drøftes af Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget og eventuelle tilføjelser eller rettelser indarbejdes i et endeligt dokument.
Udvalgets bemærkning var desuden at invitere en række borgere til dialog om Kultur- og idrætspolitikken samt at undersøge muligheden for at bruge spørgeskema for at afdække kulturvaner i Guldborgsund.
En opdateret procesplan er vedlagt sagen som bilag.
Budget

Spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut Udgifter til afholdelse af dialogmøder (forplejning og materialer mv.) Implementering og kommunikation: I alt

Inden udvalgets møde resterer der i alt 261.767 kr. til udmøntning i udvalgets FOKUS-Puljes budget 2024. Oversigt er vedlagt sagen.

Sammenhæng til politiske strategier

En Kultur- og idrætspolitik politik understøtter følgende af udvalgets pejlemærker i udvalgets strategi 2022-2025:
• Alle skal have mulighed for at indgå i dannelsessammenhænge. • Understøtte indsatser der styrker kreative fællesskaber. • Understøtte udviklingen af et varieret udbud af kultur- og ungemiljøer i et samarbejde med unge
samt understøtte udviklingen af de unges kompetencer i forhold til at begå sig i fællesskaber • Understøtte fællesskaber i landdistrikterne gennem eksempelvis kulturtilbud.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Godkendt.
UDVALGTE

Bilag

  • : Offentlig Grafisk fremstilling af proces Kultur og idrætspolitik 2024-25 Offentlig Oversigt - FOKUS-Pulje - 2024

Kilde: Guldborgsund Kommune, Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. december 2024, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.