Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 23. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Herning

Danmarks Civile Hundeførerforening Herning (DcH) søger om midler til nyt underlag i træningshal

Danmarks Civile Hundeførerforening Herning (DCH) ønsker at indkøbe nyt materiale til underlaget i deres træningshal på Nakskovvej hvor klubben holder til. Udgiften beløber sig til ca. 973.000 kr., hvoraf Herning Kommune ansøges om 300.000 kr.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt. Fraværende: Lone Nielsen Punkt 99: Herning Fremad søger om frigivelse af anlægsbevilling til udskiftning af kunstgræsbane 18.20.00-Ø39-2-24 Fraværende: Lone Nielsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Danmarks Civile Hundeførerforening Herning (DCH) holder til på Nakskovvej 15, hvor de har træningsarealer, klubhus og en træningshal. Foreningen bedriver hundetræning af alle slags hunde, og har blandt andet familiehold, hvalpehold, og træner forskellige discipliner som agility og rally.
I 2015 anlagde foreningen deres træningshal ved af egne midler. Bunden heri er nu så nedslidt, at den ikke længere kan bruges til træning. Foreningens medlemmer søger derfor andre steder hen, og foreningen har heller ikke mulighed for at afholde stævner eller tiltrække medlemmer eller lejere udefra.
Derfor ønsker DCH nu at udskifte den nuværende bund med et nyt kunstgræstæppe specielt udviklet til hundetræning. Græstæppet er uden indfyld og PFAS. Et sådan græstæppe vil kunne rengøres og driftes med en industristøvsuger, hvorimod den nuværende bund skal vandes, jævnes og tromles med en traktor.
Træningshallen er et stort aktivt for foreningen, og en ny bund vil kunne skabe en bedre driftsøkonomi, da de forventer at få en ikke ubetydelig lejeindtægt fra gæster og stævner.
Foreningen har i længere tid ønsket at tilføre en ny bund, men det har været besværliggjort af, at der ikke har været en afklaring på, hvorvidt de kunne blive på arealet. De får stillet jorden til rådighed af Herning Kommune, og området ved Gullestrup Enge har indtil for nyligt været udpeget som muligt lavbundsprojekt. Jorden hvor foreningen holder til, er dog taget ud af planerne, hvorfor DCH nu har vished om fremtiden for deres faciliteter.
DCH Herning har for nuværende godt 200 medlemmer, men havde for blot 5 år siden godt 300 medlemmer. Foreningen forventer, at en ny bund vil højne deres medlemsantal betragteligt.

Økonomi

Den samlede udgift til en ny bund beløber sig til 973.000 kr. inkl. moms.
Foreningen og dens medlemmer har selv indsamlet 300.000 kr. gennem frivilligt betalt arbejde. De søger Herning Kommune om 300.000 kr. En bevilling vil stille dem med bedre chancer for at modtage et rentefrit lån på ligeledes 300.000 kr. hos hovedorganisationen DCHs Initiativfond. Derudover har foreningen modtaget tilsagn om en bevilling på 48.000 kr. fra Nordea Fonden. De resterende ca. 25.000 kr. forventer foreningen at samle ind blandt medlemmerne.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
At Danmarks Civile Hundeførerforening Herning bevilges 300.000 kr. til ny bund i træningshallen,
at udgiften finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, Særligt Lokaletilskud.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.
Fraværende:
Lone Nielsen

Punkt 99: Herning Fremad søger om frigivelse af anlægsbevilling til udskiftning af kunstgræsbane 18.20.00-Ø39-2-24 Fraværende: Lone Nielsen

Kilde: Herning Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.