Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Hillerød
Prioritering af ansøgninger om lokalplan og status på byudviklingsopgaver
Direktionen indstiller til Plan og Byudviklingsudvalget at indstille til Økonomiudvalget: 1. at ansøgninger om lokalplan prioriteres efter foreslået rækkefølge i bilag 1, 2. at ansøgninger om lokalplan for Helsingørsgade 15-19, Skolelodden 15 i Uvelse og tre boliger på Amtmandsvej 9 afvises, 3. at …
Kort fortalt
- Forslaget
- Ansøgninger om lokalplan prioriteres efter foreslået rækkefølge i bilag 1
- Ansøgninger om lokalplan for Helsingørsgade 15-19, Skolelodden 15 i Uvelse og
- Ansøgninger om lokalplan for henholdsvis Hillerød Stadion og det gamle
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget stemte om indstillingen fra Plan og Byudviklingsudvalget om at prioritere friplejehjem på Meløsevej 11, Skævinge, som nr. 1 på listen: 7 stemte for: C, I, O, V 4 stemte imod: A, B, F Indstillingen blev vedtaget. A og F ønsker følgende tilføjet protokollen: 'Listen som prioriterer ønsker om at få udarbejdet en lokalplan er lang og indeholder mange samfundsvigtige opgaver så som skoler, klima- og miljøprojekter.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan og Byudviklingsudvalget at indstille til Økonomiudvalget:
1. at ansøgninger om lokalplan prioriteres efter foreslået rækkefølge i bilag 1,
2. at ansøgninger om lokalplan for Helsingørsgade 15-19, Skolelodden 15 i Uvelse og
tre boliger på Amtmandsvej 9 afvises,
3. at ansøgninger om lokalplan for henholdsvis Hillerød Stadion og det gamle
hospitalsområde vil få højeste prioritet når ansøgning modtages, og
4. at orientering om status på andre byudviklingsopgaver tages til efterretning.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Plan og Byudviklingsudvalget, den 8. oktober 2026, punkt 3:
C stillede forslag om at prioritere 'Friplejehjem på Meløsevej 11, Skævinge' som nr. 1 på
listen.
4 stemte for: C, I og V
3 stemte imod: A, F og Ø
Forslaget blev vedtaget.
A, F og Ø ønsker følgende tilføjet protokollen: Listen som prioriterer ønsker om at få
udarbejdet en lokalplan er lang og indeholder mange samfundsvigtige opgaver så som
skoler, klima- og miljøprojekter. Vi ønsker ikke at arbejdet med et friplejehjem i Skævinge
prioriteres øverst på listen for nuværende. Vi mangler fortsat et overblik over, hvad den
samlede friplejehjemløsning vil kunne påføre Hillerød Kommune af ekstra udgifter.
Udvalget anbefaler derefter følgende rækkefølge:
nr. 2: Nyttehaver
nr. 3: Støjvold
Nr. 4: Vester Strødam
nr. 5: Gørløse syd
Udvalget godkendte indstillingens punkt 2 og 3.
Udvalget tog indstillingens punkt 4 til efterretning med bemærkning om at
Generationernes Kvarter tilføjes under 'Andre byudviklingsopgave'.
Stedfortræder: Ole Roed Jakobsen (I)
Fraværende:
Mathias Skarby (I)
Sagsfremstilling
Formålet med sagen er at beslutte prioritering af forvaltningens arbejde med
kommuneplanlægning og ansøgninger om nye lokalplaner samt at orientere om status på
verserende lokalplaner og byudviklingsopgaver.
Ved sidste prioritering i marts 2026 besluttede Økonomiudvalget, at Plan og
Byudviklingsudvalget inviterede ansøgere på Helsingørsgade 15-19, Milnersvej 43,
Trollemindekvarteret (Foss), Vibekevej 8 og Carlsbergvej 32 til møde. Ansøgningen om
Vibekevej 8 er imidlertid trukket tilbage. De øvrige ansøgere har haft foretræde for udvalget og
fremlagt deres projekter.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at ansøgning for Helsingørsgade 15-19 afvises, da
projektet strider mod kommuneplanen ved at bebyggelsesprocenten på 150 overstiger
kommuneplanens maks. 140% og at arkitekturen er i strid med de nye bebyggelsesprincipper
om købstads-skala, tagmotiv og base/krop/tag. Da der allerede er en Lokalplan 206 for
området har ansøger ikke ret til et lokalplanforslag. De nye boliger her vil i øvrigt skabe et
kapacitetsbehov på skole og dagtilbud, som der ikke er plads til. Ansøger har mulighed for at
ansøge igen med et andet projekt i overensstemmelse med kommuneplanen. Se bilag 1 Status
for lokalplaner og andre byudviklingsopgaver (nr. 12).
Siden marts har forvaltningen igangsat arbejdet med startredegørelse til lokalplan 504 for
seniorboliger på Hovedgaden 27-35 i Skævinge. Samtidigt er planstrategi forud for denne
valgperiodes revision af kommuneplanen igangsat.
Aftale om budget 2027-30 prioriterer det videre arbejde med at afprøve mulighederne for en
hjemmebane til Hillerøds 1. divisions fodboldhold på det nuværende Hillerød Stadions bane 2.
Lokalplanen skal omfatte det samlede stadionområde, og projektet skal også opdatere
brugernes ønsker fra Udviklingsplan 2023. Bygherrerollen bliver fastholdt hos Hillerød Fodbold
Elite i tæt samarbejde med forvaltningens afdeling Ejendomme.
Budgetaftalen prioriterer ligeledes planlægning og udvikling af det gamle hospitalsområde, som
forventes fraflyttet i 2028. Regionen forbereder at udbud og salg af den samlede grund til
omdannelse til andre byformål. Det er køber, som vil skulle ansøge om lokalplan.
Forvaltningen foreslår derfor, at ansøgninger om lokalplan for henholdsvis Hillerød Stadion og
det gamle hospitalsområde vil få højeste prioritet når ansøgninger modtages.
Forvaltningen har modtaget 7 nye ansøgninger om lokalplan. "(Nr.)" henviser til foreslået
prioritering på i bilag 1. Alle 19 ansøgninger på listen er oversigtligt omtalt i bilag 2 på
prioriteringsskemaer. Lokalplanforslag 497 for Generationernes Kvarter Øst blev ikke godkendt
ved Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. februar 2026. Forvaltningen afventer, at
bygherren, REKA, vender tilbage med et justeret projekt med en alternativ vejadgang. Forinden
skal bygherre undersøge om den alternative vejadgang kan etableres forsvarligt i forhold til
beskyttede dyrearter, regnvandshåndtering, rekreative forbindelser og gang- og
cykelforbindelser. Udvalgene skal i givet fald beslutte forvaltningens prioritering af dette
konkrete projekt.
Friplejehjem på Meløsevej 11 (nr. 4)
Luthersk Mission ønsker at etablere et friplejehjem på en kommunal grund på Meløsevej 11 i
Skævinge. Projektet består i 30 plejeboliger med mulighed for udvidelse med yderligere 15.
Arealet er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål, men den specifikke anvendelse til
plejehjem er ikke nævnt, hvorfor et kommuneplantillæg vil være nødvendigt.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. august 2026, at en del af Meløsevej 11 i Skævinge
skal udbydes offentligt til salg til opførelse af friplejehjem. Efter salg skal køber så have
udarbejdet lokalplan for det vindende projekt.
Stor udvalgsvarebutik på Sigrunsvej 3 (nr. 8)
Udvikleren NPV søger om lokalplan for en 4.000 m2 stor udvalgsvarebutik i aflastningsområdet
tiltænkt en Power butik. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at projektet er i overensstemmelse
med kommuneplanen.
Store udvalgsvarebutikker på Slangerupgade 58 (nr. 9)
Udvikleren Innovator søger om lokalplan for to store udvalgsvarebutikker på 2.037 m2 og 2.650
m2 i bymidten. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at projektet er i overensstemmelse med
kommuneplanen, dog er parkeringsnormen for biler på 146 p-pladser ikke overholdt, da
projektet pt. kun indeholder 97 p-pladser. Noget lignende gælder for cykelparkering. Behovet
for p-pladser skal i givet fald vurderes konkret ved lokalplanlægning.
Rækkehuse på Store Lyngbyvej 35 (nr. 16)
Ansøger ønsker at opføre 20 rækkehuse i størrelsen 85-127 m2 til udlejning på en nedlagt
landbrugsejendom i byen. Forvaltningen vurderer, at denne boligform kan supplere udvalget af
boligtyper i Store Lyngby. Men det kræver et kommuneplantillæg, da området i dag er udlagt til
åben-lav boliger (parcelhuse).
Etageboliger på Københavnsvej 26-28 (nr. 17)
Ejeren ansøger om at opføre ca. 26 etageboliger i størrelsen 60-75 m2 på den tidligere
tankstation og en parcelhusejendom. Med 3 etager og en bebyggelsesprocent på 110, er
projektet ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, som udlægger området til åben-lav
bebyggelse i 1,5 etage og en bebyggelsesprocent på 30.
Skolelodden 15 i Uvelse (nr. 18)
På adressen er der med byggetilladelse opført en ny større villa i 1,5 etage. En nabo, som er
utilfreds med det aktuelle byggeri på ejendommen, har anmodet om, at kommunen udarbejder
en lokalplan for området, som kan sikre at byggerier ikke kan blive højere end henholdsvis 7 og
7,5 m. Ejeren af ejendommen afviser anmodningen og præciserer at byggeriet er lovligt opført.
Da en lokalplan ikke kan regulere eksisterende byggeri anbefaler forvaltningen at afvise
anmodningen om lokalplan.
Tre boliger på Amtmandsvej 9 (nr. 19)
Byrådet afviste i juni 2025 et lokalplanforslag 480 for udstykning af tre parceller af
Amtmandsvej 9. Ejeren ansøger nu om et projekt, hvoraf udstykning af tre parceller og udlæg
af resten af landbrugsejendommen til naturområde kan kræve lokalplanlægning. Det nye
projekt adskiller sig fra tidligere lokalplanforslag ved en vejadgang med en vendesløjfe inde på
grunden, som kan servicere ejendommen, så der kun er en ind/udkørsel, som er placeret
tættest muligt på Salpetermosevej, så der kun skabes mere trafik på en kort strækning af
Amtmandsvej/Salpetermosestien. Se ansøgning i bilag 4 og 5. Ejeren har ikke krav på
udarbejdelse af et lokalplanforslag, da byzonedelen af ejendommen allerede er omfattet af en
lokalplan/byplanvedtægt, der udlægger denne del til offentlige formål (grønt område). Det er
forvaltningens vurdering, at det ikke kan være en lokalplans formål at for ophævet
ejendommens landbrugspligt ved at udlægge den til offentlige formål, naturområde.
Forvaltningen anbefaler at afvise ansøgningen, da et lignende lokalplanforslag blev afvist efter
flere års sagsbehandling.
Prioritering
I bilag 3 er prioriteringskriterierne for den forslåede rækkefølge beskrevet. Forvaltningen
foreslår en rækkefølge 1-19 som angivet, hvoraf tre ansøgninger anbefales afvist. Med op til 4
endeligt vedtagne lokalplaner om året i de seneste år, må der forventes meget lange ventetider
på udarbejdelse af lokalplaner med så lang en venteliste. Det er muligt at afvise ansøgninger
om lokalplan der er i strid med kommuneplanen, eller hvor der allerede findes en gældende
lokalplan.
Bilag 1 med status viser at 7 lokalplaner er igangsat af Økonomiudvalget, og at forvaltningen
pt. arbejder på 6 startredegørelser. Desuden er forvaltningen ved at forberede proces for en ny
planstrategi forud for revision af kommuneplanen. Byomdannelse af det gamle hospital
afventer regionens udbud og salg af ejendommen, da køber skal ansøge om lokalplan.
Regionen har senest meldt ud, at Nyt Hospital Nordsjælland alligevel ikke er færdigt til
indflytning i slutningen af 2027.
Retsgrundlag
Planloven, herunder §13, stk. 3 og miljøvurderingsloven.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Økonomiudvalget stemte om indstillingen fra Plan og Byudviklingsudvalget om at
prioritere friplejehjem på Meløsevej 11, Skævinge, som nr. 1 på listen:
7 stemte for: C, I, O, V
4 stemte imod: A, B, F
Indstillingen blev vedtaget.
A og F ønsker følgende tilføjet protokollen: 'Listen som prioriterer ønsker om at få
udarbejdet en lokalplan er lang og indeholder mange samfundsvigtige opgaver så som
skoler, klima- og miljøprojekter. Vi ønsker ikke at arbejdet med et friplejehjem i Skævinge
prioriteres øverst på listen for nuværende. Vi mangler fortsat et overblik over, hvad den
samlede friplejehjemløsning vil kunne påføre Hillerød Kommune af ekstra udgifter.'
Økonomiudvalget godkendte indstillingen fra Plan og Byudviklingsudvalget om prioritering
af lokalplaner, afvisning af tre ansøgninger om lokalplaner og fremtidig prioritering af
lokalplaner vedrørende Hillerød Stadion og det gamle hospitalsområde.
Økonomiudvalget henviser til sagen om status for arbejdet med Generationernes Kvarter
august 2026 og Økonomiudvalgets beslutning om hurtigst muligt at få en sag om at
fremme Generationernes Kvartershus og mulighederne for at reducere den forventede
forsinkelse, herunder ikke at afvente udviklingen på andre parceller i området.
Socialistisk Folkeparti havde stillet en række spørgsmål til skriftlig besvarelse til
Kommunalbestyrelsen, som vedhæftes sagen som bilag.
Stedfortrædere: Morten Meldgaard (C), Øzgen Yucel (V) og Søren Lerche (F)
Fraværende:
Annette Rieva (V), Stine Østlund (C) og Lars Elbrandt (F)
Kilde: Hillerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.