Besluttet 31. august, Udvalget for Læring, Hedensted
Dialogmøde med Handicaprådet
Dialogmøde mellem Udvalget for Læring og Handicaprådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Læring, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Dialogen blev taget til efterretning idet; Handicaprådet ønsker at blive inddraget så tidligt som muligt i høringsprocesser. Handicaprådet ønsker generelt at blive inddraget, hvor de kan gøre en forskel. Handicaprådet har et ønske om medindflydelse bredt i hele kommunen og ønsker at stå til rådighed med viden og sparring, hvor der er behov. Handicaprådet opfordrer til, at der også i Læring er fokus på tilgængelighed, samt at Tilgængelighedsrådet kan inddrages efter behov.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Historik
Der har hidtil været tradition for at afholde to årlige dialogmøder med Udvalget for Social Omsorg. Denne praksis er ændret, så Handicaprådet fremover afholder ét årligt dialogmøde med henholdsvis Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring.
Dette dialogmøde er det første mellem Udvalget for Læring og Handicaprådet efter ændret mødestruktur.
Sagsfremstilling
Der er afsat 1 time til dialogmødet kl. 16.00 - 17.00.
Handicaprådet foreslår følgende emner til drøftelse på mødet:
• Handicaprådets rolle
• Tilgængelighed som rådgivende organ
• Ufrivilligt skolefravær
• Sikring af undervisning under længevarende sygefravær
• Handleplanen på det specialiserede område - proces i efteråret
Indstilling
At dialogen tages til efterretning.
Beslutning
Dialogen blev taget til efterretning idet;
Handicaprådet ønsker at blive inddraget så tidligt som muligt i høringsprocesser.
Handicaprådet ønsker generelt at blive inddraget, hvor de kan gøre en forskel.
Handicaprådet har et ønske om medindflydelse bredt i hele kommunen og ønsker at stå til rådighed med viden og sparring, hvor der er behov.
Handicaprådet opfordrer til, at der også i Læring er fokus på tilgængelighed, samt at Tilgængelighedsrådet kan inddrages efter behov.
Udvalget for Læring har fokus på fraværsproblematikker i skoler og daginstitutioner og er bevidste om, at indsatserne skal være helhedsorienterede og involvere hele familien.
alle har en erkendelse af at arbejde med ufrivilligt skolefravær er en stor og kompleks opgave, som i tiden der kommer skal have et betydeligt fokus.
Udvalget følger procesplanen for at skabe en udviklingsplan for det specialiserede område frem mod starten af det nye år, og er opmærksomme på behovet for at kommunikere planen efterfølgende.
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Læring, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 92. Læs den originale sag hos kommunen.