Spring til indholdet
Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnHelsingørAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Idræts- og Fritidsudvalget, Helsingør

Ansøgning om lokaletilskud til Motorikfabrikken

Center for Kultur, Erhverv og Fritid indstiller at udvalget fastholder beslutningen fra 2022 om at give afslag på ansøgningen om lokaletilskud.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Idræts- og Fritidsudvalget, Helsingør Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på helsingor.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for Kultur, Erhverv og Fritid indstiller
at udvalget fastholder beslutningen fra 2022 om at give afslag på ansøgningen om
lokaletilskud.

Sagsfremstilling

1. Baggrund
Kronborggymnasterne har siden 2021 arbejdet med at etablere egne gymnastikfaciliteter som
supplement til de træningstider og faciliteter, kommunen anviser på Helsingør Gymnasium.
Foreningen har derfor valgt at leje sig ind i et lokale på Rønnebær Alle 110H og etableret et
tilbud, som de kalder ’Motorikfabrikken’. Formålet med Motorikfabrikken er at skabe faciliteter,
hvor redskabsbaner og træningsmiljøer kan stå permanent opstillet mellem træningerne. Ifølge
foreningen giver dette bedre muligheder for at gennemføre træning af høj kvalitet, udvikle nye

aktivitetstilbud og styrke rekruttering samt fastholdelse af medlemmer og frivillige.
Foreningen oplyser også, at Motorikfabrikken er etableret ved hjælp af egne midler og
fondsstøtte, og at faciliteten anvendes til aktiviteter for børn, unge og voksne samt i
samarbejde med blandt andre daginstitutioner og kommunale tilbud.
2. Aktiviteter i Motorikfabrikken
Foreningen har ugentlige hold i Motorikfabrikken for deres medlemmer, som fremgår af bilag 1.
Disse aktiviteter kan der søges lokaletilskud til. Derudover har foreningen indtægtsdrevne
aktiviteter i Motorikfabrikken som f.eks. udlejninger til fødselsdage mv. Det støtter kommunen
ikke, og indtægterne herfra vil blive modregnet i et evt. lokaletilskud.
I 2024 havde foreningen 51 udlejninger i Motorikfabrikken.
I 2025 havde foreningen 55 udlejninger i Motorikfabrikken.
Indtægterne i forbindelse med udlejningerne af Motorikfabrikken fremgår af tabel 1 i
økonomiafsnittet.
3. Den aktuelle ansøgning
Kronborggymnasterne anmoder om, at sagen om lokaletilskud til Motorikfabrikken
genbehandles politisk.
Foreningen vurderer, at de faciliteter, som kommunen anviser på Helsingør Gymnasium, ikke i
tilstrækkelig grad understøtter foreningens aktiviteter. Foreningen er utilfredse med, at deres
træning i hallen på Helsingør Gymnasium bliver aflyst. Idræt og Anlæg har oplyst, at
foreningen bliver aflyst 21,5% af sæsonen pga. planlagte arrangementer på Helsingør
Gymnasium. Derudover bruger foreningen meget tid på at slæbe redskaber frem og tilbage i
forbindelse med deres aktiviteter. Idrætsgymnastik er en redskabskrævende disciplen. Det er
derfor ikke muligt at tilbyde foreningen alternative lokaler ved aflysningerne, fordi de er
afhængige af depotet med redskaber og springgraven på Helsingør Gymnasium for at kunne
afvikle deres aktiviteter. Foreningen benytter sig af lokalerne i Motorikfabrikken, når deres
aktiviteter bliver aflyst på Helsingør Gymnasium, selvom forholdene ikke er tilstrækkelige for
deres konkurrencegymnaster. Foreningen oplyser, at det dog er et bedre alternativ for
gymnasterne end at aflyse træningen.
På baggrund af deres behov for at leje sig ind i ekstra lokaler, anmoder foreningen om, at
udvalget genovervejer spørgsmålet om lokaletilskud.
4. Teamgym Helsingør
Teamgym Helsingør er en anden stor gymnastikforening i Helsingør. Kronborggymnasterne og
Teamgym Helsingør deler tiderne i hallen og salene på Helsingør Gymnasium. Fordelingen af
tiderne fremgår af bilag 2. Teamgym Helsingør er løbende i dialog med Idræt og Anlæg om
mulighederne for at få tildelt andre faciliteter i kommunen. Dette er dog ikke lykkedes, da

foreningens aktiviteter blandt andet har et stort behov for depotplads, ligesom de store
indendørshaller i kommunen generelt er fuldt booket på hverdage i de attraktive tidsrum.
Foreningen er også utilfredse med de mange aflysninger. Derudover har de et ønske om at
kunne starte tidligere med børneholdene, der først har adgang til hallen fra kl. 17 på hverdage.
5. Faciliteter på Helsingør Gymnasium
Kommunen har en lejeaftale med Helsingør Gymnasium, som blev genforhandlet i foråret
2026. Lejeaftalen gælder for et år og lever op til bestemmelserne i Folkeoplysningsloven. Det
fremgår af aftalen, at aflysningerne skal begrænses. Kommunen betaler en fast halleje på
175.000 kr. årligt. I hallejen er modregnet Helsingør Gymnasiums anvendelse af Helsingør
Atletikstadion til en værdi på 50.000 kr. årligt.
6. Administrationens vurdering
Ved behandlingen af sagen i 2022 vurderede administrationen, at Kronborggymnasternes
etablering af Motorikfabrikken ville kunne bidrage positivt til foreningens aktivitetstilbud og
udvikling. Samtidig blev det vurderet, at kommunen allerede stillede egnede faciliteter til
rådighed gennem blandt andet kommunale skoler og faciliteter på Helsingør Gymnasium.
Administrationen vurderede, at kommunen ikke var forpligtet til at yde yderligere lokaletilskud til
de ekstra lejede lokaler efter bestemmelserne i Folkeoplysningsloven.
Det blev endvidere bemærket, at faciliteten var forbeholdt foreningens egne aktiviteter og ikke
blev stillet til rådighed for andre gymnastikforeninger. Dette blev vurderet ikke at være i
overensstemmelse med kommunens principper om fælles udnyttelse af faciliteter og
arealoptimering. Administrationen vurderede samtidig, at faciliteten ikke løser foreningens
udfordringer med permanente redskabsopstillinger til deres konkurrencehold.
Kronborggymnasterne bliver derfor fortsat afhængige af kapaciteten på Helsingør Gymnasium.
Administrationen vurderer, at denne sag handler om to spørgsmål:

1. Om de faciliteter, kommunen stiller til rådighed for foreningen på Helsingør Gymnasium,
fortsat kan anses som egnede og tilstrækkelige efter folkeoplysningslovens
bestemmelser.
2. Om kommunen ønsker at afsætte midler til lokaletilskud til Motorikfabrikken i lejede
lokaler.

Administrationen vurderer, at kommunen fortsat kan anvise egnede faciliteter til foreningens
aktiviteter, selv om faciliteterne ikke i alle henseender understøtter foreningens ønsker til
træningsforhold. Administrationen vil præcisere antallet af aflysninger på Helsingør
Gymnasium, når lejeaftalen genforhandles for sæsonen 2027-2028. Aflysningerne bør
begrænses til et rimeligt antal i forhold til den aftalte leje, så det ikke går udover foreningens
aktiviteter for børn og unge.

Administrationen vurderer samtidig, at et lokaletilskud til Motorikfabrikken vil medføre en
væsentlig merudgift for kommunen, da lokaletilskudspuljen er afsat til andre foreninger.
Hvis udvalget ønsker at imødekomme ansøgningen om lokaletilskud til Motorikfabrikken, vil det
derfor kræve, at der afsættes yderligere midler til dette.

Retsgrundlag
Folkeoplysningslovens §§ 25 og 26.
Efter Folkeoplysningslovens § 25 yder kommunalbestyrelsen tilskud til driftsudgifter til lokaler,
der ejes eller lejes af folkeoplysende foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år.
Kommunen kan dog afslå nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis kommunen kan anvise et
egnet lokale, eller hvis det ansøgte lejemål medfører væsentlige merudgifter for kommunen.

Relation til vision og tværgående politikker
1. Vision 2030
Pejlemærke 3: Vi åbner muligheder for fællesskaber, der øger livskvaliteten.

Styrke rammerne for, at kultur-, idræts- og foreningslivet kan udfolde sig og skabe
grobund for fællesskaber.

Idræts- og fritidspolitikken
Fokusområde 2: Attraktive idræts- og fritidsfaciliteter
sammen vil vi tilbyde moderne, indbydende og tilgængelige anlæg og faciliteter på
idræts- og fritidsområdet i hele kommunen, der opfylder brugernes behov.
sammen vil vi udvikle gode rammer for bevægelse i byens rum, i naturen og langs
kysten.

Økonomi/Personaleforhold
Kronborggymnasterne har sendt regnskaber for Motorikfabrikken for 2024 og 2025. Der er
mindre udsving mellem årene. Foreningens forventede udgiftsniveau fra 2026 er opgjort som
gennemsnittet af de to regnskabsår i tabel 1.
Tabel 1 – Oversigt over årlig økonomi for lejemålet
Udgifter - beløb i kroner
Gennemsnit 2024/2025
Leje af Motorikfabrikken

Elforsyning

Opvarmning

Rengøring og rengøringsartikler

Ordinær vedligeholdelse

Tilsyn med bygninger, vagt, alarm

Udgifter i alt

Indtægter ved aktiviteter i Motorikfabrikken

Nettoejendomsudgifter i alt

Modregning for medlemmer over 25 år

Ansøgning om lokaletilskud fra 2027

Budgetsikkerhed
Der er en række usikkerheder i grundlaget for ansøgningen om lokaletilskud, tilskuddet kan
variere fra år til år.
Indtægter fra Motorikfabrikken
Disse modregnes i udgifterne. Hvis indtægter fra fødselsdage m.v. falder, vil tilskuddet skulle
stige. Indtægterne udgør ca. 20,7% af udgifterne i de to regnskabsår.
Udgifter
Der er en generel usikkerhed for udgifterne, der kan stige ved øget brug af lokalerne, selvom
lejeindtægterne også måtte stige.
Modregning for medlemmer over 25 år
Lokaletilskud til idrætsforeninger reduceres med andelen af voksne medlemmer ud af
foreningens samlede medlemstal. For HGF udgør modregningen 88 voksne medlemmer ud af i
alt 426 medlemmer, svarende til ca. 20,7%. Hvis andelen af børn og unge forskyder sig i
forhold til det samlede medlemstal, kan modregningen falde.
Finansiering af ansøgningen
Administrationen kan ikke umiddelbart pege på finansiering, inden for eget område, af et nyt
lokaletilskud af denne størrelse i 2027.
Budgettet for lokaletilskud til foreninger er på 3,2 mio. kr. i 2027.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt høring eller borgerinddragelse.

Kilde: Helsingør Kommune, Idræts- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.