Guldborgsund
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund

Videre drøftelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet

På Børne- & Skoleudvalgets ordinære møde i september 2026 drøftede udvalget administrationens opstillede modeller for en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af de indkomne høringssvar, jf. sag 90/2026.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Fortsætte drøftelsen af modellen for en ny ressourcetildeling på skoleområdet.
Hvem
Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på guldborgsund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- & Skoleudvalget:
1. at fortsætte drøftelsen af modellen for en ny ressourcetildeling på skoleområdet.

Sagsfremstilling

Ændringen af ressourcetildelingsmodellen bygger på to hovedformål:
• En enklere og mere gennemsigtig model
• En mere retvisende socioøkonomisk fordeling
Den hidtidige model var over tid blevet kompleks med mange særlige elementer og undtagelser. Den nye
model forenkler opbygningen og gør tildelingen mere gennemskuelig og robust.
Samtidig erstattes den tidligere socioøkonomiske beregning, som alene byggede på én parameter, med en
bredere model baseret på flere forhold. Det giver et mere stabilt og mindre stigmatiserende grundlag for at
vurdere skolernes behov.
I administrationens opstillede modeller videreføres tre grundlæggende principper fra den nuværende
ressourcetildelingsmodel:
• Modellen er fortsat en tildelingsmodel, som giver skolerne lokal frihed til at disponere
ressourcerne.
• Alle skoler får fortsat en grundressource til ledelse og administration.
• Det grundlæggende 1:1:1-princip fastholdes, så der fortsat er finansiering til én lærer i hver klasse i
hver undervisningstime.
Et centralt tema i høringen har været, om socioøkonomien skal beregnes på baggrund af skolernes
distriktselever eller deres indskrevne elever.
Den foreslåede model tager udgangspunkt i distriktseleverne. Baggrunden er, at inklusionsmidlerne både
skal finansiere eksisterende specialundervisningstilbud og understøtte fremtidige behov.
Hvis fordelingen alene tog udgangspunkt i indskrevne elever, ville skoler med specialklasser modtage en
markant større andel af midlerne, samtidig med at distriktsskolerne fortsat ville skulle finansiere de
visiterede elever. Det ville skabe en skæv økonomisk fordeling.
Endvidere har et væsentligt element været, hvordan fordelingen af restbudgettet skal foretages. Det er
den del af skolebudgettet, som fordeles, når grunddriften og 1:1:1-princippet er finansieret.
På baggrund af udvalgets drøftelser i september er der arbejdet videre med en række alternative
modeller., der er beskrevet kort nedenfor.
Alternativ model A: Kombination af elevtal og socioøkonomi
Modellen kombinerer de tidligere fremlagte model 2 og model 3. I modellen fordeles restbudgettet efter
grundtildeling og 1:1:1-princippet med:
• 75 % efter socioøkonomi
• 25 % efter elevtal

Modellen fastholder dermed et element af elevtalsbaseret fordeling, men lægger samtidig større vægt på
socioøkonomi end model 2. Formålet er at skabe en mellemvej mellem de to tidligere modeller.
De økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel i vedlagte bilag.
Alternativ model B: Mere undervisningspersonale i klassen gennem udvidelse af 1:1:1-princippet
På det ordinære møde i september drøftede udvalget også, hvordan ressourcetildelingsmodellen kan
understøtte et øget antal undervisningspersonale.
Én mulighed er at afsætte flere midler direkte til undervisningen ved at udvide det nuværende
1:1:1-princip. Konkret kan modellen ændres fra finansiering af én medarbejder til finansiering af 1,25
medarbejder pr. klasse pr. undervisningstime i fagtimerne.
En sådan model vil medføre, at en større del af det samlede budget tilføres direkte til undervisningen. Til
gengæld vil der være færre midler tilbage til fordeling efter elevtal og socioøkonomi.
De økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel i vedlagte bilag.
Alternativ model C: Regulering af grundtildelingen
En tredje mulighed er at justere skolernes grundtildeling.
I de fremlagte modeller er der afsat 2,25 mio. kr. pr. skole som grundtildeling. Formålet er at sikre et
grundlag for ledelse og administration på alle skoler uanset størrelse.
Grundtildelingen kan alternativt reduceres til 1,5 mio. kr. En sådan model ligger tættere på principperne i
den nuværende ressourcetildeling, men vil samtidig medføre et lavere budgetgrundlag for især de mindre
skoler.
De økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel i vedlagte bilag.
Alternativ model D: Ændret kombination af elevtal og socioøkonomi
Hvis man ønsker en større fokus på store klasser i skolerne, så er der en fjerde mulighed – i forhold til
alternativ model A – at den elevtalsbaserede fordeling alene vedrører klasser med over 18 elever. Derved
sikres det, at der kan afsættes ekstra ressourcer i klasser med mange elever.
Modellen kombinerer de tidligere fremlagte model 2 og model 3 og lægger større vægt på tildeling i forhold
til store klasser. I modellen fordeles restbudgettet efter grundtildeling og 1:1:1-princippet med:
• 75 % efter socioøkonomi
• 25 % efter antal elever efter den 18. elev i klassen
De økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel i vedlagte bilag.
Som led i samarbejdet med Komponent om udviklingen af en ny ressourcetildelingsmodel leverede
administrationen data til Komponent ultimo 2025. Siden da er den eksisterende ressourcetildelingsmodel
blevet opdateret i forhold til antallet af klasser og elever for skoleåret 2026/2027. Endvidere er budgettet
fremskrevet til 2027-prisniveau.
Ud over en ændring i antal klasser og elever er der i den eksisterende ressourcetildelingsmodel nu også
taget hensyn til den fulde indfasning af nye socioøkonomiske data, som blev vedtaget af det daværende
Børn og Skoleudvalg i februar 2025, men som i ressourcetildelingsmodellen 2025/2026 kun indgår med
halv virkning.
Sammenligningen af de forskellige modeller i bilaget er derfor både vist med den eksisterende
ressourcetildelingsmodel 2025/2026i 2026-prisniveau (følger tallene fra Komponent) og den eksisterende
ressourcetildelingsmodel 2026/2027 i 2027-prisniveau (nyeste opdaterede tal).
Refleksionsspørgsmål til udvalgets drøftelse:
Administrationen foreslår, at følgende reflekstionsspørgsmål danner rammen om udvalgets drøftelse:
• Skal inklusionsmidlerne fortsat fordeles med udgangspunkt i forventet specialpædagogisk behov,
eller skal de understøtte andre formål?
• Hvor stor betydning skal socioøkonomien have i fordelingen af midlerne?
• Er alternativ model A med 75 % socioøkonomi og 25 % elevtal den rette balance mellem
behovsbaseret og elevtalsbaseret fordeling?

• Skal en større del af budgettet prioriteres direkte til undervisningen gennem en udvidelse af
1:1:1-princippet?
• Skal grundtildelingen fastholdes eller reduceres for at frigøre flere midler til den øvrige fordeling?
• Hvis socioøkonomien ikke skal beregnes ud fra distriktselever, hvilken alternativ model for
elevgrundlag og finansiering af specialtilbud ønskes anvendt?
Administrationen bistår med facilitering af drøftelsen.
Perspektivering til andre kommuner
I Vordingborg Kommune er der i marts 2026 truffet beslutning om en ny tildelingsmodel for
specialundervisning og inklusion, hvor en del af beregningen af inklusionsmidler beregnes ud fra
socioøkonomi på indskrevne børn på skolen. I Vordingborg Kommunes model tildeles
almenområdet ressourcer med udgangspunkt i en klassekvotient på 22 elever. Klasser med færre elever
finansieres derfor ikke fuldt ud via klassedannelsen, hvilket adskiller sig fra Guldborgsund Kommunes
model, hvor alle klasser som udgangspunkt tildeles ressourcer til en lærer- eller pædagogressource i alle
lektioner. Derudover tildeles inklusionsmidler på skoleniveau og specialundervisningsmidler på
distriktsniveau. Formålet er at understøtte inklusion i almenområdet, men modellen kan samtidig medføre
styringsmæssige udfordringer, herunder risiko for etablering af lokale specialiserede tilbud på skolerne.
Administrationen vurderer, at en opdeling af inklusionsmidlerne mellem distriktsfordeling og elevtal
principielt er mulig, men ikke anbefalelsesværdig. Modellen forventes kun at medføre begrænsede
ændringer i fordelingen af midler, samtidig med at den øger kompleksiteten, omkostningerne og risikoen
for en mindre robust fordelingsnøgle.
Tilsvarende vurderes gevinsten ved at udvikle en ny socioøkonomisk fordelingsnøgle at være begrænset,
da den nuværende model allerede understøtter en målrettet fordeling baseret på elevernes forventede
specialpædagogiske behov. Eventuelle ændringer vil kræve politisk stillingtagen til formål,
fordelingsprincipper og finansiering.
VIVE har for Roskilde Kommune udviklet socioøkonomiske fordelingsmodeller, der kan bruges til at fordele
ressourcer til folkeskolerne ud fra elevernes sociale og økonomiske baggrund. Modellerne estimerer, hvilke
skoler der har flest elever med forventet lavt fagligt udbytte, baseret på blandt andet afgangskarakterer og
gennemførelse af ungdomsuddannelse. Formålet er at give flere midler til skoler med større behov, så de
kan iværksætte målrettede indsatser og dermed bidrage til at mindske forskelle i elevernes faglige udbytte
på tværs af skolerne. Modellerne viser, hvordan et behovsafhængigt budget kan fordeles mellem skolerne,
men tager ikke stilling til, hvor stor en del af det samlede skolebudget der bør fordeles efter disse
principper. Rapporten fra VIVE er vedlagt som bilag til udvalgets orientering.
Ved behandlingen af punktet deltager økonomikonsulent Mette Martinussen.
På sagen til drøftelsen på udvalgets ordinære møde i september, jf. sag 90/2026, fremgik en række bilag i
form af høringssvar og notater om administrationens oprindeligt opstillede modeller. Disse bilag fremgår
også af indeværende sag til udvalgets baggrund og eventuelle yderligere orientering.
SAMMENHÆNG TIL POLITISKE MÅL, STRATEGIER OG PLANER
Sagen har sammenhæng til flere af ambitionerne i den politiske vision for Guldborgsund Kommune
• Alle børn og unge i Guldborgsund Kommune skal trives, være en del af meningsfulde fællesskaber
og have de nødvendige kompetencer til at lykkes i livet.
• Guldborgsund Kommunes økonomi, kompetencer og arbejdsmiljø skal være så stærke, at visionerne
kan realiseres gennem mod, prioritering og eksekvering.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig
  • Omfordelingsmæssige konsekvenser med alternative modeller for
  • ressourcetildeling på skoleområdet
  • Offentlig
  • Rapport VIVE - Ressourcetildeling på normalundervisningsområdet i Roskilde
  • Kommune
  • Offentlig
  • Høringssvar september 2026
  • Offentlig
  • Matrix med høringssvar
  • Offentlig
  • Offentlig
  • Notat om ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet i Guldborgsund
  • Kommune
  • Bilag til notat om ny ressourcetildelingsmodel

Kilde: Guldborgsund Kommune, Børne- & Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.