Besluttet 28. september, §17, stk. 4 Borgerinddragelsesudvalget, Hillerød
Godkendelse af spørgeramme
Direktionen indstiller til Borgerinddragelsesudvalget at godkende præsentationen af spørgerammen som grundlag for gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere.
Kort fortalt
- Hvem
- §17, stk. 4 Borgerinddragelsesudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkendte spørgerammen. Udvalget besluttede, at borgerne validerer sig med MitID og ikke registrerer sig på Sammen om Hillerød i forbindelse med gennemførelsen af spørgeskemaet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Borgerinddragelsesudvalget at godkende præsentationen af
spørgerammen som grundlag for gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt
kommunens borgere.
Sagsfremstilling
Borgerinddragelsesudvalget har til opgave at udarbejde anbefalinger til, hvordan
borgerinddragelsen i Hillerød Kommune kan styrkes. Som led i dette arbejde skal der etableres
et vidensgrundlag om borgernes oplevelser af og ønsker til borgerinddragelse.
Af sagsfremstillingen til Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni fremgår det, at:
"Kortlægning og vidensgrundlag vil blandt andet indebære gennemførelse af en
spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne om den oplevede borgerinvolvering, interviews
med aktører som foreninger, borgere og kommunalpolitikere samt indsamling af data fra andre
kommuners borgerinddragelse."
På udvalgets tidligere møde blev formålet med spørgeskemaundersøgelsen, relevante temaer,
målgrupper samt organisering og gennemførelse drøftet. På baggrund af disse drøftelser har
forvaltningen udarbejdet et udkast til spørgeramme, som nu forelægges udvalget til
godkendelse på mødet.
Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om borgernes oplevelser, erfaringer og ønsker
i relation til kommunens arbejde med borgerinddragelse. Undersøgelsen skal bidrage til
udvalgets videre arbejde og danne et faktabaseret grundlag for de anbefalinger, som udvalget
efterfølgende skal fremlægge.
Udkastet til spørgeramme tager udgangspunkt i de temaer, som udvalget tidligere har peget på
som relevante. Spørgeskemaet undersøger både borgernes oplevelse af at blive inddraget i
deres egen sag og deres muligheder for at deltage i kommunens demokratiske processer og
udvikling. Undersøgelsen skal dermed bidrage med viden om, hvordan borgerne oplever
mødet med kommunen som myndighed, og hvordan de oplever mulighederne for at deltage
aktivt i udviklingen af Hillerød Kommune som lokalsamfund.
Udvalget drøftede målgruppe og retning for spørgeskemaet på møde den 24. august 2026, og
besluttede at spørgeskemaet skal sendes til alle borgere i Hillerød Kommune på 18 år og
derover. Målgruppen omfatter cirka 44.000 borgere. En bred udsendelse skal sikre, at
undersøgelsen giver et repræsentativt billede af borgernes holdninger og erfaringer på tværs af
alder, geografi og livssituation.
På mødet vil udvalget blive præsenteret for et udkast til spørgeramme, mulighederne for
gennemførelse af undersøgelsen via platformen Sammen om Hillerød, herunder anvendelse af
MitID-verificering samt udsendelse af invitation via Digital Post. På mødet vil der også blive
fremlagt en tids- og procesplan for den videre gennemførelse af undersøgelsen, herunder test,
lancering og efterfølgende analyse af resultaterne.
Når spørgerammen er godkendt, vil forvaltningen foretage de nødvendige redaktionelle og
tekniske tilpasninger med henblik på udsendelse af undersøgelsen.
Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Udgifterne til udsendelse og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen forventes at
udgøre mellem 40.000 kr. og 50.000 kr. Den endelige udgift afhænger blandt andet af
antallet af borgere, der er fritaget for Digital Post.
Udgifterne vil indgå i kommende budgetopfølgning.
Beslutning
Udvalget godkendte spørgerammen. Udvalget besluttede, at borgerne validerer sig med
MitID og ikke registrerer sig på Sammen om Hillerød i forbindelse med gennemførelsen
af spørgeskemaet.
Kilde: Hillerød Kommune, §17, stk. 4 Borgerinddragelsesudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.