På dagsordenen 19. oktober, Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, Herning
Godkendelse af anlægsregnskab vedr. sprinkling af plejecentre
Der anmodes om godkendelse af anlægsregnskaber for etablering af sprinkling på Vesterled Plejecenter, Herning. Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskaberne godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 19. oktober 2026. Du finder dem på herning.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På byrådsmødet den 5. april 2022, punkt 80, blev der givet anlægsbevilling til sprinkling af den eksisterende del af Vesterled Plejecenter på i alt 5.687.000 kr., fordelt med henholdsvis 752.000 kr. ekskl. moms på servicearealer samt 4.935.000 kr. inkl. moms på boligarealer på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme.
Vesterled Plejecenter er beliggende på Vestergade i Herning.
Vesterled Plejecenter skulle i 2022 udvides med 16 boliger, fælles opholdsarealer, personalefaciliteter samt flere parkeringspladser. Udvidelsen omfattede i alt 1.500 m². For Vesterled Plejecenter var det vigtigt, at følgende værdier gjorde sig gældende:
De nye boliger skulle fordeles lige på hver etage og tæt på eksisterende for at opnå fællesskab i afdeling.
Placeringen skulle i størst mulig omfang planlægges, således at der ikke var brug for ombygning af det eksisterende og genhusning i perioden.
Der skulle ikke ombygges eller bygges unødige kvadratmeter.
I forbindelse med udvidelsen af Vesterled Plejecenter skulle hele centret sprinkles for at få ibrugtagningstilladelse. Sprinkling giver en ekstra sikkerhed for beboere og medarbejdere i tilfælde af brand, når der blandt andet er tale om byggeri i flere etager.
Økonomi
Anlægsregnskaber:
Bevillingsprogram Anlægsprojekt
U/I
Sprinkling på
eksisterende
plejecentre
U
(servicedel) ekskl.
moms
Sprinkling på
eksisterende
plejecentre
U
(boligdel) inkl.
moms
N
Låneoptagelse KommuneKredit
Bevilling/kr. Forbrug/kr. 752.000 1.349.186
Forskel/kr. -597.186
Udgifterne til sprinkling af boligdelen udgør 4.352.710 kr. Udgiften finansieres ved optagelse af et 30-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Der er modtaget dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til låneoptagelse i 2026 i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskabet for projektet i stedet for løbende i projektperioden. Dispensationen er vedlagt som bilag.
På investeringsoversigten blev der oprindeligt afsat rådighedsbeløb samt tilhørende låneoptagelse til sprinkling af plejecentrene Vesterled, Rosenlund i Snejbjerg, Kildehøj i Vildbjerg og Toftebo i Hammerum. Efterfølgende dialog med både bygningsmyndigheden og brandmyndigheden viste, at plejecenter Kildehøj også efter ombygningen levede op til kravene i Bygningsreglementet. Plejecentret er i et plan og opfylder sammen med den øvrige brandsektionering kravene, hvorfor der ikke blev etableret sprinkling. Revisionen af plejeboligplanen, herunder blandt andet etablering af det nye Munkgård Plejecenter i Snejbjerg, betød desuden, at udvidelsesplanerne for Rosenlund og Toftebo ikke blev aktuelle. Restrådighedsbeløb samt restbudget til låneoptagelse indgår i regnskabsaflæggelsen for 2026.
Renter og afdrag på låneoptagelsen for sprinkling på Vesterled Plejecenter finansieres af beboerne via huslejebetaling, som tilgår Serviceområde 18 Sundhed og Ældre. Sprinkling vil medføre en huslejestigning i gennemsnit på 186 kr. pr. måned, svarende 2,6 %.
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER,
at anlægsregnskabet for Vesterled Plejecenter, etablering af sprinkling, serviceareal, godkendes
at anlægsregnskabet for Vesterled Plejecenter, etablering af sprinkling, boligdel,
godkendes
at der optages et endeligt lån på 4.352.710 kr. ved KommuneKredit til finansiering af boligdelen
at huslejestigningen på 2,6 % tages til efterretning.
Kilde: Herning Kommune, Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, dagsorden fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.