Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Herning Byråd, Herning

Herning Bibliotekerne – tillægsaftale til centralbiblioteket i 2026 vedrørende initiativ om indkøb af bøger til dagtilbud

Regeringen afsætter nationalt 20 mio. kr. til indkøb og sammensætning af bogpakker samt gennemførelse af formidlingsaktiviteter til dagtilbud og dagplejere i 2026. Opgaven med indkøb og formidlingsaktiviteterne placeres hos de seks centralbiblioteker, herunder Herning Bibliotekerne.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Herning Byråd, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Herning Bibliotekerne har fået til opgave at indkøbe bøger og formidlingsaktiviteter til dagtilbud og dagplejere i Region Midtjylland på vegne af staten.
Denne opgave varetages af Herning Bibliotekerne som en del af centralbiblioteksfunktionen.
Herning Bibliotekerne har til opgave at sammensætte bogpakker, der skal sikre, at alle dagplejere og alle dagtilbud modtager bøger til aldersgrupperne 0-3 år og 3-6 år.
De seks centralbiblioteker (Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg) indkøber og donerer børnebøger og evt. pædagogisk understøttende materiale til danske daginstitutioner og dagplejere samt gennemfører formidlende besøg i de danske daginstitutioner og dagplejere, som ønsker at få besøg. Initiativet skal fremme læsekulturen hos børn i aldersgruppen 0-6 år.
Initiativet er en tillægsaftale til centralbibliotekstilskuddet, som blev politisk godkendt på Kulturog Fritidsudvalgsmødet den 25. marts 2026.

Økonomi

Herning Bibliotekerne modtager 3.690.000 kr. som en forhøjelse af det ordinære

driftstilskud til centralbibliotekerne, og beløbet gives som et øremærket driftstilskud.
Der anmodes om indtægtsbevilling samt tilhørende udgiftsbevilling på 3.690.000 kr. på Serviceområde 14, Biblioteker, funktion 03.32.50 i 2026.

-, ERHVERVS- OG UDDANNELSESUDVALGET INDSTILLER,
at der til centralbiblioteksvirksomheden meddeles indtægtsbevilling samt tilhørende udgiftsbevilling på 3.690.000 kr. til Serviceområde 14, Biblioteker, funktion 03.32.50 i 2026.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Herning Byråd, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.