Besluttet 7. oktober, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød
Kvalitetsstandarder på Ældre og Sundheds område - ændret form - efter høring
Direktionen indstiller til Ældre, Social og Sundhedsudvalget at beslutte, at: 1. de lovpligtige kvalitetsstandarder på Ældre og Sundhedsområdet fremadrettet eksisterer som et selvstændigt dokument i en form, der rummer såvel lov om social service som ældreloven 2. øvrige tilbud og muligheder (fx aktivitetstilbud og foreningstilbud) vil fremgå direkte af kommunens hjemmeside, hvor det er relevant, og ikke være en del af et samlet katalog.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkendte indstillingen. Udvalget beder forvaltningen om at vende tilbage med en sag, der beskriver muligheder for at udarbejde et katalog eller pjece, der beskriver tilbuddene på ældreområdet. Stedfortræder: Martin Hækkerup (A) Susanne Due Kristensen (A).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Ældre, Social og Sundhedsudvalget at beslutte, at:
1. de lovpligtige kvalitetsstandarder på Ældre og Sundhedsområdet fremadrettet
eksisterer som et selvstændigt dokument i en form, der rummer såvel lov om social
service som ældreloven
2. øvrige tilbud og muligheder (fx aktivitetstilbud og foreningstilbud) vil fremgå direkte af
kommunens hjemmeside, hvor det er relevant, og ikke være en del af et samlet
katalog.
Sagsfremstilling
Ifølge Lov om social service skal Kommunalbestyrelsen hvert år fastsætte lovpligtige
kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal
genoptræning og vedligeholdelsestræning. Ældreloven indeholder ikke tilsvarende krav, men
lægger vægt på en afbureaukratisering på området. Ældre, Social og Sundhedsudvalget
besluttede den 12. august at sende forvaltningens forslag om ændret form af
kvalitetsstandarderne til høring i Hillerød Seniorråd, Hillerød Handicapråd og Hillerød
Udsatteråd. Sagen skal her behandles på baggrund af høringssvarene fra rådene.
Høringssvar
De tre råd lægger vægt på, at kvalitetsstandarderne har en let tilgængelig og borgervenlig
form. Det vil være udgangspunktet for forvaltningens videre arbejde.
Uddrag af høringssvarene:
Hillerød Seniorråd byder en forenkling af det nuværende katalog med tilbud og
kvalitetsstandarder velkommen. Hillerød Seniorråd opfordrer til, at lade borgernes logik –
fremfor for forvaltningens – være styrende for kommunikationen. Hillerød Seniorråd ser frem til
at drøfte sagen igen, når forslaget til det reviderede tilbudskatalog og kvalitetsstandarder bliver
præsenteret.
Hillerød Handicapråd skriver i deres høringssvar: Vi undrer os over, hvordan man vil
sammenskrive kvalitetstandarder for borgere omfattet af serviceloven og ældreloven. Vi mener,
at de eksisterende kvalitetsstandarder er meget informative og fyldestgørende og giver
borgeren en nem og oplysende gennemgang af de tilbud og muligheder, der er i Hillerød
Kommune. Dette gælder både de aktiviteter, der findes, og den hjælp man kan få eller søge
om. Vi ønsker stadig, at der holdes fast i en samlet oversigt over tilbuddene, men anerkender
problematikken omkring vedligeholdelse. Vi kan se fordelene ved en kortere form, som er let
tilgængelig på kommunens hjemmeside.
Hillerød Udsatteråd støtter initiativet om at forenkle og tydeliggøre kvalitetsstandarderne.
Hillerød Udsatteråd ser positivt på en mere borgervenlig og overskuelig fremstilling og ser frem
til at følge arbejdet med den nye form og bidrage med Udsatterådets perspektiv, når forslaget
foreligger.
De tre høringssvar er vedlagt som bilag.
Nedenstående tekst er fra sagen, som Ældre, Social og Sundhedsudvalget behandlede den
12. august 2026:
Baggrund
I en årrække har Hillerød Kommunes lovpligtige kvalitetsstandarder efter serviceloven været
en del af et ret omfattende katalog ”Tilbud, muligheder og lovpligtige kvalitetsstandarder”.
Kataloget ligger på kommunens hjemmeside og bliver anvendt til forventningsafstemning
mellem forvaltningen og borgerne. Kataloget er blevet opdateret årligt på baggrund af
budgetvedtagelsen og er blevet sendt i høring i Hillerød Seniorråd, Handicapråd og Udsatteråd
inden en politisk godkendelse, der oftest er sket i december måned. I oktober 2025
behandlede byrådet en sag om enkelte ændringer af kvalitetsstandarderne, mens det samlede
katalog sidst har været fremlagt politisk i december 2024.
Den seneste udgave af "Tilbud, muligheder og lovpligtige kvalitetsstandarder" er vedlagt som
bilag.
Forvaltningens overvejelser
Kataloget ”Tilbud, muligheder og lovpligtige kvalitetsstandarder” er omfangsrigt, og de
lovpligtige kvalitetsstandarder udgør en lille del af kataloget. Det samlede katalog er ikke
borgervenligt og let at orientere sig i som borger, da man ikke kan søge på indholdet i
dokumentet direkte fra hjemmesiden.
Hovedparten af oplysningerne i kataloget fremgår andre steder på Hillerød Kommunes
hjemmeside. Det betyder, at oplysningerne skal vedligeholdes to steder, og at der let opstår
uoverensstemmelser mellem hjemmesiden og kataloget vedrørende åbningstider,
kontaktoplysninger m.m. Det er forvaltningens erfaring, at der ofte er forsinkelse på opdatering
af oplysningerne i kataloget fx ifm. lovændringer, ændring af kontaktoplysninger m.v., og at der
er risiko for at kataloget kan fremstå forældet. Den årlige revision af kataloget kræver desuden
en del administrative ressourcer.
Med indførelse af Ældreloven vurderer forvaltningen, at der behov for, at kvalitetsstandarderne
har en form, der tydeliggør, at borgerne kan forvente samme serviceniveau, uanset om de får
hjælp efter serviceloven eller Ældreloven.
På den baggrund forventer forvaltningen at fremlægge en sag for Ældre, Social og
Sundhedsudvalget i oktober måned om:
at de lovpligtige kvalitetsstandarder fremadrettet eksisterer som et selvstændigt
dokument i en form, der rummer såvel Lov om social service som Ældreloven
at øvrige tilbud og muligheder (fx aktivitetstilbud og foreningstilbud) vil fremgå direkte af
kommunens hjemmeside, hvor det er relevant.
Forvaltningen vil i efteråret 2026 udarbejde et forslag til kvalitetsstandarder. Ønsket er en
forenklet form under hensyn til, at kvalitetsstandarderne fortsat skal danne grundlag for
borgernes forventning til indsatserne og serviceniveauet. Forslag til kvalitetsstandarder bliver
fremlagt for Ældre, Social og Sundhedsudvalget i november måned med henblik på at blive
sendt i høring i de tre råd og efterfølgende politisk behandling i december måned.
Retsgrundlag
Lov om Social Service §§ 83, 83a, 86, 138-139 og 151c samt ældreloven.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Udvalget godkendte indstillingen. Udvalget beder forvaltningen om at vende tilbage med
en sag, der beskriver muligheder for at udarbejde et katalog eller pjece, der beskriver
tilbuddene på ældreområdet.
Stedfortræder: Martin Hækkerup (A)
Fraværende:
Susanne Due Kristensen (A)
Kilde: Hillerød Kommune, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.