Halsnæs
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Udvalget for Social og Beskæftigelse, Halsnæs

Præsentation af beskæftigelsesafdelinger

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social og Beskæftigelse, Halsnæs Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Social og Beskæftigelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Job & Rekruttering samt Arbejdsliv & Helbred varetager sammen med Ungeværket Halsnæs
Kommunes beskæftigelsesindsats for forskellige målgrupper.

Job & Rekruttering har fokus på, at ledige kommer i ordinært job eller fleksjob. Afdelingen
skal også sikre en stærk virksomhedsrettet indsats til gavn for både ledige borgere og
virksomhederne i kommunen.
Fokus for de forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere er ordinært job via et
individuelt tilrettelagt kontaktforløb kombineret med individuelt tilrettelagte tilbud. Tilbuddene
kan være virksomhedsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik, offentligt og privat
løntilskud, voksenlærlingeordning, jobrotation og beskæftigelsesunderstøttende tiltag til f.eks.
arbejdstøj, transport og kursusudgifter. Borgerne har dog også mulighed for at deltage i
vejledning og opkvalificering.
Afdelingen understøtter, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan indgå på det ordinære
arbejdsmarked i hel eller delvis beskæftigelse. Der er to hovedspor:
1) Lønnede timer i jobs af kortere varighed og mindre timeantal samt
2) virksomhedspraktik, dér hvor en øvebane er nødvendig.
Afdelingen har også ansvaret for kommunens integrationsborgere samt gruppen af fordrevne

ukrainere. Indsatsen består af en beskæftigelsesrettet indsats kombineret med
sprogundervisning samt særligt tilrettelagt nytteindsats for borgere omfattet af 37 timers
arbejdspligt.
For fleksjobvisiterede på ledighedsydelse arbejder jobcentret efter en strategi om tidlig og
intensiv indsats. Herudover varetager afdelingen også opgaver omkring job med løntilskud til
pensionister.
Afdelingen bidrager til, at virksomhederne i kommunen kan rekruttere og fastholde den
arbejdskraft, der er brug for. De vejleder og bistår med etablering af jobrettede
opkvalificeringsindsatser. Afdelingen er opsøgende i forhold til det lokale erhvervsliv og
tilpasser løbende tiltag og indsatser til eventuelle brancheforskydninger. Afdelingen har
samtidig ansvaret for kommunens samarbejde med en række andre nordsjællandske
kommuner i Nordsjællands rekrutteringsservice (NRS).

Arbejdsliv & Helbreds støtter sygemeldte borgere i at genvinde arbejdsevnen og vende
tilbage til arbejdsmarked eller arbejdsgiver via en individuel og helhedsorienteret indsats. Dette
gælder både ledige borgere og borgere, der er i beskæftigelse.
Arbejdet foregår dels via samtaler med borgerne, dels via samarbejde med den sygemeldtes
arbejdsplads, læge/hospital og faglige organisation. Afdelingen henviser også til
beskæftigelsesfremmende forløb, såfremt det vurderes at kunne understøtte hurtigst mulig
tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Afdelingens fastholdelseskonsulenter understøtter en hurtig tilbagevenden og forestår
kontakten til de sygemeldte borgeres arbejdsgivere og vejleder om støtteforanstaltninger for at
fastholde deres sygemeldte medarbejder på arbejdspladsen. Ledige borgere støttes til at opnå
ny tilknytning til arbejdsmarkedet via både udviklende praktikforløb og lønnede timer.
For borgere, der er visiteret til ressourceforløb eller jobafklaring, har sagsbehandlerne en
funktion som koordinerende sagsbehandler og skal sikre, at der iværksættes og følges op på
planlagte indsatser, der har til formål at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.
Indsatserne kan være lægelige, sociale og sundhedsfaglige, som skal understøtte den
beskæftigelsesrettede indsats.
Afdelingen understøtter borgere med komplekse sociale udfordringer med støtte og myndighed
efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Serviceloven. Borgere tilknyttet psykiatri eller
misbrugsbehandling får et forløb til at opnå ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet efter
metoden om ”Individuel Placering med Støtte” (IPS).
Arbejdsliv & Helbred er afhængig af tværfagligt samarbejde med både børne-, social- og
sundhedsområdet, og samarbejder om flere tilbud, som diætist, træning og aktivitet,
stressforebyggelse, helbredsafklarende samtaler med videre.
Begge afdelinger har 25 ansatte.

Konsekvenser
Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Høring, dialog og formidling
Ingen bemærkninger

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Beslutning

Udvalget for Social og Beskæftigelse

Kilde: Halsnæs Kommune, Udvalget for Social og Beskæftigelse, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.