Besluttet 1. september, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev
Vedtægter for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag
Direktør for Teknik og Klima indstiller at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at forslag til vedtægter for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag vedtages med de foreslåede ændringer nedsættelse af Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag igangsættes.
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Jens Friis Felbers habilitet blev vurderet. Jens Friis Felber blev vurderet habil. Alex Bødikers og Jørgen Smeds habilitet blev vurderet. Alex Bødiker og Jørgen Smed Indstillingen fra Økonomiudvalget blev godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktør for Teknik og Klima indstiller at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget
overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at
forslag til vedtægter for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag vedtages med de
foreslåede ændringer
nedsættelse af Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag igangsættes. Når laget er
nedsat, vil bestyrelsesmedlemmerne indgå i styregruppen, der har det
overordnede strategiske ansvar for fremdrift af projektet i projektfasen
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. marts 2026 at sende udkastet til vedtægter for
Hejsager-Kelstrup Kystbeskyttelseslag i høring hos de berørte parter, jf. bilag 1.
Formålet med at etablere et formelt kystbeskyttelseslag allerede i den sagsforberedende fase
er at sikre, at de berørte grundejere får formel repræsentation og medindflydelse på den videre
udvikling af projektet Vores Kyst. I denne fase skal kystbeskyttelseslaget repræsentere
grundejerne og indgå i projektets styregruppe, hvor laget får indflydelse for den overordnede
strategiske ledelse.
Gennem deltagelsen i styregruppen får kystbeskyttelseslaget mulighed for aktivt at bidrage til
arbejdet med blandt andet detailprojektering og udarbejdelse af lokalplan, som er centrale
elementer i den videre proces. Styregruppen skal desuden medvirke til at udarbejde
anbefalinger til Kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om projektets videre udvikling.
Når der foreligger forslag til konkret bidragsfordeling, projektforslag og lokalplan,
vil disse blive sendt i høring, så alle berørte parter får mulighed for at komme med
bemærkninger, jf. bilag 2.
Den foreslåede organisering giver samtidig mulighed for at etablere områdebestyrelser eller
lokale kystbeskyttelsesforeninger i de enkelte delområder. Disse kan fungere som lokale
sparringsfora for områdets repræsentanter i kystbeskyttelseslagets bestyrelse og bidrage med
lokale erfaringer, perspektiver og ønsker, som kan indgå i bestyrelsens arbejde.
For at sikre en bred repræsentation og inddragelse fra hele projektområdet foreslås det, at alle
syv medlemmer af kystbeskyttelseslagets bestyrelse indgår i styregruppen. Hvis et medlem er
forhindret i at deltage i styregruppemøder, kan dennes suppleant deltage i stedet for.
Når anlægget er etableret, og projektet overgår til drift og vedligeholdelse, vil der kunne vælges
en ny bestyrelse, som overtager ansvaret for denne fase.
I forbindelse med udarbejdelsen af vedtægterne har Teknik og Klima været i dialog med
Dialogforum for Vores Kyst og afholdt tre åbent hus-arrangementer i Hejsager og Kelstrup i
høringsperioden. Der blev udsendt i alt 1.539 høringsbreve til berørte parter. Høringsperioden
løb fra den 27. marts til den 5. maj 2026. Der er modtaget i alt 156 høringssvar, heraf 109 fra
enkeltstående ejendomme, 3 fra ledningsejere samt 6 fra foreninger og
grundejerrepræsentanter. Alle indkomne høringssvar er samlet og behandlet i hørings- og
ændringsnotatet, jf. bilag 3.
Høringssvarene omhandler primært projektets organisering, valg af kystbeskyttelsesløsninger,
økonomi, bidragsfordeling og borgerinddragelse. Kun en mindre del af svarene indeholder
forslag til konkrete ændringer af vedtægterne. De forhold, som ikke vedrører vedtægterne, vil
blive behandlet i det videre arbejde med detailprojektering, miljøvurdering, lokalplan og
bidragsfordeling.
Flere høringssvar giver udtryk for, at det er for tidligt at etablere et kystbeskyttelseslag, da der
endnu ikke foreligger et endeligt projekt, en fastlagt økonomi eller en model for
bidragsfordeling. Formålet med at etablere laget på nuværende tidspunkt er imidlertid netop at
sikre, at de berørte grundejere får mulighed for at påvirke disse forhold gennem aktiv
deltagelse i den videre proces. Det vurderes, at lokal inddragelse og medindflydelse er
afgørende for projektets videre udvikling.
Den videre proces og kystbeskyttelseslagets rolle heri er beskrevet i bilag 2.
En række høringssvar rejser desuden bekymring om tinglysning af medlemskab. Et
medlemskab bliver imidlertid ikke tinglyst ved etableringen af kystbeskyttelseslaget.
Tinglysning kan først ske, når der foreligger en endelig bidragsfordeling og den nødvendige
projekttilladelse.
På baggrund af høringen foreslår Teknik og Klima en række ændringer af vedtægterne.
Ændringerne omfatter blandt andet:
Tydeliggørelse af lagets formål
Tydeliggørelse af lagets opgaver
Præcisering af bestyrelsens sammensætning
Præcisering af bestyrelsens beslutningsdygtighed
Justering af vedtægternes områdeinddeling, som fremgår af bilag 5 i vedtægterne
Udkast til de reviderede vedtægter fremgår af bilag 4.
Godkendelse af vedtægterne er en afgørelse, som meddeles de berørte parter. Afgørelsen kan
påklages, og en eventuel klage vil som udgangspunkt have opsættende virkning for
etableringen af kystbeskyttelseslaget. Hvis dette bliver tilfældet, fortsætter arbejdet med
detailprojektering, miljøvurdering, lokalplan og bidragsfordeling efter den nuværende
organisering, indtil der kan etableres et kystbeskyttelseslag.
Teknik- og Klimaudvalget vil på kommende udvalgsmøde blive præsenteret for Teknik og
Klimas forslag til den detaljerede videre proces, inklusive forslag til besparelsespotentialer,
projektudformning, høringsprocesser samt bidragsfordeling.
Procedure
Teknik og Klimaudvalget 19. august 2026
Økonomiudvalget 25. august 2026
Haderslev Kommunalbestyrelse 1. september 2026
Behandling i Teknik- og Klimaudvalget 18. august 2026
Jens Friis Felbers habilitet blev vurderet. Jens Friis Felber blev vurdereret habil.
Godkendt.
Supplerende sagsfremstilling
Efter Teknik- og Klimaudvalgets behandling af sagen er Teknik og Klima blevet opmærksom
på, at der i sagens bilag 4, "Udkast til endelige vedtægter for Kystbeskyttelseslag Hejsager
Kelstrup”, underbilag 2 ”Projektafgrænsning” og underbilag 5 ”Områdeinddeling” er
uoverensstemmelser i tabellerne. Kortene i bilagene over projektafgrænsning og over
delområderne er korrekte, men de tilhørende tabeller med matrikelnumre og adresser er
unøjagtige.
Tabellerne er derfor blevet tilrettet i bilag 5 ”Udkast til endelige vedtægter for
Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup (tilrettet 20. august 2026)”, underbilag 2
”Projektafgrænsning” og underbilag 5 ”Områdeinddeling”, så der nu er overensstemmelse
mellem de retvisende kort og de tilhørende oplysninger om matrikelnumre og adresser.
Behandling i Økonomiudvalget 25. august 2026
Godkendt, idet det anbefales over for kommunalbestyrelsen, at når der foreligger et
konkret projektforslag og forslag til bidragsmodel, jf. procesplan i henhold til bilag 2, skal
der være nyvalg til bestyrelsen for kystbeskyttelseslaget.
Beslutning
Jens Friis Felbers habilitet blev vurderet. Jens Friis Felber blev vurderet habil.
Alex Bødikers og Jørgen Smeds habilitet blev vurderet. Alex Bødiker og Jørgen Smed
blev vurderet inhabile.
Indstillingen fra Økonomiudvalget blev godkendt.
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.