Besluttet 24. juni, Økonomiudvalget, Hillerød
Mastodonterne - oplæg til videre samarbejde
Direktionen indstiller, at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget: 1. godkender at forvaltningen udarbejder et udkast til tillæg til bruger- og/eller ny kulturkontrakt med henblik på politisk behandling i det sidste kvartal af 2026. 2. indstiller til Økonomiudvalget at godkende, at Mastodonterne fortsat kan tildeles lokaler på Ægirsvej 4 i henhold til den gældende brugeraftale.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget:
1. godkender at forvaltningen udarbejder et udkast til tillæg til bruger- og/eller ny
kulturkontrakt med henblik på politisk behandling i det sidste kvartal af 2026.
2. indstiller til Økonomiudvalget at godkende, at Mastodonterne fortsat kan tildeles
lokaler på Ægirsvej 4 i henhold til den gældende brugeraftale.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, den 2. juni 2026, punkt 6:
Udvalget godkendte indstillingen.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 14:
Økonomiudvalget udsatte sagen.
Fraværende:
Annette Rieva (V)
Sagsfremstilling
På Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalgets møde i april 2026 behandlede udvalget en sag
om det tidligere forløb angående en artikel om Mastodonterne bragt i Politiken i 2025. I den
forbindelse havde udvalget dialog med foreningen og drøftede det videre samarbejde med
Mastodonterne.
Drøftelsen på udvalgsmødet i april havde til hensigt at afklare det eventuelle videre samarbejde
med Mastodonterne, herunder hvorvidt den kommunale støtte i form af en kulturkontrakt med
Mastodonterne skulle genoptages. Dette da det tidligere Kultur og Fritidsudvalg samt
Økonomiudvalg i oktober 2025 besluttede, at såfremt der ikke indgås en kulturkontrakt for
2027, skulle Mastodonterne fraflytte deres lokaler på Ægirsvej pr. 1. januar 2027.
Udvalget besluttede følgende ved mødet i april 2026:
”Udvalget holdt møde med repræsentanter fra Mastodonternes bestyrelse. Udvalget
anerkender det store arbejde, der er lagt i udvikling af foreningen. Udvalget beder forvaltningen
om at gå i dialog med foreningen om det videre samarbejde.”
Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med Mastodonterne.
Af dialogen fremgik det, at Mastodonterne er interesserede i at bibeholde den nuværende
kulturkontrakt, men bestyrelsen foreslog også, at en kommende kontrakt i højere grad kan
anvise muligheder for samarbejde med kommunen. Det kunne f.eks. være samarbejde om
aktiviteter på kommunens plejehjem, optræden ved fællesspisningerne på biblioteket eller en
årlig kor-dag for kommunens borgere.
Forvaltningen har foreslået, at et krav om en årlig status vedrørende foreningens aktiviteter og
trivsel herunder resultat af evt. trivsels-/medlemsundersøgelser og indberetninger til
foreningens whistleblowerordning bliver skrevet ind som en del af en evt. kommende
kulturkontrakt. Dette har Mastodonterne hilst velkommen.
Mastodonterne påpegede i dialogen med forvaltningen, deres behov for afklaring af vilkårene
for at benytte FrederiksborgCentret/Royal Stage til deres forestillinger, da det har stor
betydning for balancen i deres økonomi.
Mulige fremtidige samarbejdsaftaler
I forbindelse med udvalgets budgetproces og af budgetsagen på nærværende udvalgsmøde
fremgår et forslag om at nedlægge kulturkontrakten med Mastodonterne. Såfremt dette forslag
vedtages, vil kommunens støtte til Mastodonternes forestillinger bortfalde (56.000 kr.).
Hvis kulturkontrakten bortfalder i den oprindelige form, foreslår forvaltningen, at de fremtidige
aftaler med Mastodonterne består dels af den nuværende brugeraftale vedrørende lokalerne
på Ægirsvej, hvor Mastodonterne er blevet tildelt rådighed over lokalerne (brugeraftale
vedhæftet som bilag). Derudover foreslår forvaltningen, at der udarbejdes et tillæg til
brugeraftalen, hvori det beskrives, at Mastodonterne årligt skal sende en status vedrørende
foreningens aktiviteter og trivsel til Hillerød Kommune jf. ovenfor.
Samtidig har Mastodonterne mulighed for at benytte lokaler i FrederiksborgCentret i henhold til
den midlertidige samarbejdsaftale og udkastet til den nye samarbejdsaftale med
FrederiksborgCentret. I udkastet til den nye aftale er der reserveret op til 30 dage til
kulturforeningerne samlet set.
Hvis midlerne til kulturkontrakten bibeholdes, foreslår forvaltningen, at Kultur, Idræt og
Lokalsamfundsudvalget får fremlagt et oplæg til en kulturkontrakt med Mastodonterne i
efteråret 2026 med henblik på, at den kan træde i kraft 1. januar 2027. Forvaltningen foreslår,
at bl.a. krav om en årlig status vedrørende foreningens aktiviteter og trivsel (som nævnt
ovenfor) skrives ind som en del af den kommende kulturkontrakt.
Brugeraftalen vedrørende Ægirsvej vil i dette tilfælde også fastholdes.
Derudover foreslår forvaltningen, at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget indstiller til
Økonomiudvalget, at beslutte, at Mastodonterne fortsat kan benytte lokalerne på Ægirsvej 4 og
at brugeraftalen bliver fastholdt – uanset hvilken type aftale, der bliver aftalt til efteråret. Dette
med udgangspunkt i de positive indsatser vedrørende trivsel blandt foreningens medlemmer,
som Mastodonternes bestyrelse har iværksat siden artiklerne udkom sidste år.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Økonomiudvalget godkendte indstillingen.
Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C)
Kilde: Hillerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.