Besluttet 12. august, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød
Trivsel og Arbejdsmiljø fagudvalgene behandling
Direktionen indstiller til Ældre, Social og Sundhedsudvalget at tage nærværende sag vedrørende medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø til efterretning, med henblik på at anvende de væsentligste opmærksomhedspunkter som et element i den overordnede opgave-, budget- og ressourceplanlægning.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Ældre, Social og Sundhedsudvalget at tage nærværende sag
vedrørende medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø til efterretning, med henblik på at
anvende de væsentligste opmærksomhedspunkter som et element i den overordnede
opgave-, budget- og ressourceplanlægning.
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Ældre, Social og Sundhedsudvalget med henblik på at give udvalget
indsigt i de væsentligste forhold omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø på de kommunale
arbejdspladser inden for udvalgets ansvarsområde.
Sagen omhandler de overordnede trivsels- og arbejdsmiljøforhold for de afdelinger og
decentrale enheder, der arbejder indenfor udvalgets politiske ansvarsområde (i denne sag
Social og Arbejdsmarked og Ældre og Sundhed). Sagen omhandler ikke de enkelte
arbejdspladsers forhold. Hensigten er, at udvalget kan medtage de væsentligste
opmærksomhedspunkter omkring medarbejdernes trivsels- og arbejdsmiljø i udvalgets løbende
drøftelser af den overordnede opgave, budget og ressourceplanlægning. Hensigten er således
ikke at udvalget som fagudvalg skal tage det direkte ansvar for at ændre trivslen og
arbejdsmiljøet i en bedre retning, men at udvalget som politisk retningssættende kan have en
høj bevidsthed om situationen for det personale der skal udleve, gennemføre, indoptage de
politiske ambitioner. Fra emne til emne kan den aktuelle trivsel og det aktuelle arbejdsmiljø
have betydning for realismen i de politiske ambitioner, og bør derfor som sådan indgå i
overvejelserne og drøftelserne forud for konklusionerne. Økonomiudvalget vil som det
ansvarlige udvalg for personalet foretage en opsamlende drøftelse af trivsels-og
arbejdsmiljøforhold med baggrund i fagudvalgenes drøftelser.
Baggrund for vurdering af arbejdsmiljøet
Hillerød Kommune gennemfører hvert andet år en kombineret trivsels- og
arbejdsmiljøundersøgelse (TAU). Undersøgelsen har til formål at afdække trivsel og
arbejdsmiljø på alle kommunens arbejdspladser, og indgår som element i de lovpligtige
arbejdspladsvurderinger. I det sene efterår 2025 gennemførte Hillerød Kommune den seneste
trivsels- og arbejdsmiljøundersøgelse (TAU).
Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 81% af de adspurgte medarbejdere, hvilket giver
et solidt grundlag for at kunne vurdere trivsel- og arbejdsmiljøet generelt på Hillerød
Kommunes arbejdspladser. Alle MEDudvalg arbejder bl.a. med baggrund i undersøgelsens
resultater, med at udvikle relevante handleplaner i relation til løsningen af de udfordringer de
har identificeret gennem lokale processer.
Afdelingernes vurdering af undersøgelsens resultater:
Social og arbejdsmarked
Trivselsundersøgelsen for Social og Arbejdsmarked viser samlet set et billede af en afdeling
med høj motivation og mening i arbejdet. På tværs oplever medarbejderne i høj grad, at deres
arbejde gør en forskel for borgere, og at de kan bringe deres faglighed i spil. Samtidig viser
undersøgelsen også, at der er udfordringer, der blandt andet er knyttet til arbejdspres, tempo,
arbejdslivsbalance samt de fysiske og organisatoriske rammer. Der er også stor variation
mellem centre og sektioner. Nogle er kendetegnet ved stærkt samarbejde, tillid og psykologisk
tryghed, mens andre er præget af uens kultur eller oplevelser af manglende inddragelse. Det
kan også være inden for samme center/ sektion. Dette understreger, at udfordringerne ikke er
ensartede, og at årsager og løsninger i høj grad er lokale.
Besvarelsen skal ses i lyset af, at trivselsundersøgelsen er gennemført i en periode
med betydelige forandringer, herunder organisatoriske sammenlægninger. Dette kan forstærke
oplevelsen af pres, usikkerhed og behov for tydelig retning og inddragelse.
På tværs af Social og Arbejdsmarked ligger besvarelsen vedrørende ”følelsesmæssige krav i
arbejdet” moderat til høj. Et centralt vilkår på tværs af området er, at medarbejderne arbejder
tæt på og med mennesker i sårbare eller komplekse livssituationer – for eksempel borgere
uden arbejde, med sygdom eller med behov for støtte i forskellige typer af tilbud. Det er
således et vilkår knyttet til kerneopgaven, men der skal kontinuerligt være fokus på og arbejdes
med, hvordan belastningerne ikke udvikler sig til mistrivsel eller stress. Et eksempel på,
hvordan der bliver arbejdet med dette, er supervision. Grundet variationen mellem centre og
sektioner, bliver indsatserne udviklet og forankret tæt på medarbejderne og den konkrete
opgave. De fem lokale MED-udvalg arbejder derfor med deres egne lokale handleplaner. I det
ene lokale MED-udvalg (rådhuset) sker det dog på sektionsniveau.
Ældre og Sundhed
Undersøgelsens væsentligste resultater for afdeling Ældre og Sundhed viser at medarbejderne
særligt peger på arbejdets indhold (arbejdet opleves meningsfuldt og man har indflydelse på
hvordan man løser sine opgaver), engagement (oplever sig motiveret og engageret i arbejdet)
og tillid (stoler på sine kolleger og gruppens evne til at gøre arbejdet godt, god kommunikation
med leder) som positive elementer i arbejdet.
Medarbejderne peger på arbejdstid (det er ofte nødvendigt at holde et højt tempo),
arbejdslivsbalance (arbejdet tager for meget af energien, så det går ud over privatlivet) og
stress (der nævnes både arbejde og privatliv), som områder, som er mest udfordret, og hvor
de største forbedringspotentialer er.
Der er to særlige opmærksomheder. Den ene handler om at arbejdet bringer medarbejderne i
følelsesmæssigt krævende situationer. Flere arbejdspladser i Ældre og Sundhed har drøftet
dette. Både som noget der skal arbejdes med i handleplaner, men også til et positivt tilvalg af
et fag, hvor man arbejder med mennesker og derfor også er i følelsesmæssigt positive
situationer. Det andet omhandler, at en stor andel af medarbejderne tilkendegiver, at de er
stolte af deres arbejdsplads.
Afdeling Ældre og Sundhed har sikret udarbejdelse af handleplaner på det som omhandler
trusler om fysisk vold og seksuel chikane. Dette handler hovedsageligt om borgere som er
udadreagerende og truende verbal adfærd fra pårørende.
Afdeling Ældre og Sundhed vil gerne rette den fremadrettede opmærksomhed på at afdelingen
er omdrejningspunkt for implementeringen af to store reformer – ældrereformen og
sundhedsreformen, som vil tage flere år at implementere fuldt ud.
Implementeringen at ældreloven og helhedspleje i Hjemmeplejen og Sygeplejen, Visitation og
Hjælpemidler, Træningssektion og på plejehjemmene forsætter og medarbejderne vil opleve
det, som store ændringer i tilgangen og dialogen med borgerne.
Implementeringen af sundhedsreformen handler særligt i 2026 bl.a. om
virksomhedsoverdragelse af medarbejdere på Rehabiliteringsafdelingen og Træningssektionen
til den kommende Region Øst, som bevirker usikkerhed om kommende jobsituation.
Der er en stor opmærksomhed på de stigende forventninger fra borgere og pårørende om
både indhold og tempo i den service og de indsatser, som medarbejderne i Ældre og Sundhed
skal levere, og den normering, som der er økonomi til. Medarbejderne er dem som er tættest
på borgere og pårørende i den daglige dialog, i levering af indsatser og afgørelser. Det
forventningspres, som medarbejderne i stigende grad oplever, kan medvirke til at skabe et
arbejdsmiljø, som ikke godt.
Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Kilde: Hillerød Kommune, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.