På dagsordenen 28. oktober, Kommunalbestyrelsen, Hillerød
Ansættelsesproces for ny borgerrådgiver
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen, at 1. stillingen som borgerrådgiver opslås på nuværende vilkår 2. delegere til forvaltningen at indstille en kandidat til Kommunalbestyrelsens endelige ansættelsesbeslutning.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen, at
1. stillingen som borgerrådgiver opslås på nuværende vilkår
2. delegere til forvaltningen at indstille en kandidat til Kommunalbestyrelsens endelige
ansættelsesbeslutning.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 4:
Økonomiudvalget godkendte indstillingen.
Økonomudvalget beder forvaltningen om hurtigst muligt at afsøge yderligere muligheder
for samarbejde med andre kommuner om en fælles borgerrådgiver, inden stillingen slås
op.
Stedfortrædere: Morten Meldgaard (C), Øzgen Yucel (V) og Søren Lerche (F)
Fraværende:
Annette Rieva (V), Stine Østlund (C) og Lars Elbrandt (F)
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede den 25. februar 2025, at borgerrådgiveren i Hillerød Kommune skal være
ansat efter §65e i lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. indebærer, at borgerrådgiveren
refererer til Kommunalbestyrelsen, der ansætter og afskediger borgerrådgiveren.
Stillingen som borgerrådgiver i Hillerød Kommune har været ledig siden 1. januar.
Forvaltningen har i foråret og forsommeren på baggrund af erfaringerne med de tidligere
borgerrådgivere haft forskellige overvejelser om borgerrådgiverfunktionen. I Hillerød Kommune
er stillingen normeret til ca. 1/2 tid, dvs. 15-20 timer ugentligt. Det bliver vurderet at være en
udfordring i forhold til tiltrækning af en bredere kreds af kandidater; omvendt er det også
vurderingen, at normeringen passer fint til borgernes efterspørgsel efter borgerrådgiverens råd
og vejledning.
En borgerrådgiver, uanset normering, arbejder i udgangspunktet alene uden nære kollegaer at
sparre med fagligt. Det kan have betydning for mulighederne for at tiltrække og fastholde
kvalificerede kandidater.
Som resultat af disse overvejelser har forvaltningen i foråret haft uformelle kontakter til flere
nabokommuner for afsøge interessen for en dele-stilling, hvor fx to kommuner deles om en
borgerrådgiver på fuld tid. Desværre var der ikke aktuelle muligheder for dette, da flere
nabokommuner i forvejen har etableret deleordninger (Gribskov Kommune sammen med
Fredensborg Kommune og Allerød Kommune sammen med Hørsholm Kommune).
Forvaltningen anbefaler på den baggrund Kommunalbestyrelsen, at stillingen som
borgerrådgiver opslås til besættelse pr. 1. februar 2027 på de nuværende vilkår, dvs. efter
§65e i lov om kommunernes styrelse (se bilag 1), med den gældende funktionsbeskrivelse (se
bilag 2) og en normering svarende til 15-20 timer ugentligt efter nærmere aftale.
Forvaltningen anbefaler også, at Kommunalbestyrelsen uddelegerer kompetencen til
forvaltningen til at gennemføre den praktiske ansættelsesproces, herunder nedsætte et
ansættelsesudvalg, som har til opgave at indstille den bedste kandidat til
Kommunalbestyrelsens endelige beslutning den 16. december 2026. Ansættelsesudvalget skal
bestå af relevante medarbejdere og chefer for de afdelinger, som borgerrådgiveren arbejder
mest sammen med om borgernes sager.
Retsgrundlag
Lov om kommunernes styrelse §65.
Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommune §20.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Hillerød Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.