Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Økonomiudvalget, Hillerød

Omfang af gebyrfinansieret tilsyn på miljøområdet

Direktionen indstiller til Natur, Miljø og Klimaudvalget at indstille til Økonomiudvalget: 1. at tage orienteringen om indtægter og udgifter ved gebyrfinansierede miljø- og affaldstilsyn til efterretning 2. at fastholde nuværende omfang af det gebyrfinansierede tilsyn med virksomheder.

Klima og grøntAffaldErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen om indtægter og udgifter ved gebyrfinansierede miljø- og
  • Fastholde nuværende omfang af det gebyrfinansierede tilsyn med virksomheder.
Hvem
Økonomiudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget godkendte Natur, Miljø og Klimaudvalgets indstilling. Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C), Morten Meldgaard (C) Stine Østlund (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Natur, Miljø og Klimaudvalget at indstille til Økonomiudvalget:
1. at tage orienteringen om indtægter og udgifter ved gebyrfinansierede miljø- og
affaldstilsyn til efterretning
2. at fastholde nuværende omfang af det gebyrfinansierede tilsyn med virksomheder.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Natur, Miljø og Klimaudvalget, den 2. juni 2026, punkt 6:
Udvalget godkendte indstillingen. Udvalget hæfter sig ved at det årligt får en opgørelse
over udførte og prioriterede tilsyn, som også omfatter hvordan der følges op på
overtrædelser.
Martin Hækkerup (A) tog forbehold ift. indstillingens punkt 2.

Fraværende:

Manuel Vigilius (C)

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 14:
Økonomiudvalget udsatte sagen.
Fraværende:

Annette Rieva (V)

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har den 18. februar 2026 ifm. sag om gebyr for miljøtilsyn besluttet at bede
forvaltningen vende tilbage med sag om evt. udvidelse af omfanget af miljøtilsyn, som er
gebyrfinansieret.

Nye gebyrer ved miljø- og affaldstilsyn
Der blev i 2025 indført krav om styrket affaldstilsyn samt et tilhørende gebyr med fuld
brugerfinansiering. Der havde ikke tidligere været et gebyr på affaldstilsyn.
Bekendtgørelsen om brugerbetaling for miljøtilsyn blevet ændret fra 2026, så der fremover er
fuld brugerbetaling for myndighedernes omkostninger til miljøtilsyn og miljøgodkendelser af
virksomheder og husdyrbrug, i det omfang disse er omfattet af
brugerbetalingsbekendtgørelsen. Gebyret var tidligere fastsat af Miljøstyrelsen til en fast sats
for alle kommuner, der ikke dækkede kommunernes omkostninger.
Gebyret til hhv. affaldstilsyn og miljøtilsyn skal nu dække de respektive udgifter; herunder faste
udgifter til f.eks. IT-systemer og variable udgifter til f.eks. personale og kørsel. Gebyrerne må
ikke anvendes til øvrige aktiviteter.
I maj 2025 godkendte byrådet et gebyr for affaldstilsyn på 781 kr. i timen. Byrådet godkendte i
den forbindelse, at der i budgetopfølgning 2-2025 blev givet bevilling på 391 t. kr. til øgede
lønudgifter relateret til affaldstilsynet og en tilsvarende indtægtsbevilling på 391 t. kr. i
gebyrfinansiering. Det skyldes, at dette affaldstilsyn primært var en ny opgave (styrket
affaldstilsyn), som kommunen ikke før havde udført i dette omfang, og at det nu var muligt at
finansiere en opnormering til at udføre opgaven. I budgetopfølgning 3-2025 blev der givet
bevilling til bortfald af indtægtskravet, fordi det ikke var muligt at igangsætte det forudsatte
omfang af affaldstilsyn i 2025.
Kommunernes serviceramme og finansiering blev herudover reduceret ved en DUT-regulering i
lov og cirkulæreprogrammet 24/25, som blev fremsendt den 13. juni 2025. Kommunerne blev
heri reduceret med 28,5 mio. kr. i 2025 og med 29,4 mio. kr. fra 2026 og frem. Hillerød
Kommunes andel var en reduktion i servicerammen på 244 t. kr. i 2025 og med 253 t. kr. fra
2026 og frem, som fremover også skulle gebyrfinansieres. DUT-reguleringen blev udmøntning
som en reduktion af lønsum i 2025. I 2026 og frem blev DUT-reguleringen udmøntet som et
øget indtægtskrav. Der er derfor budgetteret med en samlet indtægt på affaldstilsyn, som det
kan blive vanskeligt at opnå.
Miljøtilsynsafgiften var i 2025 budgetteret til 119.000 kr. Den faktiske indtægt ved miljøtilsyn var
i 2025 72.606 kr. Det nye gebyr for miljøtilsyn blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i februar
2026 og udgør 910 kr. pr. time svarende til en forventet indtægt på 373.000 kr. i 2026. Der må
dog forventes at komme en DUT-regulering vedr. gebyrfinansieret miljøtilsyn i lov-og
cirkulæreprogrammet til sommer. Størrelsen kendes endnu ikke, men samlet set kan det ikke
forventes, at indførelsen af de to gebyrer inkl. DUT giver et overskud i det samlede regnskab.
Brugerfinansieret miljøtilsyn

Det nuværende brugerfinansierede miljøtilsyn omfatter 250 virksomheder og 80 mindre
husdyrbrug i Hillerød Kommunen. Kommunens miljøtilsyn planlægges og prioriteres efter
nationale regler fastsat af Miljøstyrelsen. Formålet er at anvende ressourcerne dér, hvor der er
størst risiko for miljøpåvirkning, samtidig med at lovens krav overholdes. Hyppighed af tilsyn
fastlægges ud fra en miljørisikovurdering som omfatter:
Virksomhedens type og størrelse, herunder hvilke aktiviteter der udføres
Potentiel miljøpåvirkning, fx risiko for forurening af luft, jord og vand
Placering, herunder nærhed til boliger, sårbar natur eller grundvand
Tidligere regelefterlevelse, herunder om der tidligere er givet påbud eller indskærpelser
På baggrund af disse parametre tildeles hver virksomhed en samlet risikoscore. Jo højere
score des hyppigere miljøtilsyn. Forvaltningen gennemfører ekstra tilsyn (de såkaldte
prioriterede tilsyn), når der er en faglig begrundelse for det. Nærmere beskrivelse af
miljøtilsynet ses i bilag 1. Hvis man øger hyppigheden af miljøtilsyn, vil det give flere udgifter
for de tilsynspligtige virksomheder, som kommunen skal kunne begrunde. Forvaltningen har
ikke grundlag for at foreslå at øge hyppigheden af det brugerfinansierede miljøtilsyn.
Brugerfinansierede affaldstilsyn
I 2025 blev tilsynet med virksomheders sortering og håndtering af affald styrket. Alle danske
virksomheder, der producerer eller håndterer affald, kan blive underlagt affaldstilsyn. Der skal
både udføres affaldstilsyn på de virksomheder, som i forvejen er underlagt regelmæssige
miljøtilsyn, men også virksomheder, som miljøtilsynet normalt ikke besøger; f.eks. kontor,
service, institutioner, byggepladser, detailhandel mv.
Det er Miljøstyrelsen (og ikke kommunerne) der udpeger de konkrete virksomheder. Det skal
sikre lige konkurrencevilkår på tværs af landet, hvilket var centralt i ’Strategi for Cirkulær
Økonomi’ fra 2018, som det styrkede affaldstilsyn er baseret på. Hillerød Kommune skal i 2026
udføre minimum 90 affaldstilsyn. Kommunen er derudover forpligtet til straks at føre
affaldstilsyn, hvis der er behov for et øjeblikkeligt tilsyn eller håndhævelse med en virksomhed.
Der skal være en konkret og faglig begrundelse for at udføre ekstra affaldstilsyn. Forvaltningen
har ikke grundlag for at foreslå at øge det brugerfinansierede affaldstilsyn.
Skattefinansieret tilsyn
Tilsyn med øvrige aktiviteter, som kan være miljømæssigt betænkelige, er skattefinansieret.
Tilsynets omfang er på et minimum, hvor forvaltningen kun fører tilsyn på baggrund af
henvendelser om væsentlige miljøproblemer. Det kan f.eks. være henvendelser om
virksomheder, som ikke er omfattet af Miljøtilsynsbekendtgørelse, husdyr, musik, byggestøj,
affald hos private, kemikalier, byggeaffald mv.
Hvis man vil øge kadencen for skattefinansierede tilsyn, vil det forudsætte, at kommunen
afsætter flere ressourcer på det skattefinansierede område.

Vurdering

Samlet set anbefaler forvaltningen, at man fastholder nuværende niveau for brugerfinansierede
tilsyn. Hvis det ønskes politisk, at der skal foretages flere brugerfinansierede tilsyn, skal det
besluttes hvilke virksomhedsgrupper, der skal have flere tilsyn, ud over den prioritering der
allerede foregår i forvaltningen og de krav der er fastlagt af Miljøstyrelsen. Forvaltningen har
ikke grundlag for at foreslå at øge de to brugerfinansierede tilsyn.

Retsgrundlag
Bekendtgørelse om miljøtilsyn, Bek nr 1536 af 9/12-2019
Bekendtgørelse om affaldstilsyn, BEK nr 1221 af 22/11/2024
Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om
miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., BEK nr 1466 af

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Beslutning

Økonomiudvalget godkendte Natur, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.
Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C), Morten Meldgaard (C)
Fraværende:
Stine Østlund (C)

Kilde: Hillerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.