Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 26. marts, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev

Forslag til kommuneplantillæg 12-2025 og lokalplan 16-3 Solcelleanlæg i Strandelhjørn

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at forslag til kommuneplantillæg 12-2025 og lokalplan nr. 16-3 Solcelleanlæg i Strandelhjørn udsendes i offentlig høring i otte uger. miljørapport og miljørapportens …

Klima og grøntByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev KommuneGår videre til kommunalbestyrelsen
Hvornår
Torsdag 26. marts 2026
Status
Besluttet. Indstillingens punkt 1, 2 og 3 blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og
Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at
forslag til kommuneplantillæg 12-2025 og lokalplan nr. 16-3 Solcelleanlæg i
Strandelhjørn udsendes i offentlig høring i otte uger.
miljørapport og miljørapportens §25-tilladelse udsendes i offentlig høring i otte
uger.
der igangsættes en afklaring af muligt tracé samt finansiering for den resterende
del af den ønskede cykelsti fra Strandelhjørn til Over Jerstal.

Sagsfremstilling

Haderslev Kommunalbestyrelse besluttede den 28. maj 2024 igangsætning af udarbejdelse af
plangrundlag for et solcelleanlæg ved Strandelhjørn, se bilag 1.
Den 26. august 2025 besluttede Haderslev Kommunalbestyrelse at tilrettelægge
planlægningen, så både solcelleprojektet ved Strandelhjørn og lavbundsprojektet ved Nipså
kan realiseres. For at muliggøre dette blev området inden for åbeskyttelseslinjen taget ud af
planområdet for solcelleprojektet, se bilag 2.
Lokalplanområdet består i dag af landbrugsjord og ligger mellem Strandelhjørn og Diagonalvej
i den sydlige del af Haderslev Kommune. Området grænser op til Tønder Kommune, og cirka 2
km mod øst ligger Aabenraa Kommune, se bilag 3.
Lokalplanens formål er:
at udlægge området til teknisk anlæg i form af et solenergianlæg til elproduktion med de

for driften nødvendige tekniske anlæg og bygninger, herunder transformerstationer og
batterier.
at fastlægge områdets overordnede disponering med henblik på at sikre beskyttelse af
områdets natur, kulturhistoriske og arkæologiske værdier.
at sikre etablering af afskærmende beplantning omkring solenergianlægget.
at sikre vejadgang til området via Diagonalvej og Havnsøgårdvej.
at sikre, at området reetableres som landbrugsareal eller naturområde, når
solenergianlægget tages ud af drift.

Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af det reviderede projekt på 94 HA som
omfatter et solenergianlæg med tilhørende teknikbygninger i form af transformere, lynafledere
og batterianlæg. Forslaget sikrer, at der ved opførelsen af solenergianlægget udføres
afværgeforanstaltninger primært til håndtering af den visuelle påvirkning i form af beplantning
omkring området, se lokalplanen og kommuneplantillægget i bilag 4 og 5.
Lokalplanområdet fastholdes i landzone og med bonusvirkning, som dækker ændret
anvendelse, serviceveje, parkering, tekniske installationer og anlæg indenfor lokalplanområdet,
så længe de er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Bonusvirkning betyder,
at lokalplanen kan erstatte nødvendige landzonetilladelser for de nævnte anlæg og
anvendelser. Sammen med forslaget til lokalplan er der udarbejdet en samlet rapport, der
indeholder både en miljørapport for planen og en miljøkonsekvensrapport for
solenergiprojektet, se bilag 6.
På baggrund af miljøvurdering af projektet er der udarbejdet et udkast til §25 tilladelse, som
omhandler selve solcelleprojektet, se bilag 7.
Miljørapportens §25-tilladelse opstiller vilkår og sikrer forhold, som ikke kan reguleres i en
lokalplan herunder, blandt andet at:
Der må alene etableres anlæg, som ikke indebærer risiko for forurening af jord eller
grundvand, herunder udvaskning af PFAS eller olie.
Støjgrænser overholdes efter gældende vejledninger, og kommunen vil kræve
opfølgende støjmålinger som skal udføres senest 12 måneder efter anlæggets
idriftsættelse.
Al trafik i anlægs- og demonteringsfase skal foregå via Diagonalvej
Anlægget fjernes for den til enhver tid værende ejers regning senest ét år efter
driftsophør. Manglende efterlevelse giver Haderslev Kommune ret til at gennemføre
fjernelsen for ejerens regning.
Bygge- og anlægsarbejde anmeldes og begrænses til mandag – fredag kl. 07:00-18:00
og lørdage mellem kl. 07:00-14:00 jf. kommunens forskrift for bygge- og
anlægsprojekter.

Forud for igangsættelsen af lokalplanarbejdet blev der nedsat en lokal arbejdsgruppe, som der
løbende har været dialog med gennem hele planprocessen. Arbejdsgruppens vigtigste fokus
har været at sikre, at der etableres en cykelsti fra Strandelhjørn til Over Jerstal for at forbedre
trafiksikkerheden for bløde trafikanter.
Der blev afholdt et møde med arbejdsgruppen den 4. februar 2026, hvor projektændringerne,
planprocessen og miljøvurderingen blev gennemgået. Arbejdsgruppen stillede blandt andet
spørgsmål om støj, beplantning og materialevalg til cykelstien og udtrykte et klart ønske om, at
stien asfalteres frem for at blive etableret med stenmelsbelægning.
Arbejdsgruppen lagde vægt på, at der træffes en politisk beslutning, som kan sikre, at
cykelstien etableres ud over projektområdet og hele vejen til Over Jerstal. På den baggrund er
Teknik og Klima i gang med at undersøge mulighederne for gennemførelse af cykelstien,
herunder linjeføring og potentiel finansiering via Grøn Pulje eller andre kommunale midler.
I den offentlige høringsperiode afholdes et borgermøde i samarbejde med Haderslev
Kommune, bygherre og Energistyrelsen, hvor planforslaget, miljøvurderingen og de
tilgængelige kompensationsmuligheder præsenteres for lokalbefolkningen.
Forslag til kommuneplantillægget og lokalplanen for solcelleanlæg ved Strandelhjørn
understøtter Haderslev Kommunes klimaplan, som har et mål om 250 hektar solenergianlæg.
Beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan forventes politisk
behandlet i oktober 2026, se tidsplan i bilag 8.

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 4. marts 2026
Økonomiudvalget 17. marts 2026
Kommunalbestyrelsen 26. marts 2026

Behandling i Teknik- og Klimaudvalget 4. marts 2026

Der var afstemning om udsendelse af kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport
og §25 tilladelse (dot 1 og 2).
For udsendelse stemte Jens Friis Felber, Carsten Leth Schmidt, Jannie Westergaard,
Keld Valentin og Bo Morthorst Rasmussen.
Imod stemte Josephine Kofod og Thies Mathiasen.
Kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport og §25 tilladelse anbefales således
udsendt i offentlig høring i otte uger.
Udvalget godkendte afklaring af muligt tracé samt finansiering for cykelsti (dot 3).

Behandling i Økonomiudvalget 17. marts 2026

Punkt 1 og 2 i indstillingen blev anbefalet over for kommunalbestyrelsen. Jon Krongaard
(O) og Carsten Dyhre Hansen (Æ) stemte imod.
Punkt 3 blev anbefalet over for kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Afstemning om indstillingen:
For stemte: A, B, C, F, I, S, V og Ø, i alt 26
Imod stemte: O og Æ, i alt 5
Ingen undlod at stemme.
Indstillingens punkt 1, 2 og 3 blev godkendt.
Fraværende:
Leif Storgaard Pedersen
Tina Rosenkilde-Hansen

Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet torsdag 26. marts 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.