Besluttet 26. marts, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev
Sammenlægning af boliger på Kirkealle 6 i Gram i Gram Boligforening
Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at Sammenlægning af boligerne på Kirkealle 6, st. th. og st. tv. i Gram indstilles til Social- og Boligstyrelsens godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev KommuneGår videre til kommunalbestyrelsen
- Hvornår
- Torsdag 26. marts 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Leif Storgaard Pedersen Tina Rosenkilde-Hansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen
anbefaler, at
Sammenlægning af boligerne på Kirkealle 6, st. th. og st. tv. i Gram indstilles til
Social- og Boligstyrelsens godkendes.
Sagsfremstilling
Haderslev Kommunalbestyrelse godkendte på møde den 24. februar 2026 punkt 10 om
omdannelse af erhvervslejemål til familiebolig på Kirkealle 6, st. th, 6510 Gram i Gram
Boligforening. Som beskrevet i sagen, ønskes lejemålet sammenlagt med nabolejemålet,
hvilket kræver kommunalbestyrelsens anbefaling og Social- og Boligstyrelsens godkendelse.
Bygningen på Kirkealle 6 er i 1 1/2-plan med i alt 3 lejemål. I stueetagen er der en 1-værelses
familiebolig på 38 m2 og et erhvervslejemål på 72 m 2. På 1. salen er der en familiebolig på 93
m2. Gram Boligforening ønsker at sammenlægge lejemålene i stueetagen, når
erhvervslejemålet er konverteret til bolig, så der etableres én stor almen familiebolig på 110
Den samlede boligsammensætning i Gram Boligforening (afdeling 1, 2, 6, 7 og 8) er følgende:
8 stk. 1-værelses boliger
112 stk. 2-værelses boliger
67 stk. 3-værelses boliger
46 stk. 4-værelses boliger
1 stk. 5-værelses bolig
Antallet af boliger i afdelingen forbliver uændret, der sker alene en intern omdisponering af
arealerne i den konkrete ejendom Kirkealle 6. Boligforeningen vurderer, at en sammenlægning
er nødvendig for at få en bedre og mere bæredygtig drift af ejendommen og er samtidig et
vigtigt led i den samlede økonomiske og fysiske genopretning af afdeling 2.
Forvaltningen vurderer, at boligforsyningen i Gram opretholdes ved sammenlægningen, og at
der fortsat vil være små boliger at tilbyde i Gram, uanset antallet reduceres med 1.
Organisationsbestyrelsen har godkendt sammenlægningen af boligerne på Kirkealle 6, st. th.
og st. tv. i Gram den 20. januar 2026. Referat af mødet er vedlagt som bilag 1.
Afdelingsmødet har godkendt sammenlægningen den 6. februar 2026. Referat af mødet er
vedlagt som bilag 2.
Juridiske aspekter
Social- og Boligministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende
sammenlægning af boliger uden for udsatte boligområder, jf. almenboliglovens § 28 a.
Behandling i Økonomiudvalget 17. marts 2026
Godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Leif Storgaard Pedersen
Tina Rosenkilde-Hansen
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet torsdag 26. marts 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.