Evaluering af juniormesterlæreordningen 2026

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børn og Familieudvalget:
1. tager evalueringen om juniormesterlæreordningen til efterretning
2. beslutter, at ordningen med juniormesterlære fortsat er organiseret decentralt på de
enkelte distriktsskoler
3. beslutter, at forvaltningen kan dispensere fra kravet om, at virksomheder skal være
godkendte til lærlinge efter erhvervsuddannelsesloven.
Direktionen indstiller, at Erhverv og Uddannelsesudvalget tager evalueringen om
juniormesterlæreordningen til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagens baggrund
Formålet med sagen er at fremlægge en evaluering af erfaringerne fra det første år med
juniormesterlære med henblik på, at udvalget tager stilling til ordningens fremtidige udvikling og
forankring i Hillerød Kommune. Sagen har indtil videre haft følgende politiske forløb:
Marts 2025:
- Børn, Familie og Ungeudvalget, økonomiudvalget og byrådet godkendte den
midlertidige løsning i skoleåret 2025-26, hvor elever i juniormesterlære forbliver på deres
distriktsskole. Byrådet besluttede derudover, at der skal arbejdes inden for rammerne i
bekendtgørelser og vejledninger for ordningen og særligt være fokus på, at
virksomhederne, som modtager elever i juniormesterlære, skal være godkendt til
lærepladser i henhold til erhvervsuddannelsesloven.
Oktober 2025:
- Temadrøftelse i Børn, Familie og Ungeudvalget om en langsigtet organisering af
juniormesterlæreordningen.
December 2025:
- Dialog med Frederikssund Kommune om deres erfaringer med
juniormesterlæreordningen.
- Børn, Familie og Ungeudvalget sender forvaltningens oplæg til organisering af
juniormesterlæreordningen i høring.
Februar 2026:
- Børn og Familieudvalget besluttede den 3. februar 2026 at betragte skoleåret
2026/2027 som et prøveår for juniormesterlæreordningen. Udvalget anmodede samtidig
skolerne om at have fokus på mulighederne i ordningen, at ordningen evalueres i
efteråret 2026 med henblik på at vurdere behovet for eventuelle justeringer eller

alternative modeller, samt at Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter inddrages i det
videre arbejde. Endelig blev Erhvervs- og Uddannelsesudvalget opfordret til at
understøtte en bredere udbredelse af ordningen blandt kommunens virksomheder.
Status på ordningen
I skoleåret 2026/2027 deltager 9 elever i juniormesterlære i Hillerød Kommune, svarende til
1,04 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse. Det er en stigning fra 5 elever (0,6 pct.) i skoleåret
2025/2026. Til sammenligning deltog 2,6 pct. af eleverne på landsplan i juniormesterlære i
2025/2026. Der er flest drenge i ordningen, idet 8 af de 9 deltagende elever i Hillerød er
drenge. Den tendens ses også på landsplan med en markant overvægt af drenge tilknyttet
ordningen (Dansk Industri 2026, SMV-Danmark 2026). I Hillerød Kommune er
juniormesterlære organiseret i et samarbejde mellem Skole, Unge og PPR, Hillerød
Uddannelses- og Vejledningscenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning - UUH.
For at styrke kendskabet til juniormesterlære er der arbejdet målrettet med information og
formidling til elever, forældre og relevante virksomheder gennem blandt andet
kommunikationsmateriale, informationsmøder og virksomhedsbesøg. Forvaltningen
samarbejder desuden med C4 Videncenter om at udbrede kendskabet til ordningen blandt
virksomheder, der kan være interesserede i at tilbyde praktikpladser.
Evaluering af juniormesterlæreordningen
En erfaringsopsamling, som forvaltningen har udarbejdet, bygger på interviews med
deltagende elever, repræsentanter fra praktikvirksomheder, skoleledere, lærer/vejledere samt
bidrag fra én forælder. Den viser, at de første erfaringer med juniormesterlære i Hillerød
Kommune samlet set peger på, at ordningen skaber værdi for de deltagende elever og
bidrager til en mere praksisfaglig skoledag.
Eleverne oplever øget motivation, trivsel og engagement i skolegangen. Særligt elever, der
tidligere har været skoletrætte eller haft vanskeligheder ved den traditionelle
undervisningsform, beskriver, at praktikforløbene giver mening, succesoplevelser og ny energi
til de resterende skoledage. Samtidig oplever eleverne en stærkere sammenhæng mellem
skolefag og praksis, hvilket øger deres forståelse af fagenes relevans.
Ordningen bidrager desuden til større afklaring om fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.
Eleverne får indblik i konkrete fagområder, opbygger relationer til virksomheder og styrker
deres kendskab til arbejdsmarkedet. Virksomheder og skoler vurderer ligeledes ordningen
positivt. Virksomhederne fremhæver elevernes personlige udvikling, herunder øget
ansvarlighed, selvstændighed og tro på egne evner. Skolerne oplever, at eleverne får mulighed
for at lykkes på nye måder, og at ordningen understøtter en mere praksisnær undervisning.
Erfaringsopsamlingen peger samtidig på nogle udviklingsområder. Kendskabet til ordningen
blandt elever, forældre og virksomheder er fortsat begrænset, og der efterspørges mere
information om ordningens muligheder og konsekvenser. Derudover peger evalueringen på
behov for flere virksomhedssamarbejder og en fortsat styrkelse af koblingen mellem praktik og
undervisning.
Interviewene viser også, at der er forskellige perspektiver på organiseringen af
juniormesterlære. En central juniormesterlæreklasse vurderes at kunne styrke den faglige og

organisatoriske sammenhæng, mens den nuværende model bedst understøtter elevernes
trivsel, sociale tilhørsforhold og tilknytning til den lokale skole. Det er særligt ledere og lærere,
der fremhæver fordelene ved en central organisering, mens eleverne foretrækker tilknytning til
deres lokale fællesskab.
Forudsætningerne for at etablere en central organisering af juniormesterlære vil være et
elevgrundlag til minimum en klasse. Med aktuelt 9 elever i ordningen er disse forudsætninger
ikke til stede. På den baggrund vurderer forvaltningen, at den nuværende model fortsat er den
mest hensigtsmæssige organisering, mens en central organisering kan blive relevant på sigt,
hvis elevgrundlaget vokser væsentligt. Forvaltningen vil arbejde videre med de centrale
udviklingspunkter for en decentral ordning, herunder øget kendskab til ordningen og flere
virksomhedssamarbejder.
For de særligt interesserede indeholder bilag 1 en uddybende gennemgang af erfaringerne
med juniormesterlære.
Dispensation fra krav om lærepladsgodkendelse
Ved behandling af juniormesterlæreordningen i marts 2025 besluttede byrådet, at
virksomheder, der modtager elever i juniormesterlære, skal være godkendt til at have lærlinge
efter erhvervsuddannelsesloven. De nationale regler for juniormesterlære indeholder imidlertid
ikke krav om, at praktikvirksomheder skal være godkendte lærlingevirksomheder. Kravet er
således en yderligere lokal forudsætning. Når de nationale regler ikke indeholder et krav om, at
virksomheder skal være godkendte til lærlinge, skyldes det, at elever i juniormesterlære ikke
skal oplæres til at varetage samme typer opgaver som lærlinge. Lærlinge skal lære at håndtere
fx farlige maskiner, mv. Det skal elever i juniormesterlære ikke. Forvaltningen vurderer derfor
ikke, at kravet om, at virksomheder skal være godkendte efter erhvervsuddannelsesloven er et
nødvendigt krav for at sikre ordnede forhold for juniormesterlæreelever.
Kravet har indtil videre ikke givet større problemer ift. at rekruttere virksomheder til det
forholdsvis begrænsede antal elever, som er i juniormesterlære. Der har dog været et tilfælde,
hvor en elev havde fundet en plads på en virksomhed, som ikke levede op til kravet, men hvor
der i øvrigt var ordnede forhold. I dette ene tilfælde har forvaltningen givet dispensation fra
kravet, fordi særlige forhold gjorde sig gældende. Forløbet fungerer meget tilfredsstillende med
relevante arbejdsopgaver, høj trivsel og stor tilfredshed hos både elev, forældre og
virksomhed.
Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at Kommunalbestyrelser delegerer til forvaltningen
at kunne dispensere fra kravet om, at virksomheder skal være godkendte til lærlinge efter
erhvervsuddannelsesloven, hvis det efter en individuel og konkret vurdering er til fordel for
elevens læring, trivsel og udvikling at komme i juniormesterlære på den pågældende
virksomhed. Forvaltningen skal i disse tilfælde føre særligt tilsyn med forløbet på
virksomheden.

Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.