Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Hillerød

Trivsel og arbejdsmiljø fagudvalgenes drøftelse

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget: 1. At tage nærværende sag vedr. forvaltningsmedarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø til efterretning, med henblik på at medtage de væsentligste opmærksomhedspunkter i den overordnede opgave-, ressource- og budgetplanlægning. 2.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage nærværende sag vedr. forvaltningsmedarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø til
  • Tage direktørernes mundtlige redegørelser fra fagudvalgenes drøftelser til
Hvem
Økonomiudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget tog sagen samt direktørernes mundtlige redegørelse fra fagudvalgenes drøftelser til efterretning. Økonomiudvalget anerkender de opmærksomhedspunkter om medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, som fremgår af sagen og fagudvalgenes drøftelser, og som MED-systemet arbejder med kontinuerligt. Kommunens medarbejdere er afgørende for, at vi kan løse vores kerneopgaver og levere god service til borgerne.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:
1. At tage nærværende sag vedr. forvaltningsmedarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø til
efterretning, med henblik på at medtage de væsentligste opmærksomhedspunkter i
den overordnede opgave-, ressource- og budgetplanlægning.
2. At tage direktørernes mundtlige redegørelser fra fagudvalgenes drøftelser til
efterretning.

Sagsfremstilling

I denne sag er det Økonomiudvalgets ansvar som direkte fagudvalg for forvaltningen, der er i
fokus, men Økonomiudvalget skal som det ansvarlige udvalg for alt personale i kommunen,
også foretage en opsamlende drøftelse af trivsels- og arbejdsmiljøforhold med baggrund i alle
fagudvalgs drøftelser. Forvaltningen, og dermed aktivitetsområde 11, består som bekendt af
personale der arbejder direkte i relation til politikere, borgere, foreninger og virksomheder, og
personale der arbejder mere internt og understøttende. Det gælder også indenfor de enkelte
forvaltningsafdelinger. Det indebærer i denne sammenhæng, at trivsels- og
arbejdsmiljøforholdene for førstnævnte gruppe også er berørt og behandlet i de øvrige
fagudvalgsdrøftelser.
Alle fagudvalg tog sagerne til efterretning. I tillæg hertil udtrykker Erhverv og
Uddannelsesudvalget, at det er vigtigt for udvalget, at der er et trygt, sikkert og
trivselsfremmede arbejdsmiljø, ligesom udvalget har fremsendt væsentlige
opmærksomhedspunkter til forvaltningen til videre bearbejdning. Direktørerne vil på mødet give
Økonomiudvalget en kort mundtlig tilbagemelding fra fagudvalgsdrøftelserne.

Nærværende sag omhandler de overordnede trivsels- og arbejdsmiljøforhold for de afdelinger
og decentrale enheder, der arbejder indenfor økonomiudvalgets politiske ansvarsområde.
Sagen omhandler ikke de enkelte arbejdspladsers forhold. Hensigten er, at udvalget kan
medtage de væsentligste opmærksomhedspunkter omkring medarbejdernes trivsels- og
arbejdsmiljø i udvalgets løbende drøftelser af den overordnede opgave-, budget- og
ressourceplanlægning. Hensigten er således ikke at udvalget som fagudvalg skal tage det
direkte ansvar for at ændre trivslen og arbejdsmiljøet i en bedre retning, men at udvalget som
politisk retningssættende kan have en høj bevidsthed om situationen for det personale der skal
udleve, gennemføre og indoptage de politiske ambitioner. Fra emne til emne kan den aktuelle
trivsel og det aktuelle arbejdsmiljø have betydning for realismen i de politiske ambitioner, og
bør derfor som sådan indgå i overvejelserne og drøftelserne forud for konklusionerne.
Hillerød Kommune gennemfører hvert andet år en kombineret trivsels- og
arbejdsmiljøundersøgelse (TAU). Undersøgelsen har til formål at afdække trivsel og
arbejdsmiljø på alle kommunens arbejdspladser, og indgår som element i de lovpligtige
arbejdspladsvurderinger. I det sene efterår 2025 gennemførte Hillerød Kommune den seneste
trivsels- og arbejdsmiljøundersøgelse (TAU).
Undersøgelsen opnåede en samlet svarprocent på 81% af de adspurgte medarbejdere, hvilket
giver et solidt grundlag for at kunne vurdere trivsel- og arbejdsmiljøet generelt på Hillerød
Kommunes arbejdspladser.
Alle lokale MEDudvalg arbejder bl.a. med baggrund i undersøgelsens resultater, med at
udvikle relevante handleplaner i relation til løsningen af de udfordringer de har identificeret
gennem lokale processer.
Vurderinger fra de enkelte afdelinger:
Ejendomme
Undersøgelsens væsentligste resultater for afdeling Ejendomme viser på den positive side, at
medarbejderne finder deres arbejde meget meningsfyldt på tværs af alle Ejendommes
afdelinger. Ligeledes svarer medarbejderne generelt, at de oplever at have stor indflydelse på
deres arbejde.
Ejendomme vurderer samtidig, at undersøgelsens resultater peger på udfordringer med
arbejdstempo og arbejdspres samt et behov for klare og tydelige målsætninger på
ledelsesniveau. Derudover viser undersøgelsen et generelt behov for at styrke samhørigheden
i afdelingen særligt i forhold til de rådhusansatte medarbejdere i Ejendomme.
Ejendomme har efter drøftelser i Fællesudvalget for Ejendomme sat disse tre emner i fokus og
udarbejdet handleplaner. Udover de dele af handleplanerne, som kan håndteres internt i
afdelingen, har Ejendomme stort fokus på at ressourcerne til byggeopgaver er afstemt med
mængden af byggeopgaver og forelægger særskilt anlægsønske herom til
budgetforhandlingerne.
Personaleafdelingen
Undersøgelsens resultater viser at personaleafdelingens medarbejdere oplever en
arbejdsplads kendetegnet ved højt engagement, tillid og tilfredshed med arbejdets indhold.

Undersøgelsen viser samtidig at afdelingens medarbejdere vurderer at der er udfordringer i
relation til tidspres, arbejdstempo, stress og balancen mellem arbejdsliv, og privat og at de ikke
er tilfredse med de fysiske rammer for arbejdet hvilket påvirker tilfredsheden med arbejdet.
Borgerservice og Digitalisering
Undersøgelsens væsentligste resultater for Borgerservice og Digitalisering viser at
medarbejderne føler at det er nødvendigt at holde et højt arbejdstempo og stadig ikke kan nå
alle opgaver, dette giver for flere stresslignende symptomer. Medarbejderne er ikke tilfredse
med de fysiske rammer. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne er engagerede og
motiverede og oplever jobtilfredshed og høj psykologisk tryghed.
Borgerservice og Digitalisering vil gerne rette den fremadrettede opmærksomheden på at
arbejde med at lave interne leveregler, som kan forbedre de dele af det fysiske arbejdsmiljø,
som vi har mulighed for at påvirke. Vi vil forsøge at skabe en åbenhed om arbejdspres og
tilpasse/ændre egne arbejdsgange, der hvor det vil give mening
Byrådssekretariatet
Undersøgelsen viser for Sekretariatets vedkommende, at medarbejderne scorer højt på
engagement, indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og anerkendelse. Omvendt vurderer
medarbejderne, at særligt områderne arbejdstid, stress og det fysiske arbejdsmiljø påvirker
dem negativt.

Økonomi

Undersøgelsens væsentligste resultater for Økonomi viser at der skal være en opmærksomhed
på arbejdspresset hos afdelingens medarbejdere. Økonomi vurderer endvidere at
undersøgelsens resultater peger på, at der kan være behov for forbedringer af det fysiske
arbejdsmiljø.

Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Økonomiudvalget tog sagen samt direktørernes mundtlige redegørelse fra fagudvalgenes
drøftelser til efterretning.
Økonomiudvalget anerkender de opmærksomhedspunkter om medarbejdernes trivsel og
arbejdsmiljø, som fremgår af sagen og fagudvalgenes drøftelser, og som MED-systemet
arbejder med kontinuerligt. Kommunens medarbejdere er afgørende for, at vi kan løse
vores kerneopgaver og levere god service til borgerne. Det er derfor væsentligt, at der er
en bæredygtig sammenhæng mellem opgaver, ressourcer og de krav, der stilles til
organisationen og at der arbejdes videre med det i MED-systemet og i forvaltningen.
Økonomiudvalget beder om en sag igen ved næste trivsels- og
arbejdsmiljøundersøgelse.

Kilde: Hillerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.