Orientering om udvikling i brug af eksterne vikarer på ældreområdet

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Ældre tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrunden for at nedbringe udgifter til brug af vikarer på ældreområdet udspringer af et ønske om at få
højest mulig faglig kvalitet og kontinuitet af medarbejdere hos borgerne. Der vil dog være tidspunkter,
hvor det er nødvendigt at gøre brug af vikarer for at sikre en stabil og faglig forsvarlig opgaveløsning. Det
kan f.eks. være når faste medarbejdere er fraværende på grund af sygdom, ferie eller
kompetenceudvikling. Der kan enten anvendes interne eller eksterne vikarer til at dække fravær blandt
faste medarbejdere. Interne vikarer er egne medarbejdere, mens eksterne vikarer kommer fra private
vikarbureauer. I denne sag fremlægges alene udgifter til eksterne vikarer på ældreområdet.
Udgifter til forbrug af eksterne vikarer på ældreområdet 2020-2026

Ældreområdet har i de seneste år haft forholdsvis høje udgifter til forbrug af eksterne vikarer, jævnfør
tabel 1 nedenfor.

Udgifter i kroner
ekskl. moms

(Jan. Maj)

Plejecentre

I alt

Af ovenstående tabel 1 fremgår det, at udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet har varieret

gennem perioden. Udgifterne er blandt andet påvirket af rekrutteringsudfordringer, ændringer i
aktivitetsniveauet og behovet for at dække fravær blandt faste medarbejdere. Stigningen i
Hjemmeplejens udgifter i 2025 skal ses i sammenhæng med et øget behov for personlig pleje samt
udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt personale i perioden. Der ses samlet set et fald i udgifterne
til eksterne vikarer i 2026 sammenlignet med samme periode i 2025. En uddybende gennemgang af
udviklingen i forbruget af eksterne vikarer fremgår af vedlagte bilag.
Den daglige personlige pleje og omsorg af ældre er svær at udsætte, da det bl.a. omhandler basale
nødvendigheder som f.eks. at komme ud af sengen, komme i bad, gå på toilettet, få mad og medicin og
klare indkøb. Ældreområdet vil generelt altid have et behov for en fleksibel arbejdskraft på området, da
der opstår uforudsete situationer såsom sygdom, hvor der er behov for, at nogen dækker ind, samt
ferieperioder, hvor der ikke kan lukkes ned for servicen. Det er derfor forventeligt, at der i pleje- og
omsorgssektoren er behov for et vist omfang af fleksibelt personale og eksterne vikarer.
På ældreområdet kan udgifter til forbrug af eksterne vikarer opdeles på udgifter i henholdsvis
Hjemmeplejen og på plejecentrene. Udgifterne kan ikke sammenholdes direkte, da virksomhederne har
forskellige driftsvilkår og dermed også forskellige muligheder for at håndtere fravær blandt faste
medarbejdere.
Hjemmeplejen har en driftsstruktur karakteriseret ved blandt andet tidskritiske opgaver, geografisk
spredning og en opgavemængde, der kan variere betydeligt fra dag til dag. Det skyldes, at borgere kan
tilgå og afgå Hjemmeplejen, og at borgernes behov for hjælp kan ændre sig løbende. Det stiller krav til
Hjemmeplejens planlægning, bemanding og vagtdækning for at sikre, at borgerne får den nødvendige
hjælp til tiden. Hjemmeplejen har flere greb til at reducere brugen af eksterne vikarer, herunder f.eks. at
anvende timelønnede medarbejdere for en periode og medarbejdere, der kan hjælpe til på tværs af
distrikterne.
Plejecentrene har en mere samlet og fleksibel driftsstruktur, hvor opgaver og bemanding kan tilpasses
efter behov. Samtidig kan bygningsmæssige forhold også begrænse mulighederne for fleksibilitet i
arbejdstilrettelæggelsen. Plejecentrene har mulighed for intern omfordeling eller at undlade at dække
enkelte vagter, når det er fagligt forsvarligt. Plejecentrene kan omvendt også modtage borgere med
ekstraordinært behov for pleje, støtte eller at blive skærmet. Det kan f.eks. være en ekstremt
udadreagerende borger med demens som samtidig har stort pleje- og behandlingsbehov. Det kan være
situationer som disse, hvor man vælger at supplere med vikarer for også at aflaste og skåne de øvrige
beboere og sikre personalets arbejdsmiljø.
En række tiltag kan medvirke til at nedbringe brugen af eksterne vikarer på plejecentre. En strategi kan
være at bemande op til loftet af lønrammen for at sikre en høj andel af fast personale, der kan dække ind
for hinanden ved sygdom. Men strategien kan også risikere at give et merforbrug, hvis sygefraværet
overstiger, hvad det faste personale kan dække ind. Det gælder særligt ved fravær i kritiske vagter
såsom aften-, nat- og weekendvagter, som plejecentret er nødsaget til at bemande.
Der er også andre forhold, der kan forklare forskelle mellem plejecentrenes udgifter til eksterne vikarer.
F.eks. variation i vagtplanlægning, kort- og langtidssygefravær og til og afgang af personale. Hertil
kommer, at forhold såsom plejecentrene fysiske indretning kan have betydning for, hvordan fravær og
eventuel dækning med vikarer håndteres på det enkelte plejecenter.
Som en del af arbejdet med at reducere brugen af eksterne vikarer indgår plejecentrene løbende i
erfaringsudveksling.

Dækning af fravær med timelønnede eller deltidsansatte

Udover eksterne vikarer er det også almindelig praksis i både Hjemmeplejen og på plejecentrene at
benytte timelønnede medarbejdere eller deltidsansatte til at dække timer ved fravær. Typisk anvendes
disse før der tilkaldes eksterne vikarer.
I februar 2026 fastslog EU i en dom, at de hidtidige danske regler for mer- og overarbejde for
deltidsansatte er i strid med princippet om ligeløn. Deltidsansatte må ikke lønmæssigt stilles dårligere
end fuldtidsansatte, når de pålægges eller vælger at arbejde mere end deres normale aftalte timer.
Afgørelsen indebærer, at merarbejde skal behandles efter samme principper som overarbejde. Det
betyder, at deltidsansattes merarbejde (timer op til 37 timer om ugen) nu skal honoreres som
overarbejde. Hidtil har disse timer udløst almindelig timeløn, og alene timer ud over 37 timer er blevet
honoreret som overarbejde.
Afgørelsen gør det driftsmæssigt dyrere, når medarbejdere på deltid yder merarbejde. Den betyder
samtidig, at udgiften ved at bruge ekstern vikar og deltidsansatte er stort set den samme. Hjemmeplejen
og plejecentrene har derfor ikke længere et økonomisk incitament til at dække fravær med egne
deltidsansatte fremfor eksterne vikarer. Interne vikarer er dog fortsat at fortrække for at sikre
kontinuiteten for borgerne.
Halsnæs Kommune har som led i indsatsen Fremtid på fuld tid, indgået mellem KL og
forhandlingsfællesskabet, arbejdet på at sikre, at flere medarbejdere skal ansættes på fuld tid eller op i
tid. Dommen kan betyde, at færre medarbejdere ønsker at gå op i tid. Der arbejdes i samarbejde de
faglige organisationer om at finde løsninger, der kan understøtte en fleksibel vagtplanlægning til gavn for
både medarbejdere og drift.

Lov- og plangrundlag
Ingen bemærkninger.

Konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Høring, dialog og formidling
Ingen bemærkninger.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget for Sundhed og Ældre.