På dagsordenen 27. oktober, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev
Ansøgning om projekt for ny dagligvarebutik, Ny Erlevvej 19
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at det besluttes, om der på baggrund af projektansøgningen skal fremlægges en sag om igangsætning af kommuneplantillæg og lokalplan.
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og
Økonomiudvalget overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at
det besluttes, om der på baggrund af projektansøgningen skal fremlægges en sag
om igangsætning af kommuneplantillæg og lokalplan.
Sagsfremstilling
Projektudvikler ønsker at etablere en ny dagligvarebutik på adressen Ny Erlevvej 19,
Haderslev, i umiddelbar tilknytning til eksisterende lokalcenter ved krydset Ny
Erlevvej/Omkørselsvejen. Projektet omfatter en ny Netto dagligvarebutik på 1.200 m2 med ca.
65 parkeringspladser og andre funktioner som for eksempel apotek, vaskehal, ladestandere og
tank/kiosk. Projektets beliggenhed fremgår af bilag 1.
Projektområdet har et samlet areal på ca. 9.000 m2. Ansøgning og situationsplan fremgår af
bilag 2 og 3.
Projektet indebærer, at det er den eksisterende Netto dagligvarebutik på 980 m2, Ny Erlevvej
17, der flytter til den nye adresse. Projektudvikler ønsker i denne sammenhæng at udvikle
nuværende Netto grund til andet erhverv end dagligvarebutik. Den specifikke anvendelse er
endnu ikke fastlagt.
Projektudvikler har tidligere ansøgt om et projekt på Ny Erlevvej 19, hvor der indgik en
dagligvarebutik på 3.500 m2. Der blev i denne sammenhæng udarbejdet en
detailhandelsredegørelse som redegjorde for projektets konsekvenser. Kommunalbestyrelsen
besluttede på mødet den 26. august 2025, at man ikke ville igangsætte en kommune- og
lokalplanlægning der ville tillade en dagligvarebutik med den ønskede størrelse - se bilag 4.
Den aktuelle projektansøgning adskiller sig fra den tidligere ansøgning ved at der søges om en
væsentlig mindre dagligvarebutik. Projektet vil fortsat fordre ny kommune- og lokalplanlægning,
men vil medføre en væsentlig mindre markant justering af gældende detailhandelsstruktur.
Efter planloven skal planlægningen for detailhandel:
fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i
de større byer.
sikre, at arealer til butiksformål inddrages, hvor der er god tilgængelighed for alle
trafikarter, så transportafstandene i forbindelse med indkøb minimeres.
skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur
De tre formål er ligeværdige formål, som kommunerne skal afveje i forbindelse med
planlægningen for detailhandel. Detailhandelsstrukturen er fastlagt i Kommuneplan 2025.
Med baggrund i antal og omfang af projektønsker for dagligvarebutikker har Teknik og Klima
tidligere vurderet, at der var behov for en samlet vurdering af potentielle handelsmæssige
konsekvenser for den eksisterende dagligvareforsyning i Haderslev by og Starup. Der er
udarbejdet et opdateret notat om konsekvensvurdering af dagligvareprojekter i Haderslev by og
Starup, der rummer 3 projekter i form af Starup, ABC og Ny Erlevvej – se bilag 5.
Hovedtræk fra konsekvensvurderingen (2026):
Ny dagligvarebutik, Ny Erlevvej 19
Udvidelsen og flytningen af Netto butikken til Ny Erlevvej 19 vurderes at være det mindst
indgribende projekt. Udvidelsen forventes at øge omsætningen med omkring 9 mio. kr. og
forbedrer dagligvareforsyningen i den sydlige del af byen. Konsekvenserne for den øvrige
detailhandel vurderes som begrænsede, og projektet forventes kun at skabe mindre
omsætningsforskydninger mellem især Netto og Rema 1000 i nærområdet.
Ved kombinationen af projekterne bliver konsekvenserne mere markante.
Ny dagligvarebutik (Netto), Ny Erlevvej 19 & ny butik i Starup
Effekten af ombygningen og udvidelsen af Netto vurderes at være begrænset mens
konkurrencesituationen for Spar vil være skærpet og butikken vil sandsynligvis være
lukningstruet.
Ny dagligvarebutik (Netto), Ny Erlevvej 19 & ABC-Lavpris
Det er konkurrencen fra ABC-Lavpris der skaber konkurrencepres. ca. 40 mio. kr. forventes at
blive hentet fra discountsegmentet, hvor især 365discount, Netto og Lidl vil blive påvirket.
Derudover vurderes omkring 35 mio. kr. at blive hentet fra Meny, Føtex og SuperBrugsen.
Konkurrenceeffekten fra den opbyggede Netto vurderes at være mindre.
Fuld udbygning (ABC, ny butik i Starup & ombygning af Netto)
Den negative effekt er på ca. 80 mio. kr. der forventes at blive hentet fra discountsegmentet,
hvor især 365discount, Netto og Lidl vil blive påvirket. Derudover vurderes omkring 45 mio. kr.
at blive hentet fra Meny, Føtex og SuperBrugsen.
Det politiske råderum i sagen er, at der ud fra en afvejning af de i planloven anførte formål med
detailhandelsplanlægningen kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal søges etableret et
plangrundlag for en ny dagligvarebutik Netto på 1.200 m2 på Ny Erlevvej 19.
En tilpasset detailhandelsredegørelse, trafikanalyse og økonomiske konsekvenser ved
krydsombygninger belyses i forbindelse med evt. igangsætningssag.
De øvrige to ansøgte projekter vedrørende dagligvarebutikker ved Ny Erlevvej og i Starup
behandles i særskilte sager.
Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 30. september 2026
Økonomiudvalget 20. oktober 2026
Kommunalbestyrelsen 27.oktober
Behandling i Teknik- og Klimaudvalget 30. september 2026
Det anbefales, at Teknik og Klima anmodes om at fremlægge en sag om igangsætning af
kommuneplantillæg og lokalplan, idet der lægges vægt på belysning af de trafikale
forhold.
Behandling i Økonomiudvalget 20. oktober 2026
Indstillingen fra Teknik- og Klimaudvalget blev anbefalet over for kommunalbestyrelsen.
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.