Stigende tilgang til førtidspension

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Social og Beskæftigelse tager orienteringen til
efterretning.

Sagsfremstilling

Førtidspension er en permanent ordning, der tilkendes borgere, som har en varig og markant
nedsat arbejdsevne. Udviklingen på området har derfor stor betydning for økonomien på
beskæftigelsesområdet. I den seneste vurdering af budgetforudsætningerne for Budget 20262029 fra januar i år forventes en budgetoverskridelse på førtidspension på cirka 26
helårspersoner. Dette er i overvejende grad forårsaget af en stigende tilgang af nye
førtidspensionister. Såfremt stigningen fortsætter, får det også betydning for kommunens
økonomi i de kommende år.
Vedlagte notat afdækker årsagerne til denne stigning og redegør for, hvilke særlige
opmærksomhedspunkter på området administrationen vil have i de kommende år.
Overordnet set er den stigende tilgang svær at styre for kommunen, og der er tale om en
generel tendens på tværs af landets kommuner. Derfor spiller den regionale og landspolitiske

tilgang til førtidspension en stor rolle. Samlet set følger udviklingen i Halsnæs Kommune
udviklingen på landsplan. Her er der generelt en stigende tilgang til førtidspension, der et
stykke hen ad vejen er drevet af stigende pensionsalder og en aldrende befolkning. Disse
påvirkninger mærkes i særlig grad i Halsnæs Kommune, fordi vi har en ældre befolkning end
landsgennemsnittet. Dog har Halsnæs ikke en større andel borgere på 60+ år i tilgangen til
førtidspension, end tilfældet er på landsplan.
Selvom der ses en løbende stigning i tilgangen til førtidspension i Halsnæs Kommune, er
kommunens andel af alle landets førtidspensionister stabil. Langt hen ad vejen er der således
tale om strukturelle forhold, der er vanskelige at kontrollere lokalt i kommunen.
Der har ikke været markante ændringer i hverken kønsfordeling, aldersfordeling eller herkomst
blandt nye førtidspensionister i kommunen de senere år. Ligeledes er psykiske lidelser fortsat
hoveddiagnosen i omkring halvdelen af sagerne, hvilket gør dem til den hyppigste
hoveddiagnose. I 2025 var der en stigning i tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp (en
gruppe som ellers har udgjort en faldende andel de senere år) samt fra modtagere af
ledighedsydelse. Dog ser niveauet for begge grupper ud til at falde igen i løbet af 2026.
Administrationen vil i den kommende tid være særligt opmærksom på udviklingen i
førtidspension generelt og på tilgangen i særdeleshed. Det gælder i særlig grad tilgangen
blandt borgere på 60+ år, borgere på kontanthjælp og ledighedsydelse samt borgere, som ikke
tidligere har modtaget forsørgelsesydelse.
Herudover vil administrationen have fokus på samarbejdet med psykiatrien i lyset af, at
psykiske lidelser udgør hoveddiagnosen i omkring halvdelen af nye førtidspensionssager. Det
gælder blandt andet samarbejdet med regionens ordning Klinisk Funktion på førtidspensionsog fleksjobområdet.
Endelig vil administrationen have fokus på forebyggelse af førtidspensioner i tilrettelæggelse af
nye arbejdsgange som følge af beskæftigelsesreformen. Beskæftigelsesreformen giver mere
plads til den socialfaglige vurdering af en konkret sag. Det kan betyde, at flere borgere bliver
periodevist fritaget fra den beskæftigelsesrettede indsats, og at nogle sager får en hurtigere
afklaring, fx til førtidspension. Omvendt kan det også betyde, at nogle borgere får
længerevarende forløb, fordi det vurderes hensigtsmæssigt for at sikre, at borgerens
ressourcer er grundigt afklaret, og alle muligheder for at nærme sig arbejdsmarkedet er
afprøvet, inden der indstilles til en eventuel førtidspension. Administrationen vil derfor have
fokus på håndtering af disse udfordringer fremadrettet. Eksempelvis arbejdes der på
udviklingen af nye rammer for det tværfaglige samarbejde om borgere langt fra
arbejdsmarkedet i lyset af, at lovkravet om et kommunalt rehabiliteringsteam er bortfaldet per
Administrationen vil følger løbende op vedrørende udviklingen i førtidspension.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget for Social og Beskæftigelse