Besluttet 31. august, Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, Herning
Orientering om manglende udledningstilladelser til overløb og regnvandsudløb
Herning Kommune står over for en omfattende opgave med at lovliggøre eksisterende spildevandsudledninger efter miljøministeren udsendte et hyrdebrev til alle landets kommuner i 2021. I Herning Kommune mangler der udledningstilladelser til 46 overløb.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen er taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I brevet fra miljøministeren blev det præciseret, at der skal foreligge gyldige udledningstilladelser til alle udledninger af spildevand, herunder ældre overløbsbygværker og regnvandsudløb. Samtidig blev kommunerne opfordret til i samarbejde med forsyningerne at sikre, at alle udledninger er lovligt reguleret.
Efterfølgende har Miljøstyrelsen skærpet sin håndhævelsespraksis over for manglende udledningstilladelser, og manglende tilladelser kan i sidste ende medføre indskærpelser og politianmeldelser af spildevandsforsyningerne. Herning Vand A/S har i den forbindelse fået 8 indskærpelser for manglende tilladelser til overløb, hvoraf de 2 er blevet politianmeldt. De seks af indskærpelserne (herunder de to politianmeldte overløb) er afsluttet eller under sagsbehandling.
Rigsrevisionens opfølgning fra februar 2026 viste, at der på landsplan manglede tilladelser til
ca. 60 % af overløbene. Opgaven med at lovliggøre eksisterende udledninger er derfor ikke kun en betydelig myndighedsopgave for Herning Kommune, men også for mange andre kommuner.
Status i Herning Kommune
Der er identificeret 60 overløb med manglende eller utilstrækkelige tilladelse i Herning Kommune. Baggrunden for denne række af manglende eller utilstrækkelige tilladelser er, at det har været kutyme tilbage fra amtets tid at meddele udledningstilladelser til overløb blandt andet i selve spildevandsplanen eller før det som en landsvæsenskendelse. Dette er ikke længere gængs praksis på området.
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget er blevet orienteret om de manglende udledningstilladelser flere gange over årene, senest på møde den 15. september 2025.
Status for manglende tilladelser til overløb er oplyst af Herning Vand den 9. juli 2026:
Type: overløb
Antal
Overløb af opspædet spildevand, der mangler tilladelser
Overløb under nedlæggelse
*De 14 overløb under nedlæggelse forventes ikke meddelt ny tilladelse, idet de udfases som følge af blandt andet vandplanindsatser og igangværende separeringsprojekter.
Vurdering
Udarbejdelse af udledningstilladelser til eksisterende overløb er en omfattende myndighedsopgave.
KL's og Miljøstyrelsens vejledningsmateriale understreger, at der skal foretages en række miljøfaglige og juridiske vurderinger i forbindelse med hver enkelt afgørelse.
Forvaltningen vurderer derfor, at hovedparten af sagerne må betragtes som komplekse myndighedssager.
Erfaringsmæssigt vurderes ressourceforbruget til:
Sagstype
Typisk tidsforbrug
Sagstype
Typisk tidsforbrug
Mindre regnvandsudledning Udledning med recipientvurdering
10-25 timer 20-50 timer
Kompleks tilladelse med habitatvurdering og miljøvurderingsscreening
50+ timer
Såfremt hovedparten af de 46 manglende tilladelser gennemsnitligt kræver 50 timers sagsbehandling, svarer det til minimum 2.300 arbejdstimer i alt. Hvis alle overløbstilladelser skal laves i løbet af 5 år, svarer det til lidt under ½ årsværk. Alternativt vil 1 årsværk i løbet af 2 år kunne lave alle overløbstilladelser (et årsværk er sat til 1.300 timer).
Forvaltningen vurderer derfor, at opgaven ikke kan løses inden for den eksisterende drift uden konsekvenser for øvrige myndighedsopgaver på vand- og spildevandsområdet, f.eks. tilladelser til nyetablerede virksomheder, andre tilladelser til Herning Vand, spildevandstillæg m.v.
Ud over ovenstående opgave er der 139 regnvandsudløb, som mangler udledningstilladelse, og ca. 69 eksisterende tilladelser, hvor de oprindelige forudsætninger vurderes at være overskredet som følge af blandt andet byudvikling og ændrede oplandsforhold.
Derudover vil der i forbindelse med implementeringen af det nye byspildevandsdirektiv i 2027 komme yderligere opgaver på spildevandsområdet.
Opgaverne omfatter blandt andet:
at alle tilslutningstilladelser og udledningstilladelser for renseanlæg skal revurderes hvert tiende år.
at alle renseanlæg skal have revurderet deres tilladelser i perioden 2027 - 2037.
at spildevandsplanen skal revideres hvert 6. år.
Implementering af byspildevandsdirektivet samt de manglende tilladelser til regnvandsudløb forventes dermed fremadrettet at bidrage til et øget ressourcebehov.
Økonomi
Gennemførelse af opgaverne indenfor de fastsatte tidsfrister vil kræve tilførsel af medarbejderressourcer eller ekstern rådgiverbistand.
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER,
at orienteringen om status for manglende udledningstilladelser tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen er taget til efterretning.
Udvalget ønsker en sag til behandling på kommende udvalgsmøde, hvor der foreligger forslag til løsning og finansiering af en 5 års plan for de manglende tilladelser til overløb.
Kilde: Herning Kommune, Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.