Besluttet 17. marts, Økonomiudvalget, Haderslev
Finanslov 2026: Udmøntning til dagtilbud, takstfastsættelse og tillægsbevilling
Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender udmøntning af midlerne som anført i model 1 eller i model 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 17. marts 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingens punkt 2 og 3 blev anbefalet over for kommunalbestyrelsen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at
Børne- og Familieudvalget godkender udmøntning af midlerne som anført i model
1 eller i model 2.
Børne- og Familieudvalget og Økonomiudvalget over for Haderslev
Kommunalbestyrelse anbefaler, at bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf.
afsnittet Økonomiske forhold
Børne- og Familieudvalget og Økonomiudvalget over for Haderslev
Kommunalbestyrelse anbefaler, at ændrede takster og tilskud afledt af valgt
model, jf. bilag 2 godkendes.
Sagsfremstilling
Med finansloven for 2026 er der indgået aftale om en investering i dagtilbudsområdet for at
styrke kvaliteten i dagtilbuddene og gøre det billigere at være børnefamilie. Haderslev
Kommune tilføres i den forbindelse 13,4 mio. kr. i 2026.
Aftalen indeholder to centrale initiativer: Nedsættelse af maksimal forældrebetalings-andel fra
25 pct. til 21,3 pct., samt midler til ansættelse af mere pædagogisk personale i daginstitutioner.
Børne- og Familieudvalget blev på mødet den 26. januar 2026 orienteret om sagen. Afledt af
denne orientering og drøftelse i udvalget, fremlægges der i denne sag to modeller for
udmøntning af midlerne i 2026.
Model 1: Forældrebetalingen på dagtilbud sænkes fra 25% til 21,3 % med tilbagevirkende kraft
fra 1. januar 2026. Der afsættes 1,3 mio. kr. til at forhandling af driftsaftaler med private
puljeordninger. Restbeløb på 2,4 mio. kr. udmøntes til mere pædagogisk personale i
daginstitutioner.
Model 1 medfører, at taksten for en fuldtidsplads i daginstitution sænkes med 653 kr. pr.
måned for 0-2 årige og med 403 kr. pr. måned for 3-6 årige børn. Takst for fuldtidsplads i
dagpleje sænkes med 529 kr. pr. måned.
Model 2: Forældrebetalingen på dagtilbud sænkes fra 25% til 21,3 % med ikrafttræden fra 1.
april 2026. Der afsættes 1,3 mio. kr. til at forhandling af driftsaftaler med private puljeordninger.
Restbeløb på 4,7 mio. kr. udmøntes til mere pædagogisk personale i daginstitutioner.
Model 2 medfører, at taksten for en fuldtidsplads i daginstitution sænkes med 628 kr. pr.
måned for 0-2 årige og med 379 kr. pr. måned for 3-6 årige børn. Takst for fuldtidsplads i
dagpleje sænkes med 529 kr. pr. måned.
Uanset hvilken model der vælges, vil der være behov for at justere takster for forældrebetaling
på daginstitutioner, dagpleje, samt tilskud til privatinstitutioner, private børnepassere og
pasning af eget barn. Ændrede takster og tilskud, afhængig af valg af model, fremgår af bilag
Årsagen til, at takstnedsættelserne er lidt mindre i model 2, er, at taksterne beregnes ud fra
daginstitutionernes bruttodriftsudgifter. I model 2 er disse udgifter højere end i model 1, fordi
der tilføres flere midler til pædagogisk personale.
Økonomiske forhold
Der meddeles tillægsbevilling til finansiering på 13,4 mio. kr. til Børne- og Familieudvalgets
drift/serviceudgifter.
Tabel 1: Bevillingsmæssige konsekvenser
Bevilling: Løft af dagtilbud (mio. kr.)
Finansiering, generelle tilskud
Børne- og Familieudvalget, serviceudgifter
Bevillinger i alt
Juridiske aspekter
De lovgivningsmæssige ændringer træder i kraft pr. 1. januar 2027.
Børne- og Undervisningsministeriet har orienteret kommunerne om aftalen for udmøntning af
midlerne i 2026. Borgmesterbrev herom fra Børne- og Undervisningsministeriet er vedlagt som
bilag 1.
År 2026 er aftalt som et indfasningsår. Midlerne i indfasningsåret skal anvendes til at ansætte
mere pædagogisk personale, uden afledt forøgelse af forældrebetalingen, samt, i videst muligt
omfang, at sænke forældrebetalingen allerede i 2026.
Procedure
Børne- og Familieudvalget 9. marts 2026.
Økonomiudvalget 17. marts 2026.
Haderslev Kommunalbestyrelse 24. marts 2026.
Behandling i Børne- og Familieudvalget 9. marts 2026
Ad. 1. Model 1 blev efter afstemning godkendt af et flertal i udvalget. Klara Steenholdt
(Æ), Leif Storgaard Pedersen (F) og Marie Skødt (A) stemte for model 2.
Mindretalsudtalelse:
Klara Steenholdt (Æ), Leif Storgaard Pedersen (F) og Marie Skødt (A) ønsker model 2,
da den model sender flere personalemidler ud til driften i 2026.
Ad 2. Godkendt.
Ad 3. Godkendt.
Supplerende sagsfremstilling
Efter Børne- og Familieudvalgets behandling er der til den videre behandling i
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tilføjet opdateret taksttabel (bilag 3). Bilaget er en
opdateret version af taksttabellen i bilag 2, hvor tilskud til privat pasning for aldersgruppen 0-2
år er indarbejdet.
Behandling i Haderslev Kommunalbestyrelse 26. marts 2026
Afstemning om Økonomiudvalgets anbefaling af model 1.
For stemte: B, C, I, O, S, V og Æ, i alt 21
Imod stemte: A, F og Ø, i alt 10.
Ingen undlod at stemme.
Model 1 blev godkendt. Indstillingens punkt 2 og 3 blev godkendt.
Fraværende:
Leif Storgaard Pedersen
Tina Rosenkilde-Hansen
Beslutning
Model 1 blev anbefalet over for kommunalbestyrelsen, Marie Skødt (A), Bo Morthorst
Rasmussen (A) og Svend Brandt (Ø) stemte imod, idet de ønsker en bedre normering i
dagtilbud uden højere priser for forældrene.
Indstillingens punkt 2 og 3 blev anbefalet over for kommunalbestyrelsen.
Kilde: Haderslev Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. marts 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.