Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 26. marts, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev

Salg af erhvervsjord

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, at Salg af matrikel 732c, e, f, Hammelev Ejerlav, Hammelev sker på vilkår, hvorefter køber inden 36 måneder efter overtagelsen, forpligtes til at præsentere udviklingsstrategi for erhvervsområdet.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev Kommune
Hvornår
Torsdag 26. marts 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen
anbefaler, at
Salg af matrikel 732c, e, f, Hammelev Ejerlav, Hammelev sker på vilkår, hvorefter
køber inden 36 måneder efter overtagelsen, forpligtes til at præsentere
udviklingsstrategi for erhvervsområdet. Strategien skal dels angive den fysiske
disponering i overordnede træk samt angive områdets kommende erhvervsprofil
og realisering heraf.
De bevillingsmæssige konsekvenser jf. det økonomiske afsnit godkendes.

Sagsfremstilling

Arkil koncernens domiciler er placeret på Søndergård Allé. Koncernen ønsker at fastholde og
styrke placeringen i Haderslev. Arkil har rettet henvendelse med henblik på køb af matrikel
732c,e,f, Hammelev Ejerlav, Hammelev, bilag 1, der er beliggende mellem koncernens
eksisterende to ejendomme. Købet sker med henblik på udvikling af erhvervsområdet som
helhed, bilag 2.
Arealerne, matrikel 732c, e, og f, udgør samlet ca. 35000 m2 og har en pris på ca. 4,280 mio.
kr.
Erhvervsområdet er omfattet af lokalplan 31-24 fra 2004, der bl.a. udlægger området til
”virksomheder inden for IT-, medicinal-, kommunikationsbrancher og lignende samt liberale
erhverv i form af kontorer og domiciler.”
Arkils udvikling kan ske inden for eksisterende planmæssige rammer men med behov for

anden disponering fx i form af grønne kiler, der styrker sammenhængskraften mellem Arkils to
domiciler og området generelt.
Arealerne er udbudt til salg med vilkår om byggepligt og tilbagekøbsret for kommunen. Vilkåret
om byggepligt inden for 36 måneder fra overtagelsesdagen harmonerer ikke med Arkils vision
og reelle muligheder for udvikling af arealerne som helhed.
Teknik og Klima foreslår derfor, at kravet om byggepligt erstattes af et vilkår, hvorefter Arkil,
inden for samme 36 måneder efter overtagelsen, forpligtes til at præsentere udviklingsstrategi
for erhvervsområdet. Strategien skal dels angive den fysiske disponering i overordnede træk
samt angive områdets kommende erhvervsprofil og realisering heraf.
Udviklingsstrategien skal leveres senest 36 måneder efter endelig overtagelse. Manglende
overholdelse af fristen udløser – ligesom ved byggepligten - kommunens mulighed for at
tilbagekøbe arealerne.
Arkil er indforstået med ovennævnte vilkår.
Processen herefter:
Såfremt indstillingen følges og vilkåret om levering af udviklingsstrategi erstatter vilkåret om
byggepligt, færdiggøres salget på i de eksisterende politisk godkendte vilkår.
Arkils ønske om ændring af vejnavnet på de to stikveje fra Søndergård Allé, til ”Ove Arkil
Erhvervspark”, forelægges Teknik og Klimaudvalget på et kommende møde.

Økonomiske forhold
Købesummen for arealerne udgør ca. 4,280 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen har d. 31. oktober 2023 godkendt et udbud af dele af ejendommen med
et indtægtskrav på 1,000 mio. kr.
I forbindelse med denne sag meddeles der derfor anlægsbevilling på yderligere 3,280 mio. kr. i
indtægter for salget af matrikel 732c, e, f.
Projekt: Erhvervsjord Søndergård Allé (mio. kr.)

Udgifter

Tidligere anlægsbevillinger Søndergård Allé 2

Indtægter

Anlægsbevilling til udgifter og indtægter
Anlægsbevilling i alt

Der er tidligere givet rådighedsbeløb på 1,000 mio. kr. til tilbagekøb af dele af grunden og
1,000 mio. kr. i salgsindtægter. De yderligere salgsindtægter på 3,280 mio. kr. tilgår kassen.
Finansiering

Erhvervsjord Søndergård Allé

Finansiering i alt

Procedure
Økonomiudvalget 17. marts 2026
Haderslev Kommunalbestyrelse 26. marts 2026

Behandling i Økonomiudvalget 17. marts 2026

Godkendt idet det præciseres, at salget vedrører matrikel 723c, e , f Hammelev Ejerlav.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.
Fraværende:
Leif Storgaard Pedersen
Tina Rosenkilde-Hansen
Julie Juhler Østergaard

Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet torsdag 26. marts 2026, punkt 28. Læs den originale sag hos kommunen.