Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 13. august, Plan og Byudviklingsudvalget, Hillerød

Trivsel og arbejdsmiljø fagudvalgenes behandling

Direktionen indstiller til Plan og Byudviklingsudvalget at tage nærværende sag vedr. medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø til efterretning, med henblik på at anvende de væsentligste opmærksomhedspunkter, som et element i den overordnede opgave-, budget- og ressourceplanlægning.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Plan og Byudviklingsudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan og Byudviklingsudvalget at tage nærværende sag vedr.
medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø til efterretning, med henblik på at anvende de
væsentligste opmærksomhedspunkter, som et element i den overordnede opgave-,
budget- og ressourceplanlægning.

Sagsfremstilling

Sagen fremlægges for Plan og Byudviklingsudvalget med henblik på at give udvalget indsigt i
de væsentligste forhold omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø på de kommunale
arbejdspladser inden for udvalgets ansvarsområde.
Sagen omhandler de overordnede trivsels- og arbejdsmiljøforhold for de afdelinger og
decentrale enheder, der arbejder indenfor udvalgets politiske ansvarsområde (i denne sag By
og Miljø). Sagen omhandler ikke de enkelte arbejdspladsers forhold. Hensigten er, at udvalget
kan medtage de væsentligste opmærksomhedspunkter omkring medarbejdernes trivsels- og
arbejdsmiljø i udvalgets løbende drøftelser af den overordnede opgave, budget og
ressourceplanlægning. Hensigten er således ikke at udvalget som fagudvalg skal tage det
direkte ansvar for at ændre trivslen og arbejdsmiljøet i en bedre retning, men at udvalget som
politisk retningssættende kan have en høj bevidsthed om situationen for det personale der skal
udleve, gennemføre, indoptage de politiske ambitioner. Fra emne til emne kan den aktuelle
trivsel og det aktuelle arbejdsmiljø have betydning for realismen i de politiske ambitioner, og
bør derfor som sådan indgå i overvejelserne og drøftelserne forud for konklusionerne.
Økonomiudvalget vil som det ansvarlige udvalg for personalet foretage en opsamlende
drøftelse af trivsels-og arbejdsmiljøforhold med baggrund i fagudvalgenes drøftelser.
Baggrund for vurdering af arbejdsmiljøet
Hillerød Kommune gennemfører hvert andet år en kombineret trivsels- og
arbejdsmiljøundersøgelse (TAU). Undersøgelsen har til formål at afdække trivsel og
arbejdsmiljø på alle kommunens arbejdspladser, og indgår som element i de lovpligtige
arbejdspladsvurderinger. I det sene efterår 2025 gennemførte Hillerød Kommune den seneste
trivsels- og arbejdsmiljøundersøgelse (TAU).
Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 81% af de adspurgte medarbejdere, hvilket giver
et solidt grundlag for at kunne vurdere trivsel- og arbejdsmiljøet generelt på Hillerød
Kommunes arbejdspladser. Alle MEDudvalg arbejder bl.a. med baggrund i undersøgelsens
resultater, med at udvikle relevante handleplaner i relation til løsningen af de udfordringer de
har identificeret gennem lokale processer.

By og Miljø's vurdering af undersøgelsens resultater
Besvarelsesprocenten i By og Miljø ligger højt på 96%, hvilket giver et meget validt resultat.
I sammenligning med hele kommunens resultater, så ligger By og Miljø over gennemsnittet på
engagement, indflydelse og tillid og under gennemsnittet på især arbejdstid og stress.
Afdelingen for By og Miljø vurderer ud fra undersøgelsen, at medarbejderne er glade for deres
opgaver og generelt oplever et godt kollegialt samarbejde.
Det høje tidspres med risiko for stress vurderes primært at skyldes, at der på flere områder er
kompliceret sagsbehandling for både nye sager og klagesager og flere opgaver, end
medarbejderne kan nå at udføre og dermed lang sagsbehandlingstid. Det betyder at
medarbejderne oplever et stort pres fra borgere og virksomheder, som både ønsker vejledning
og en hurtig sagsbehandling. Der er samtidig et stort ønske om at leve op til
Kommunalbestyrelsens ambitionsniveau og sikre overholdelsen af ny lovgivning.
Handleplanen for afdelingen fokuserer blandt andet på prioriteringsværktøjer. Afdelingen vil
desuden gøre opmærksom på de udvidelsesforslag, der ligger til budgetforhandlingerne om
ressourcer til at nedbringe sagsbehandlingstiden og konkrete nye opgaver.

Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Kilde: Hillerød Kommune, Plan og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.