Spring til indholdet
Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnHaderslevAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Vækst- og Udviklingsudvalget, Haderslev

Destination Sønderjylland - statusmøde

Kommunaldirektøren indstiller, at status drøftes.

Kort fortalt

Hvem
Vækst- og Udviklingsudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at
status drøftes.

Sagsfremstilling

Turismeindsatsen og den overordnede opgave med at skabe sammenhæng i Haderslev
Kommunes turismerelaterede tilbud og indsatser er forankret i Vækst- og Udviklingsudvalget.
Haderslev Kommune er medlem af Destination Sønderjylland, som varetager turismefremme
og udviklingsopgaver for de fire sønderjyske kommuner. Vækst- og Udviklingsudvalget har
supplerende indgået samarbejdsaftale med Destination Sønderjylland om tilskud til varetagelse
af den lokale turismeservice og turismefremme for Haderslev Kommune.

Aabenraa, Sønderborg og Haderslev Kommuner etablerede i 2015 Destination Sønderjylland
som en forening med de tre kommuner som medlemmer. Tønder Kommune blev medlem fra
2021. Etableringen skete i forlængelse af de fire kommuners fælles
destinationsudviklingsprojekt, der forløb i 2013-2014 med støtte fra EU’s strukturfondsmidler.
Destination Sønderjylland er nu ét af 19 tværkommunale destinationsselskaber, der ved Lov
om erhvervsfremme fra 2018 – og efterfølgende aftale mellem den daværende regering og KL
om konsolidering af den kommunale turismefremme – skal varetage turismefremme for
medlemskommunerne, herunder udvikle destinationens turismeprodukt og tiltrække flere
gæster. På nationalt niveau varetages turismeudviklingen af hhv. Dansk Kyst- og Naturturisme,
MeetDenmark (Dansk Erhvervs- og Mødeturisme) og Dansk Storbyturisme – i samarbejder
med den nationale markedsføringsorganisation VisitDenmark og de 19 destinationsselskaber.

Haderslev Kommunes medlemskab af Destination Sønderjylland er suppleret med en
samarbejdsaftale, hvor Haderslev Kommune yder tilskud til Destination Sønderjyllands

varetagelse af den lokale udvikling af turismeservice og turismefremme. Samarbejdsaftalen
skal understøtte udmøntningen af kommunens turismepolitik med ambitioner om en
turismeudvikling, der bidrager til lokal vækst i turismerelaterede forretningsmuligheder, jobs og
bosætning – og dermed til kommunens vækstambitioner.
Indtil 2023 blev kommunens lokale turismeindsatser varetaget af Haderslev Erhvervsråd. På
baggrund af erhvervsfremmeloven og konsolideringen af den kommunale turismefremme fra
2019 besluttede det tidligere Vækst- og Udviklingsudvalg i november 2022 at overdrage den
lokale turismeindsats til Destination Sønderjylland via en samarbejdsaftale, dog således at
erhvervsrådet via aftalen fortsat skal varetage en del af indsatsen.

Destination Sønderjylland skal med samarbejdsaftalen drive et bemandet turistkontor centralt
beliggende i Haderslev by samt bidrage til at udvikle og markedsføre lokale events og
attraktioner.
Aftalen er revideret i 2025, bl.a. for at understøtte udmøntningen af Haderslev Kommunes
Turismepolitik og for at præcisere ønsket om inddragelse af lokale aktører og erhverv i
turismeudviklingen. Destination Sønderjylland skal bl.a.:
drifte den lokale turismeservice og turismefremme under navnet Visit Haderslev
understøtte og supplere den eksterne branding, som i forvejen leveres ved Haderslev
Kommunes medlemskab af Destination Sønderjylland
finansiere og drifte et synligt og bemandet turistkontor centralt i Haderslev by
inddrage lokale virksomheder og aktører via et lokalt advisory board i Haderslev
Erhvervsråd i turismeudviklingen, herunder i videreudvikling af Haderslev Guiden og
FunCard-konceptet samt til opbakning til større lokale begivenheder
udbyde guidede ture og byvandringer med frivillige og lønnede guides
drifte infospots, samarbejde med Dambåden Dorotha og levere turismedata til lokal
indsigt og beslutningsgrundlag.

Samarbejdet er baseret på løbende dialoger og opfølgninger - administrativt og politisk.
Destination Sønderjylland deltager én gang årligt på et møde i Vækst- og Udviklingsudvalget,
hvor der gøres status på samarbejdsaftalen og på den lokale turismeservice og -fremme.

Samarbejdsaftale med Destination Sønderjylland 2026-2028 i bilag 1.
Turismepolitik for Haderslev Kommune 2025 i bilag 2.
Vedtægter for Destination Sønderjylland i bilag 3.

Økonomiske forhold
Haderslev Kommunes medlemsbidrag til Destination Sønderjylland blev med Aabenraa,

Sønderborg og Haderslev Byråds fælles etableringsbeslutning i dec. 2014 fastsat til 1,7 mio. kr.
for det første fulde budgetår 2016. Den økonomiske ramme for Haderslev Kommunes
supplerende samarbejdsaftale med Destination Sønderjylland udgjorde fra aftalestart i 2023
1,0 mio. kr. Bidrag og tilskud reguleres årligt med den kommunale fremskrivningsproces. I
2026 udgør Haderslev Kommunes medlemsbidrag 2,1 mio. kr. og tilskuddet udgør 1,1 mio. kr.

Procedure
Vækst- og Udviklingsudvalget 5. november 2026.

Kilde: Haderslev Kommune, Vækst- og Udviklingsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.