På dagsordenen 3. november, Organisations- og Beredskabsudvalget, Haderslev
Beredskab - status
Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at udvalget drøfter status.
Kort fortalt
- Hvem
- Organisations- og Beredskabsudvalget, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at
udvalget drøfter status.
Sagsfremstilling
Regeringen lancerede den 20. februar 2026 et totalberedskab efter nordisk forbillede.
Totalberedskabet danner ramme for en samlet indsats mellem myndigheder, borgere,
virksomheder og civilsamfund for at forebygge og håndtere større hændelser, kriser,
katastrofer og i værste fald krig (Pjecen Totalberedskab i bilag 1).
Regeringen afsatte ved samme lejlighed en akutpakke på 1,2 mia. kr. til at styrke beredskabet i
stat, kommuner og regioner. Midlerne skal udmøntes i 2026 (Akutpakke i bilag 2). En del af
akutpakken er afsat til ekstraordinære beredskabsindsatser i kommuner. Hovedparten heraf
skal anvendes til materiel og kapaciteter i de kommunale redningsberedskaber og, mens en
mindre del kan anvendes til andre kommunale beredskabsindsatser på ældreområdet,
herunder til etablering af nødstrøm.
Styrelsen for Samfundssikkerhed udsendte i 2024 pjecen ”Forberedt på kriser” med
anbefalinger og råd til at opbygge et hjemmeberedskab i husstanden til tre døgn. Styrelsen har
desuden udgivet årlige ”Nationale risikobilleder” til brug for off. myndigheders
beredskabsplanlægning. I den seneste version fra april 2025 konkluderes, at Danmark står
over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig.
Sikkerhedspolitiske trusler og klimaforandringer er gennemgående i hele risiko- og
trusselsbilledet – begge med potentiale til at påvirke både forekomst og konsekvenser af en
lang række hændelser. KL udgav i oktober 2025 en oversættelse af det nationale risikobillede
til kommunal kontekst og til fem anbefalinger; prioritér cybersikkerhed; planlæg for
strømnedbrug; styrk forsyningssikkerheden; forøg krisestyringskapaciteten og skab kontakt til
erhvervsliv og civilsamfund. Organisations- og Beredskabsudvalget drøftede anbefalingerne på
mødet den 7. april 2026 (sag 28).
Styrelsen for Samfundssikkerhed har i foråret 2026 suppleret med ”Anbefalinger til kommuners
og regioners beredskabsplanlægning for sårbare beboere” (Bilag 3). KL har ligeledes udgivet
anbefalinger, som kommunerne kan støtte sig til i arbejdet med beredskabsplanlægningen og
med at styrke robustheden i krisesituationer. ”Når hverdagen udfordres” fra april 2026
indeholder anbefalinger på fire konkrete områder; dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet,
området med sårbare borgere, energi- og forsyningsområdet og det digitale område (bilag 4).
Senest har KL i oktober 2026 udgivet seks konkrete anbefalinger til, hvordan kommuner kan
styrke beredskabssamarbejdet med civilsamfundet (bilag 5).
Forvaltningen har igangsat et arbejde med at skabe et overblik over aktører og tiltag på
totalberedskabsområdet i Haderslev Kommune. På mødet gives en status på arbejdet.
I forlængelse af en ny skærpet national trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste
og Styrelsen for Samfundssikkerhed modtog kommunerne den 28. september 2026 brev fra
ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab med anmodning om at følge styrelsens
opfordring til at gennemgå og efter behov opdatere relevante beredskabsplaner.
Organisations- og Beredskabsudvalget er med mail af 29. september orienteret om ministerens
henvendelse. Arbejdet med at gennemgå relevante beredskabsplaner er igangsat i
forvaltningen, og der gives på mødet en kort status.
Procedure
Organisations- og Beredskabsudvalget 3. november 2026.
Kilde: Haderslev Kommune, Organisations- og Beredskabsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.