Spring til indholdet
Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnHillerødAlle kommuner

Besluttet 5. november, Plan og Byudviklingsudvalget, Hillerød

Lokalplan 494 for tæt lave boliger på Hulvejen 31, Ny Hammersholt-igangsætning

Direktionen indstiller til Plan og Byudviklingsudvalget at indstille til Økonomiudvalget at igangsætte lokalplan 494 for Hulvejen 31 i Ny Hammersholt under de forudsætninger der er nævnt i sagsfremstillingen.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan og Byudviklingsudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
Besluttet. Udvalget godkendte indstillingen med bemærkning om, at der arbejdes videre med variation i facadeudtrykket - fx mulighed for forskydning, flere farver, opdelte vinduer. Udvalget ønsker et mere organisk udtryk af de fælles udeområder. Der ønskes desuden et farvevalg med tydeligere reference til Petras Hus, ligesom mulighederne for solceller på tagene skal undersøges. Stedfortræder: Kirsten Jensen (A) Thomas Brücker (A).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan og Byudviklingsudvalget at indstille til Økonomiudvalget at
igangsætte lokalplan 494 for Hulvejen 31 i Ny Hammersholt under de forudsætninger der
er nævnt i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Formålet med sagen er at igangsætte en lokalplan for syv tæt-lave boliger i Ny Hammersholt.
Bygherre Klar Byg Ejendomme ApS ønsker at igangsætte en lokalplan, der muliggør opførelse
af boliger til erstatning for den tidligere anvendelse af ejendommen til Hillerød Fritidsordning.
Det samlede lokalplanområde omfatter ejendommen matr. nr. 22 n med et areal på ca. 1.914
m2, der er beliggende på adressen Hulvejen 31. Lokalplanområdet er i byzone.
Der er udarbejdet en startredegørelse for lokalplanen. Startredegørelsen er digital og kan ses
på Hillerød Kommunes lokalplanportal. Kopier evt. stien til egen browser: 494 Hulvejen 31, Ny
hammersholt - Lokalplanportal - Hillerød Kommune
En PDF af startredegørelsen er også vedlagt som bilag, det anbefales at læse den digitale
version, da links ikke virker i PDF'en.
Det er bygherres ønske at opføre en bebyggelse på i alt 764 m2, der er fordelt på to længer
med henholdsvis fire og tre rækkehuse. Bygningerne er udformet som længehuse i to etager
med saddeltage. Hver bolig har privat have i direkte forbindelse med boligen. Herudover vil der
blive indrettet fælles parkering samt fælles udeopholdsarealer. Den eksisterende bebyggelse
kaldet Petras Hus nedrives. Hovedgrebet i bebyggelsen tager udgangspunkt i den tidligere
oprindelige karakter af landbrugsejendom og den grønne karakter i området. Den eksisterende
beplantning i lokalplanområdet består af større træer bl.a. ahorn og birk. Projektet omfatter
forslag til at bevare ahorntræet, et birketræ og erstatte to birketræer med fire nye løvtræer.

Ansøger ønsker at opføre bebyggelsen med teglstensfacader og saddeltage, der harmonerer
med områdets eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen planlægges opført i tegl i jordnære
farver som f.eks. rød, og tagbelægning vil blive udført i andet materiale, for eksempel
pap/skifer i farven sort. Forventeligt vil vinduer og dørpartier udføres som træ/alu-partier lakeret
i en jordnær farve.
Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme HH.B.1. Det ansøgte projekt er i
overensstemmelse med rammer og retningslinjer i Kommuneplan 2025. Lokalplanområdet er
omfattet af den gældende Byplanvedtægt 36 for Ny Hammersholt. Den ansøgte nye lokalplan
skal muliggøre ny anvendelse til boligformål og bebyggelse i op til to etager.
Lokalplanen er foreløbigt miljøscreenet, og forvaltningen vurderer, at planen ikke skal
miljøvurderes. Lokalplanen vurderes ikke at skabe væsentlig påvirkning af Natura 2000områder, bilag IV-arter, målsatte vandområder eller støjpåvirkning. Planen omfatter
anvendelse af mindre områder på lokalt plan, idet lokalplanen kun omfatter en enkelt matrikel i
et større boligområde med flere hundrede matrikler.
Arkitekturrådet har bidraget med en række bemærkninger, der er afspejlet i forvaltningens
anbefalinger til det videre arbejde med et forslag til en lokalplan. Arkitekturrådet anbefaler, at
der arbejdes med snit, der dokumenterer, at den nye bebyggelse passer ind i den eksisterende
kontekst i forhold til etagehøjder. Det anbefales desuden, at der sker et materiale skift mellem
tag og facader for at nedskalere bebyggelsens udtryk, dette er efterfølgende indarbejdet i
projektet. Arkitekturrådet anbefaler tage med udhæng og at arbejde med bebyggelsens "hoved,
krop og fod", samt at plante træer ved indkørslen og syd for parkeringspladsen og dermed få
markeret grundens hjørner og udstrækning.
Forvaltningen finder endvidere, at der er god overensstemmelse med landsbyvisionerne fra
Brødeskov Lokalråd, herunder at ny bebyggelse understøtter det eksisterende indtryk, og at
der skabes en forbindelse til de grønne arealer nord for lokalplanområdet.
Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen er tilpasset den eksisterende struktur i sine
proportioner, tilbagetrukne placering på grunden med grønne forhaver og i kraft af traditionelle
materialer og tagtypen saddeltag. Den nye bebyggelse skal tilpasse sig stedets karakteristiske
træk og samtidigt fremstå med et nutidigt udtryk. Bebyggelsen ligger centralt i området og må
derfor gerne markere sig arkitektonisk. Det er forvaltningens vurdering, at projektets
arkitektoniske udtryk bør fastlægges nærmere i lokalplanen med hensyn til facadernes
farvevalg.
Projektets håndtering af vand og beskrivelsen i det forliggende regnvandsnotat skal
genbesøges og uddybes, så det sikres, at der ikke sker oversvømmelse, og at den gældende
spildevandsplan kan overholdes. Dette er særligt væsentligt, da mulighed for lokal nedsivning
af regnvand er begrænset. Projektet indeholder forslag til at øge bynaturen i området, så der
opstår et godt mikroklima og højere biofaktor. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om
beplantningens karakter, placering og antal træer i forbindelse med udarbejdelsen af
lokalplanen.
Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes et forslag til lokalplan med baggrund i det fremlagte
projekt, og at der arbejdes videre med et forslag til en lokalplan, der bl.a. omfatter følgende

forudsætninger:
At det arkitektoniske udtryk fastlægges i lokalplanen med hensyn til tagmaterialer og
facadernes farvevalg.
At der udarbejdes opdaterede snit, der viser højder og afstande til naboer.
At regnvandsnotatet opdateres, så det overholder gældende lovgivning og indeholder de
nødvendige beregninger til dokumentation af, at projektet kan overholde de gældende
krav til håndtering af vand og at alternative muligheder for håndtering af regnvand er
undersøgt.
At der udarbejdes en samlet arealopgørelse over de befæstede arealer inden for
lokalplanområdet, der kan danne grundlag for de videre beregninger af
afløbskoefficienten.
Der skal ske en dialog med Brødeskov-gruppens spejdere om bålpladsen og eventuelle
røgener fra bålpladsen langs det vestlige skel af lokalplanområdet.
At arealer til cykelparkering fastlægges.
At legepladsens placering undersøges nærmere.
At der udarbejdes et støjnotat, der dokumenterer, at de vejledende støjgrænser kan
overholdes på opholdsarealer.
Biofaktorberegningen skal genbesøges i den videre udarbejdelse af lokalplanen.
Forud for udarbejdelse af forslag til lokalplan vil der blive holdt et borgermøde på grundlag af
startredegørelsen. Derefter vil forslag til lokalplan blive behandlet af kommunalbestyrelsen og
sendt i offentlig høring i 8 uger, hvor der bliver holdt endnu et borgermøde. Først efter høringen
behandler kommunalbestyrelsen borgernes høringssvar og beslutter om lokalplanen kan
vedtages endeligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget godkendte indstillingen med bemærkning om, at der arbejdes videre med
variation i facadeudtrykket - fx mulighed for forskydning, flere farver, opdelte vinduer.
Udvalget ønsker et mere organisk udtryk af de fælles udeområder. Der ønskes desuden
et farvevalg med tydeligere reference til Petras Hus, ligesom mulighederne for solceller
på tagene skal undersøges.
Stedfortræder: Kirsten Jensen (A)
Fraværende:
Thomas Brücker (A)

Kilde: Hillerød Kommune, Plan og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.