Drøftelse af pejlemærke

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter pejlemærke nr. 5 for implementering af
beskæftigelsesreformen med udgangspunkt i oplægget fra administrationen.

Sagsfremstilling

Det tidligere Byråd og Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse formulerede i 2025 i alt ni
pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen. De fremgår af vedlagte bilag. Det nuværende
politiske udvalg har taget hul på drøftelserne af pejlemærkerne, der er planlagt over det
kommende år.
Dette punkt tager afsæt i følgende pejlemærke:
#5: Vi skal prioritere sygemeldte uden tilknytning til arbejdsmarkedet. For sygemeldte
med arbejdsgiver er det parterne selv, der bedst vurderer behovet for hjælp.
Pejlemærket peger på en prioritering af ressourcerne i sygedagpengeindsatsen, hvor fokus
rettes mod borgere uden tilknytning til en arbejdsplads. For borgere med en arbejdsgiver er
udgangspunktet, at arbejdsgiver og medarbejder i mange tilfælde selv kan håndtere
sygeforløbet og planlægge tilbagevenden til arbejdet.
Pejlemærket afspejler et ønske om at anvende ressourcerne dér, hvor de skaber størst værdi
for borgerne. Samtidig bygger det på erfaringen af, at en tidlig og målrettet indsats er
afgørende for at forebygge længerevarende sygeforløb og samtidig bevare tilknytning til
arbejdsmarkedet.

Siden februar 2025 har Halsnæs Kommune systematisk afprøvet muligheden i
Sygedagpengelovens § 13 f for at fritage sygemeldte i job fra den løbende opfølgning.
Fritagelserne er sket på baggrund af en faglig begrundelse og i tilfælde hvor der er relevant
dialog mellem borger og arbejdsgiver. Ved fritagelse følger kommunen alene op på, om
raskmeldingen sker som forventet. Borgeren har fortsat ret til en samtale, hvis vedkommende
ønsker det.
Erfaringerne viser, at fritagelserne i langt de fleste tilfælde fungerer efter hensigten. Omkring
80 pct. af de borgere, der fritages, raskmeldes som forventet. For de resterende borgere er
afvigelsen typisk begrænset til få ugers længere sygefravær.
Erfaringerne peger på, at
tidlig indsats er afgørende for at understøtte en hurtig tilbagevenden til arbejdet
at fritagelser fungerer efter hensigten for hovedparten af de sygemeldte med, hvor der er
en aftalt plan med arbejdsgiver og at
tilgangen betyder, at kommunens virksomheder får et større ansvar for at understøtte
medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen.
Beskæftigelsesreformen ændrer delvist rammerne på området.
Det bliver fra 1. juli 2026 muligt at foretage den første visitation på baggrund af et
oplysningsskema frem for en samtale med borgeren. Halsnæs Kommune lægger vægt på, at
den tidlige dialog fortsat er vigtig for at sikre en kvalificeret screening og identificere de
borgere, der har behov for støtte. Det er derfor besluttet, at screeningen fortsat understøttes af
en indledende dialog med borgeren.
Med reformen vil langvarigt sygemeldte få mulighed for et forløb uden den tidligere
varighedsbegrænsning . Det understreger vigtigheden af, at prioritere ressourcerne og
målrette dem mod de borgere, hvor der er størst risiko for længerevarende sygeforløb. Alle
erfaringer viser, at sandsynligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet falder markant efter
de første 3 måneder af et sygeforløb, hvilket understreger betydningen af en tidlig indsats.
Pejlemærket rejser en række væsentlige dilemmaer i forhold til prioritering og rollefordeling. I
praksis kan der opstå situationer, hvor:
kommunens virksomheder får et større ansvar for at understøtte sygemeldte
medarbejderes tilbagevenden til arbejdet, uden at der følger nye lovgivningsmæssige
krav eller ressourcer med
særligt mindre virksomheder kan opleve, at opgaven med at planlægge og understøtte
tilbagevenden til arbejdet er vanskelig og kræver kompetencer, de ikke nødvendigvis har
kommunens serviceniveau over for virksomhederne kan opleves som en forringelse
sammenlignet med tidligere, hvor kommunen i højere grad understøttede sygeforløbene
aktivt
omkring 20 pct. af de fritagne borgere har et sygeforløb, der varer lidt længere end
forventet, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt en mere intensiv indsats kunne
reducere varigheden yderligere, og om gevinsten i givet fald står mål med
ressourceforbruget
en øget anvendelse af fritagelser kan medføre mindre kontakt til borgere, hvor der senere
viser sig mere komplekse problemstillinger.
De lempede krav til fritagelser, der fremadrettet kan vurderes alene på baggrund af et
oplysningsskema, kan gøre screeningen mere effektiv. Samtidig kan en supplerende
samtale styrke den faglige vurdering og sikre, at fritagelserne i højere grad har den
ønskede effekt.
Pejlemærket kalder dermed på en politisk drøftelse af, hvordan ressourcerne bedst anvendes,

og hvordan der skabes balance mellem en målrettet prioritering af indsatsen og et
hensigtsmæssigt serviceniveau over for borgere og virksomheder.
Spørgsmål til drøftelse
Administrationen lægger op til, at udvalget drøfter følgende spørgsmål:
Hvordan skal kommunen balancere ønsket om at prioritere ressourcerne til borgere uden
arbejdsmarkedstilknytning med behovet for støtte til sygemeldte med arbejdsgiver?
Hvilken rolle skal kommunen have i forhold til virksomhedernes arbejde med at
understøtte medarbejderes tilbagevenden til arbejdet?
Hvilket serviceniveau ønsker udvalget, at kommunen skal tilbyde virksomheder i
forbindelse med sygemeldte medarbejdere?
Hvordan sikres det, at borgere med behov for støtte identificeres tidligt, samtidig med at
unødvendig opfølgning undgås?
Punktet indledes med et oplæg fra administrationen. I oplægget vil administrationen
præsentere erfaringerne med fritagelser efter § 13 f samt fremlægge konkrete cases til
drøftelse.

Fra 1. januar 2027 afskaffes jobafklaringsforløbene. Det betyder, at langvarigt sygemeldte ikke længere

automatisk overgår til et tidsafgrænset jobafklaringsforløb efter sygedagpengeperioden, men i stedet får mulighed
for et afklaringsforløb uden varighedsbegrænsning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget for Social og Beskæftigelse.