Spring til indholdet
Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnHillerødAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, Hillerød

Museum Nordsjælland - Årsrapport 2025

Direktionen indstiller, at Kultur, Idræts og Lokalsamfundsudvalget tager Museum Nordsjællands årsrapport 2025 til efterretning.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på hillerod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Kultur, Idræts og Lokalsamfundsudvalget tager Museum
Nordsjællands årsrapport 2025 til efterretning.

Sagsfremstilling

Den selvejende institution Museum Nordsjælland har sendt årsrapport for 1. januar til 31.
december 2025 til Hillerød Kommune.
Årsrapporten for 2025 er godkendt af museets bestyrelse den 9. juni 2026 og er herefter sendt
til godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen er tilsynsførende
myndighed og skal derfor godkende årsrapporten. Driftstilskudskommunerne, Hørsholm,
Gribskov og Hillerød Kommune, får årsrapporten sendt til efterretning.
Hillerød Kommunes driftstilskud til Museum Nordsjælland var i 2025 på 2.931.000 kr. Beløbet
fremgår i årsrapportens note 4. Tilskud fra kommuner.
Årsregnskabet for 2025 viser et underskud på -330.664 kr. Resultatet var i 2024 et underskud
I ledelsesberetningen fremgår det, at "det opnåede underskud i 2025 er bedre end det
budgetterede underskud på -474.090 kr. Dette er opnået på trods af nedgang i tilskud,
Helsingør Kommunes uventede og førtidige opsigelse af samarbejdsaftalen [vedr. arkæologisk
arbejde på tværs af kommunerne inden for museets ansvarsområde], som medførte en mindre
indtægt på kr. 257.289 samt omkostninger til en nødvendig, men uventet udskiftning i den
centrale it-infrastruktur (som dog på sigt vil medføre en både smidigere og billigere drift).
Resultatet anses således for at være tilfredsstillende."
I 2025 havde museets udstillinger ca. 16.591 besøgende. Besøgstallet i 2024 udgjorde 18.514.
I ledelsesberetningen oplyses at, "Museum Nordsjælland har i 2025 haft en stabil
besøgsudvikling, med en mindre og forudset nedgang i det generelle besøgstal". Museum
Nordsjællands ledelse har oplyst forvaltningen om, at nedgangen i registrerede
publikumsbesøg skyldes, at Slots- og Kulturstyrelsen har indført nye retningslinjer for digital
registrering af publikum. Dette skal nu ske eksempelvis via QR kode.
Omkring formidling og publikum oplyses, at museets formidlingsindsats i 2025 har været
omfattende og varieret. Jubilæumsudstillingen 'Alletiders nordsjællændere' har været et
centralt element og har bidraget til at formidle museets samlinger i en samlet fortælling.
Herudover har museet gennemført en række arrangementer, udstillinger og aktiviteter,
herunder markeringen af 80-året for Danmarks befrielse, som kombinerede digitale og fysiske
formidlingsformer.
Museet har desuden arbejdet med udvikling af nye publikumsformater og tilbud til nye

målgrupper, bl.a. projekter 'Med baby på Museum' med særlig fokus på småbørnsfamilier.
Arkæologien har i 2025 haft et fortsat højt aktivitetsniveau med både forundersøgelser og
omfattende udgravninger. Indsatsen afspejler en betydelig regional udviklingsaktivitet og
understreger museets centrale rolle i sikringen af den arkæologiske kulturarv.

Retsgrundlag
Museumslovens kapitel 11 og bekendtgørelse om museer §8.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Hillerød Kommune, Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.