Halsnæs
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 23. september, Udvalget for Social og Beskæftigelse, Halsnæs

Orientering om Sammen om ny velfærd

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud samt Udvalget for Social og Beskæftigelse tager sagen til orientering

Skoler og børnUnge og uddannelseErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social og Beskæftigelse, Halsnæs Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud Udvalget for Social og Beskæftigelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud samt Udvalget for
Social og Beskæftigelse tager sagen til orientering

Sagsfremstilling

På baggrund af en udviklingsproces overgik Sammen om ny velfærd i 2017 fra projektfase til
forankring i driften. I den forbindelse blev der etableret en familieindsats under Sammen om ny
velfærd, som i dag er forankret i Børne- og Ungeafdelingen organiseret i Børn, Unge, Kultur og
Fritid. I Jobcentret blev der etableret et Sammen om ny velfærd team for voksne borger med
behov for en helhedsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses- og socialområdet, og
tilsvarende blev der etableret et team for unge i Ungeværket.
Sammen om ny velfærds formål har været at styrke den tværfaglige indsats, og borgernes
oplevelse af én samlet indgang til kommunen. Dette har været et tilbud til familier og borgere
med komplekse udfordringer, som alternativt ville modtage indsatser i både beskæftigelses- og
socialområderne. Teamene har været bemandet af borgerrådgivere, som har varetaget den
samlede kommunale indsats. Det vil sige både myndighedsopgaven og den udførende opgave
i familien/ hos borgeren. Hver borgerrådgiver har derfor haft få sager.
Fra juli 2026 nedlægges teamet i Børne- og Ungeafdelingen og ressourcerne og
kompetencerne fordeles til Børne- og Ungeafdelingens myndighedsteams. Siden etableringen
af Sammen om ny velfærd-teamet er Barnets Lov vedtaget, som har sat nye betingelser for
myndighedsarbejdet generelt. Der stilles skærpede krav til dokumentation, opfølgning,
kontinuitet, ændringer i indsatserne, kvalitet i myndighedsudøvelsen samt færre skift i barnets
eller den unges sag. Derudover er det også et krav, at alle myndighedsrådgivere arbejder langt
mere relationelt og laver sociale interventioner i familierne. For at skabe de mest optimale
betingelser for at leve op til intentionerne i Barnets Lov vurderes det hensigtsmæssigt, at
ressourcerne fordeles ud i alle myndighedsteams, så sagstallet fordeles mere jævnt, og det i
det enkelte teams kan vurdere, hvis enkelte sager kalder på en særlig indsats. Sammen om ny
velfærd-teamet har stærke kompetencer inden for relationelt arbejde, tværfaglig koordinering
også med beskæftigelsesområdet og netværksinddragelse. Omlægningen af Sammen om ny
velfærd-teamet sikrer, at kompetencerne forankres som arbejdsmetoder i den generelle drift i
de enkelte teams fremfor i en separat organisering. Derved styrkes den samlede afdelings
myndighedsarbejde.
I beskæftigelsesområdet er tilgangen overgået fra et selvstændig, afgrænset team til at være
en integreret del af beskæftigelsesteamene i forbindelse med omorganiseringen affødt af
beskæftigelsesreformen. Borgerkonsulenterne beholder deres integrerede opgaver som
omfatter en tættere dialog og opfølgning hos de borgere, der opleves at have komplekse
problemstillinger. Den tidligere separate organisering er nedlagt, fordi principperne og
arbejdsformen nu er indarbejdet som en fast del af den måde, borgerkonsulenterne arbejder
på i det daglige. I Ungeværket har denne organisering af borgerkonsulenterne været i drift i
flere år og er velfungerende.
Samarbejdet mellem Børne- og Ungeafdelingen og Social, Beskæftigelse og Borgerservice
fortsætter som hidtil, med fokus på etablering af fælles faglige møder, så borgere og familier,
der modtager ydelser fra begge områder, fortsat oplever en sammenhængende og koordineret
indsats.

Lov- og plangrundlag
Barnets Lov, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om Social Service

Høring, dialog og formidling
Sagen har været drøftet i Børne- og Ungeafdelingens MED-udvalg.
Omorganiseringen på beskæftigelsesområdet har været drøftet i Hoved-MED den 19. februar

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Beslutning

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud
Udvalget for Social og Beskæftigelse

Kilde: Halsnæs Kommune, Udvalget for Social og Beskæftigelse, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.