Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 17. marts, Økonomiudvalget, Haderslev

Etablering af fælles IT-drift for server og netværk i Syddanmark

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Organisations- og Beredskabsudvalget og Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, at forvaltningen gives mandat til at arbejde videre med, at der etableres samarbejde med de øvrige 21 kommuner i KKR-Syddanmark. samarbejdet alene vil omhandle relevant server- og netværksdrift. samarbejdet etableres i regi af et interessentskab (I/S) som §60-fællesskab. der etableres en transitionsorganisation.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Tirsdag 17. marts 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Organisations- og
Beredskabsudvalget og Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, at
forvaltningen gives mandat til at arbejde videre med, at der etableres samarbejde
med de øvrige 21 kommuner i KKR-Syddanmark.
samarbejdet alene vil omhandle relevant server- og netværksdrift.
samarbejdet etableres i regi af et interessentskab (I/S) som §60-fællesskab.
der etableres en transitionsorganisation.

Sagsfremstilling

I Økonomiaftalen for 2026 (ØA26) blev regeringen og KL enige om, at kommunerne senest
den 1. januar 2027 skal have etableret sig i 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med
geografisk udgangspunkt i de fire regioner. Baggrunden for denne politiske aftale er den stadig
mere omfattende og komplekse cybertrussel og udfordringer med at rekruttere IT-specialister,
som kommunerne står overfor.
De 4-5 IT-serviceorganisationer skal inden udgangen af 2027 stå for kommunernes server- og
netværksdrift. Serverdrift forstås som de servere som kommunen driver. Netværksdrift betyder
drift af kommunens netværksadgange i kommunens bygninger.
Formålet er at styrke cybersikkerheden i kommunerne og dermed sikre en høj driftssikkerhed
af den IT-infrastruktur, som understøtter alle dele af kommunernes opgaveløsning – fra
myndighedsopgaver til dagtilbud, skoler, hjemmepleje, specialiserede tilbud og kritiske
forsyningsområder. Derudover kan det understøtte rekruttering af IT-specialister i
kommunerne.
De 22 kommuner i KKR-Syddanmark har gennem indledende dialoger tilkendegivet at ville
arbejde videre mod en løsning i regi af et I/S som §60-fællesskab. Denne sag giver
forvaltningen mandat til at arbejde videre mod en endelig politisk sag til beslutning i alle 22
kommuner - forventeligt september 2026.

Samarbejdsform
Siden indgåelsen af ØA26 har der været arbejdet med at kortlægge de forskellige mulige
organiseringsmodeller, der kan anvendes. I/S som §60-fællesskab indstilles som
samarbejdsform, fordi I/S-modellen understøtter det syddanske forståelsespapirs princip om at
prioritere det kommunale selvstyre og det politiske prioriteringsrum, da I/S-modellen giver en
tættere demokratisk kontrol end f.eks. et aktieselskab. En væsentlig årsag til at fravælge
udbydermodellen (lov 548) er, at de nuværende økonomiske tærskelværdier vurderes at være
for lave til at rumme de største kommuner. En tilpasning af tærskelværdierne vil kræve en
lovændring med en forventet tidshorisont på 9-12 måneder. Uddybende begrundelser for
fravalg af de øvrige mulige samarbejdsformer findes i vedlagte bilag. Derudover er notat fra
Kammeradvokaten om mulige samarbejdsformer vedlagt.
Den indstillede samarbejdsform betyder, at kommunerne overdrager de juridiske kompetencer
vedr. nærmere definerede server og netværk til det oprettede I/S. Governancestrukturen for det
kommende I/S beskrives i selskabets vedtægter og interessentskabskontrakten, der vil være
en del af den politiske sag til september.
Den geografiske placering af det kommende I/S skal afklares frem mod beslutningssagen i
september. I samme proces skal det afklares om I/S’et skal have en eller flere afdelinger.
Opgavesnit
Samarbejdet skal jf. ØA26 omhandle kommunernes server- og netværksopgaver. Det er en
delmængde af de kommunale IT-opgaver, der grundlæggende kan opdeles i basis-IT og
applikations-IT, hvor server og netværk hører til basis-IT. Hvordan disse to områder mere
præcist og teknisk defineres i forhold til øvrige IT-opgaver vil hen over de kommende måneder
blive kortlagt, så det er afklaret inden den endelige beslutningssag i september. I vedlagte bilag
findes en overordnet model for kommunens IT-opgaver.
Foruden at levere IT-ydelser til egne driftsområder og ansatte er der en række andre enheder,
som kommunerne også leverer IT-ydelser til som f.eks. selvejende institutioner. Hvordan
sådanne enheder stilles vil også blive afklaret i de kommende måneder. Herunder mulige
løsninger, såfremt de ikke kan videreføres i regi af et kommende I/S.
ØA26 angiver også, at der er en ambition om, at de øvrige basis-IT-opgaver frem mod 2030
også gradvist vil blive løst i tværkommunale samarbejder. Denne sag forholder sig ikke til det,
idet det alene er relevant fælles server- og netværksdrift, der skal udføres af det kommende
I/S.
Transitionsorganisation
En effektiv og vellykket transition kræver, at der etableres en transitionsorganisation med
ressourcer til at få beskrevet opgaveløsningen, lavet de konkrete beslutningsoplæg, beskrevet
den overordnede enterprisearkitektur og dannet de rette cybersikkerhedsforanstaltninger i det
nye samarbejde. For at understøtte dette ansættes eller frikøbes ressourcer svarende til tre
fuldtidsstillinger med kompetencer indenfor transitionsmanagement, jura, økonomi, enterprise
arkitektur og cybersikkerhed til en transitionsorganisation. En af de første opgaver vil være at
beskrive governancestrukturen for transitionsperioden med udgangspunkt i ét selskab for de 22

syddanske kommuner.
Videre er det centralt for en vellykket transition, at kommunernes IT-faglighed og lokale viden
indtænkes kontinuerligt. Derfor skal transitionsorganisationen have tæt dialog - med fokus på
bl.a. IT-faglighed og lokale forhold - og tilbagevendende møder med både de syddanske ITchefer og de arbejdsgrupper, der forventeligt nedsættes.
Transitionsorganisationen vil i 2026 referere til de syddanske repræsentanter i den kommunale
styregruppe om fælles IT-drift og fra 2027 til ledelsen af det kommende selskab.
Transitionsorganisationen forankres i Odense Kommune og etableres snarest muligt og frem til
1.1. 2028. De mere konkrete beskrivelser er vedlagt som bilag.

Økonomiske forhold
De nærmere økonomiske forhold er endnu uafklaret og skal afklares frem mod endelig
godkendelsessag. På den ene side forventes investeringer for at realisere ambitionen om at
øge cybersikkerheden. På den anden side kan der være færre udgifter som følge af
standardisering og stordrift. Det er KLs vurdering, at standardisering og stordriftsfordele kun i
nogen grad vil kunne modvirke de ekstra udgifter til øget cybersikkerhed.
Der skal i den kommende periode udarbejdes en økonomimodel, som skal sikre et klart og
fælles økonomisk grundlag for den fremtidige drift af den kommende it-serviceorganisation.
Udgifter til server- og netværksdrift udgør en mindre andel af kommunernes udgifter til IT. De
er estimeret til at udgøre cirka 10% af kommunernes samlede IT-udgifter. Køb af varer og
tjenesteydelser udgør cirka 80% af udgifterne til server og netværk, mens lønomkostninger
udgør de resterende cirka 20 %.
Transitionsorganisationen forudsættes finansieret i 2026 med omprioriterede KKRsekretariatsmidler svarende til tre årsværk. Det tilstræbes, at det oprettede I/S fra 1.1. 2027
finansierer transitionsorganisationen. Muligheder for dette vurderes ultimo 2026. De syddanske
kommuner forventes at finansiere det oprettede I/S fra 2027.

Personalemæssige forhold
Etableringen af et fælles I/S til server- og netværksdrift vil kunne få betydning for de
medarbejderressourcer i kommunerne, som varetager netop server- og netværksdrift.
Konsekvenserne herfor vil først blive kendt senere i processen og behandles således ikke i
denne sag, men vil beskrives yderligere i beslutningssagen til september. Kommunaldirektøren
vil sikre, at der sker behørig orientering og involvering af MED-systemet og berørte afdelinger.

Juridiske aspekter
Kommunestyrelseslovens §60 regulerer samarbejdsaftaler mellem kommuner, hvor der afgives
juridisk kompetence. Under §60 findes §60a som I/S’et muligvis kan være omfattet af. Det vil
bl.a. medføre, at Ankestyrelsen alene skal orienteres om vedtægter og vedtægtsændringer og
ikke godkende dem. Hvorvidt det oprettede I/S vil kunne være omfattet af §60a er endnu
uafklaret og skal vurderes frem mod den kommende sag i september.

Procedure
Organisations- og Beredskabsudvalget 3. marts 2026.
Økonomiudvalget 17. marts 2026.
Haderslev Kommunalbestyrelse 24. marts 2026.

Behandling i Organisations- og Beredskabsudvalget 3. marts 2026

Godkendt

Behandling i Haderslev Kommunalbestyrelse 26. marts 2026

Godkendt.
Fraværende:
Leif Storgaard Pedersen
Tina Rosenkilde-Hansen

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. marts 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.