Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 2. september, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev

Konsekvensvurdering af dagligvareprojekter i Haderslev by og Starup

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at udviklingen i dagligvarehandlen i Haderslev og Starup drøftes med udgangspunkt i den foreliggende konsekvensvurdering.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
udviklingen i dagligvarehandlen i Haderslev og Starup drøftes med udgangspunkt i
den foreliggende konsekvensvurdering.

Sagsfremstilling

Teknik og Klima har indenfor de seneste år modtaget flere projektønsker om
etablering/ombygning af dagligvarebutikker i Haderslev og Starup. Følgende projekter er der
ansøgt om planlægning for eller forespørgsel om:
Ny dagligvarebutik på 3.000 m2 ved Vinkelvej 5 og 7. Der er modtaget en ansøgning om
udarbejdelse af lokalplan for projektet. Kommunalbestyrelsen forelægges i september
2026 ansøgningen i særskilt sag. Det sker med henblik på en principiel beslutning om,
om der skal arbejdes videre imod en igangsætning af planlægning for projektet.
Ny dagligvarebutik på 1.200 m2 i Starup. Der er modtaget ansøgning om udarbejdelse
af lokalplan for projektet. Tilsvarende ansøgning har været behandlet tidligere, senest
på Kommunalbestyrelsens møde den 2. april 2024. Her besluttede
Kommunalbestyrelsen, at der ikke skulle udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg.
Kommunalbestyrelsen forelægges i oktober 2026 ansøgningen i særskilt sag. Det sker
med henblik på en principiel beslutning om, om der skal arbejdes videre imod en
igangsætning af planlægning for projektet.
Kommunalbestyrelsen har i august 2025 behandlet ansøgning om ny dagligvarebutik på
3.500 m2 ved Ny Erlevvej. Med kommunalbestyrelsens beslutning fra den 26. august
2025 er det ikke muligt at realisere projektet, da man fastholder udviklingsmulighederne
ved Erlev Bjerge. Der har siden da været dialog med udvikler om muligheden for et
revideret og mindre projekt, som derfor behandles i konsekvensvurderingen. Den

konkrete forespørgsel vedrører dog kun en geografisk udvidelse af eksisterende
lokalcenter med mulighed for én dagligvarebutik på 1.200 m2, samt andre
centerfunktioner, såsom restaurant m.v. Det vil sige forespørgslen vedrører kun en
mindre forøgelse af butiksarealet til dagligvarer i området.

Derudover henvises og vurderes i konsekvensvurderingen følgende projekt:
Sammenlægning af Føtex´ nuværende butikker til én samlet butik.
Kommunalbestyrelsen har 1. september 2026 taget stilling til kommuneplantillæg og
lokalplantillæg for projektet. På grund af tidsforskydning af beslutningen er dette projekt
vurderet i konsekvensvurderingen.

For hvert af de aktuelle projektønsker er der udarbejdet en detailhandelsredegørelse, som
opfylder planlovens redegørelseskrav ved kommuneplanlægning. Redegørelserne skal blandt
andet vurdere omfanget af eksisterende detailhandel og behovet for yderligere detailhandel.
Der indgår også konsekvensvurderinger, som viser, hvorfra omsætningen i en ny
dagligvarebutik hentes. Detailhandelsredegørelserne indgår i grundlaget for en politisk
stillingtagen.
Efter planloven skal planlægningen for detailhandel:
fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i
de større byer.
sikre, at arealer til butiksformål inddrages, hvor der er god tilgængelighed for alle
trafikarter, så transportafstandene i forbindelse med indkøb minimeres.
skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur

De tre formål er ligeværdige formål, som kommunerne skal afveje i forbindelse med
planlægningen for detailhandel. Detailhandelsstrukturen er fastlagt i kommuneplan 2025. De
ovennævnte projekter kræver dog alle ændringer i den nuværende detailhandelsstruktur,
ligesom de kræver udarbejdelse af nye lokalplaner.
Med baggrund i antal og omfang af projektønsker for dagligvarebutikker har Teknik og Klima
vurderet, at der er behov for en samlet vurdering af potentielle handelsmæssige konsekvenser
for den eksisterende dagligvareforsyning i Haderslev by og Starup, og har derfor anmodet en
ekstern rådgiver om at udarbejde en konsekvensvurdering, se bilag 1.
Konsekvensvurderingen belyser de handelsmæssige konsekvenser af de fire konkrete
dagligvareprojekter samt flere kombinationsscenarier. Dette er gjort på baggrund af en analyse
af omsætning (nuværende og forventet). Formålet er at vurdere projekternes betydning for
handelsbalancen, omsætningen, konkurrencen mellem butikkerne og den eksisterende
butiksstruktur ud fra et ensartet grundlag. Handelsbalancen viser forholdet mellem butikkernes
omsætning og det lokale forbrug. En handelsbalance på 100% betyder, at butikkerne omsætter

for det samme, som det lokale forbrug, mens en handelsbalance over 100% betyder, at
butikkerne også tiltrækker kunder for et opland uden for området.
En realisering af projekterne kan blandt andet medføre et styrket dagligvareudbud, en ændret
geografisk fordeling af handlen, forbedret tilgængelighed for forbrugerne samt en øget
fastholdelse og tiltrækning af omsætning til Haderslev. Samtidig kan projekterne påvirke
konkurrencen mellem de eksisterende dagligvarebutikker og medføre
omsætningsforskydninger, som i nogle tilfælde kan øge risikoen for butikslukninger. Analysen
vurderer derfor både de positive effekter og de potentielle konsekvenser af de enkelte projekter
og kombinationsscenarier.
Af notatet fremgår følgende overordnede vurderinger:
Haderslev by har en høj handelsbalance for dagligvarer.
De fleste scenarier vil primært skabe omsætningsforskydninger frem for ny omsætning.
Sammenlægningen af Føtex’ butikker har de mest begrænsede konsekvenser for den
eksisterende dagligvarehandel.
Blandt kombinationsscenarierne fremstår sammenlægning af Føtex og en ny butik i
Starup som den mest balancerede løsning.
Scenarier med flere nyetableringer medfører generelt større omsætningsforskydninger
og øger risikoen for butikslukninger.
Samlet set peger analysen på, at de mest robuste løsninger er dem, der forbedrer
handelsudbuddet og den geografiske dækning med mindst mulig påvirkning af den
eksisterende butiksstruktur.

Konsekvensvurderingen kan indgå i beslutningsgrundlaget, når de ansøgte projekter i
Haderslev by skal behandles og understøtte, at formålet med detailhandelsplanlægning kan
opfyldes.
Teknik og Klima anbefaler, at udviklingen i dagligvarehandlen i Haderslev og Starup drøftes
med baggrund i konsekvensvurderingen.

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 2. september 2026

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.