Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Landdistrikts-, Kultur & Fritidsudvalget, Hedensted

Ansøgning om tilskud til Løsning-Hedensted Skytteforening

Behandling af ansøgning om tilskud til Løsning-Hedensted Skytteforening.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Landdistrikts-, Kultur & Fritidsudvalget, Hedensted Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på hedensted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Projektets samlede budget udgør 226.249 kr. Løsning-Hedensted Skytteforening har modtaget 105.000 kr. fra DIF og DGI’s Foreningspulje og bidrager selv med 10.000 kr. Der søges 50.000 kr. fra Hedensted Kommunes materiale- og vedligeholdelsespulje, mens de resterende 61.249 kr. søges finansieret gennem Inseros pulje.

Sagsfremstilling

Løsning-Hedensted Skytteforening søger 50.000 kr. fra materiale- og vedligeholdelsespuljen til indkøb af nye rifler og nødvendigt tilbehør som led i projektet ”Styrket skole-samarbejde for at tiltrække og fastholde flere børn og unge i et åbent og inkluderende foreningsfællesskab”. Formålet er at styrke og udvide samarbejdet med lokale folkeskoler og specialskoler, så flere børn og unge får mulighed for at stifte bekendtskab med skydesporten gennem idrætsdage i skoletiden og efterfølgende indsluses i foreningslivet.
Løsning-Hedensted Skytteforening har i samarbejde med DGI og Løsning Skole gennemført idræts- og motionsdage i 2024-2026 med positive erfaringer og stor interesse blandt eleverne. Erfaringerne viser særligt, at skydning kan være en attraktiv aktivitet for børn og unge, som ikke nødvendigvis trives i traditionelle holdsportsgrene. Foreningen vurderer samtidig, at det nuværende udstyr er utidssvarende, da hovedparten af riflerne er fra 1989, hvilket begrænser mulighederne for at give nye skytter en god introduktion til sporten
Målgruppen er primært børn og unge fra lokale folkeskoler og specialskoler samt nuværende og kommende medlemmer af foreningen. Projektet skal bidrage til at udvikle et mere kontinuerligt samarbejde med skolerne, styrke foreningens børne- og ungdomsarbejde og understøtte et inkluderende fællesskab, hvor børn og unge kan opleve mestring, koncentration og personlig udvikling i trygge rammer.
Det ansøgte udstyr skal anvendes både ved skoleaktiviteter, åbent hus-arrangementer, ferieaktiviteter og i den daglige træning, så flest mulige børn og unge får glæde af investeringen. Indsatsen forventes igangsat, når finansiering og anskaffelse af udstyret er på plads.

Kommunikation

Foreningen orienteres om beslutningen.

Indstilling

at ansøgningen imødekommes.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Landdistrikts-, Kultur & Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 69. Læs den originale sag hos kommunen.