Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 29. september, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev

Høring af Sydtrafiks budgetforslag 2027

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at forslaget til høringssvaret godkendes og sendes til Sydtrafik

Trafik og cyklerKlima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev KommuneGår videre til kommunalbestyrelsen
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Teknik- og Klimaudvalgets indstilling blev godkendt.

Hvad kan du gøre?

Sagen er ikke slut
Den skal videre til kommunalbestyrelsen. Indtil den er afgjort, kan du skrive til politikerne. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og
Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at
forslaget til høringssvaret godkendes og sendes til Sydtrafik

Sagsfremstilling

Sydtrafik har fremsendt budgetforslag 2027 til høring efter godkendelse i Sydtrafiks bestyrelse
den 26. juni 2026, se bilag 1-4. Høringsfrist er senest 9. oktober 2026.
Haderslev Kommunes samlede forventede bidrag til Sydtrafik til busdrift, åben flextrafik,
handicapkørsel og kommunal visiteret flextrafik er på 37,0 mio. kr. i 2027, hvilket er 1,7 mio. kr.
mere end budget 2026.
Busdrift:
Det samlede bidrag til busdrift for Haderslev Kommune udgør i budgetforslag 2027 25,0 mio.
kr. mod 23,8 mio. kr. i budget 2025. Det er en stigning på 1,2 mio. kr. fra 2026 til 2027, som
bl.a. skyldes færre indtægter efter at de 17-årige må køre bil alene i dagtimerne samt øgede
udgifter på grund af prisudvikling på løn og diesel i 2026 og 2027. Antallet af køreplantimer
stiger med 126 køreplantimer fra 33.682 køreplantimer i 2026 til 33.808 køreplantimer i 2027,
hvilket bl.a. skyldes en lille ændring i køreplan på busrute 265 samt fordeling af henholdsvis
hver-/lør-søndage i 2027 i forhold til år 2026.
Budgetår 2027 er præget af udgifter til udfasning af det fysiske rejsekort. Fra 2028 falder
udgiftsniveauet til almindelig drift af rejsekort med 0,1 mio. kr.
Øvrig drift:
På åben flextur er der afsat 2,5 mio. kr. i 2027, hvilket er 0,1 mio. kr. mere end afsat i budget
2026. Der er forventet stigende diesel- og elpriser og lidt flere rejser.

Bidrag til handicapkørsel, som henhører under Senior- og Sundhedsudvalget, forventes at
være 4,8 mio. kr. i 2027, hvilket er 0,3 mio. kr. mere end i budget 2026. Dette skyldes
forventning om stigende antal rejser samt stigende diesel- og elpriser.
Bidrag til kommunal visiteret flextrafik, som henhører under Senior- og Sundhedsudvalget samt
Social- og Handicapudvalget, forventes at være i alt 4,6 mio. kr. i 2027, hvilket er 0,1 mio. kr.
mere end budget 2026. Det skyldes forventning om stigende diesel- og el-priser ved uændret
antal rejser.
Takster:
Takststigningsloftet for 2027 er af Trafikstyrelsen sat til 0,7%. Takststigningsloft er en øvre
grænse for hvor meget de gennemsnitlige billetpriser i den kollektive trafik må stige fra et år til
det næste. Det er op til de enkelte trafikselskaber om takststigningsloft udnyttes helt eller
delvist. Sydtrafiks bestyrelse har den 8. maj 2026 besluttet at indarbejde en takststigning på
0,7% fra 2026 til 2027 på rejsekort som app. Endelig godkendelse af takster sker på Sydtrafiks
bestyrelsesmøde den 18. september 2026.
Takster for flextrafik og handicapkørsel er ikke underlagt takststigningsloftet på 0,7%.
Bestyrelsen besluttede på møde den 8. maj 2026 at fastholde taksterne uændrede fra 2026 i
Forslag til høringssvar:
Teknik og Klima har udarbejdet et forslag til høringssvar fra Haderslev Kommune som fremgår
af bilag 5.
Forslag til høringssvar indeholder i hovedtræk følgende bemærkninger:
Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet afleverede allerede i 2025 sine anbefalinger til den
fremtidige organisering og udvikling af den kollektive mobilitet. Haderslev Kommune
anbefaler, at Sydtrafik i dialog med ejerkommunerne og Region Syddanmark afklarer,
hvilke anbefalinger der ønskes fremmet, og hvordan der kan arbejdes samlet for at
påvirke de nationale rammevilkår for kollektiv trafik.
Haderslev Kommune finder det relevant, at Sydtrafik fortsat arbejder for, at staten
kompenserer trafikselskaberne for ekstraordinære prisstigninger, bl.a. på diesel og el.
Fald i salg af ungdomskort kan bl.a. tilskrives mulighed for at erhverve kørekort som 17årig. Haderslev Kommune finder, at trafikselskaberne i fællesskab bør arbejde for
statslig kompensation for de indtægtstab, som følger af nationale politiske beslutninger,
der påvirker den kollektive trafiks passagergrundlag.
Haderslev Kommune ser positivt på, at Sydtrafik afsætter midler til datadrevet udvikling.
Kommunen vil dog understrege vigtigheden af, at kvaliteten af passagerdata styrkes i
forbindelse med overgangen til det digitale rejsekort. Kommunen opfordrer Sydtrafik til at
undersøge mulighederne for passagertællingsudstyr eller andre løsninger, der kan sikre
pålidelige data om passagerantal, rejsemønstre og rutebelastning også efter
udfasningen af det traditionelle rejsekort.

Haderslev Kommune ser positivt på Sydtrafiks fokus på fleksible mobilitetsløsninger og
analyser af brugeradfærd. I analysen bør indgå Haderslev Kommunes forsøg med
frivillighedsbusser samt andre kommuners forsøg med samkørsel eller andre
mobilitetstilbud.

Sagen fremsendes til orientering i Senior- og Sundhedsudvalget og Social- og
Handicapudvalget.

Økonomiske forhold
Eventuelle økonomiske udfordringer for 2027-2030 på de respektive udvalg kendes først, når
det endelige budget fra Sydtrafik foreligger i december.
Fagudvalgene, som har budget til Sydtrafik, skal selv håndtere eventuelt mer- eller
mindreforbrug indenfor udvalgenes respektive servicerammer

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 2. september 2026
Økonomiudvalget 22. september 2026
Haderslev Kommunalbestyrelse 27. september 2026

Behandling i Teknik- og Klimaudvalget 2. september 2026

Godkendt. Det foreslås, at der i høringsbrevet tilføjes, at der er et politisk ønske om at
øge kendskabet til og brugervenligheden af flextrafik

Behandling i Økonomiudvalget 22. september 2026

Teknik- og Klimaudvalgets indstilling blev anbefalet over for kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Teknik- og Klimaudvalgets indstilling blev godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.