Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 16. april, Handicaprådet, Hjørring

Høring - Forslag til lovpligtige kvalitetsstandarder for 2026

Handicaprådet forelægges forslag til lovpligtige kvalitetsstandarder på Sundheds-, Ældreog Handicapområdet for 2026 til høring. Forslagene indebærer ikke ændringer i det politisk fastsatte serviceniveau.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Hjørring Kommune
Hvornår
Torsdag 16. april 2026
Status
Besluttet. Handicaprådet anerkender generelt, at de fremlagte kvalitetsstandarder fremstår gennemarbejdede, overskuelige og med et tydeligt fokus på borgerens selvstændighed, rehabilitering og en helhedsorienteret indsats. Det er positivt, at der på tværs af områderne lægges vægt på individuel tilpasning, dialog med borgeren samt inddragelse af pårørende.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarder skal tydeliggøre det politisk fastsatte serviceniveau og gøre det
gennemskueligt for borgerne, hvilke ydelser kommunen tilbyder, og hvilke rammer der gælder.
På Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet stiller lovgivningen krav om, at kommunen har
kvalitetsstandarder på fem områder efter Serviceloven:
Personlig pleje og praktisk hjælp
Rehabiliteringsforløb
Madservice
Genoptræning og vedligeholdende træning
Social behandling af stofmisbrug
De lovpligtige kvalitetsstandarder skal hvert år fremsendes til politisk godkendelse, fraset
kvalitetsstandarden for social behandling af stofmisbrug, der skal godkendes hvert 2. år.
De senest godkendte kvalitetsstandarder blev vedtaget den 17. december 2024
(kvalitetsstandarder for 2025). Ved indgangen til en ny byrådsperiode er det sædvanlig praksis,
at den politiske behandling af kvalitetsstandarderne placeres i starten af året i stedet for i
slutningen af det foregående år. Kvalitetsstandarderne for 2026 fremlægges derfor til
godkendelse nu.

Revision af lovpligtige kvalitetsstandarder
I den hidtidige praksis har kvalitetsstandarderne haft forskellig karakter og funktion. Nogle har
fungeret som interne beskrivelser af arbejdsgange og/eller gengivelse af lovgivning frem for
som borgerrettede beskrivelser af det politisk fastsatte serviceniveau. Det har gjort indholdet
mindre overskueligt og mindre tydeligt for borgerne.
Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget besluttede på den baggrund i oktober 2024 at
igangsætte en proces med henblik på at forenkle og borgerrette kvalitetsstandarderne. Der
foreligger nu reviderede forslag til godkendelse.

Revisionen af kvalitetsstandarder indebærer overordnet følgende ændringer:
Mere borgerrettet sprog: Teksterne er omskrevet til et klarere og mere tilgængeligt
sprog med fokus på borgerens perspektiv.
Forenkling af indhold: Unødvendige detaljer og beskrivelser af interne arbejdsgange er
reduceret.
Tydeligere fokus på serviceniveau: Indholdet koncentrerer sig om, hvad borgeren kan
forvente af hjælp og støtte, frem for hvordan opgaverne konkret udføres.
Nyt digitalt format: Kvalitetsstandarderne publiceres fremover som tekst direkte på
kommunens hjemmeside i et webbaseret format med fold-ud-afsnit. Formatet
understøtter bedre tilgængelighed og brugervenlighed.
De enkelte kvalitetsstandarder er herudover justeret indholdsmæssigt, hvor det har været
nødvendigt for at sikre sammenhæng med gældende lovgivning og praksis. Der er ikke
foretaget ændringer i det beskrevne serviceniveau.
Som led i tilpasningen til gældende lovgivning er målgruppen samtidig justeret som følge af
implementeringen af Ældreloven. Borgere over folkepensionsalderen er ikke længere omfattet
af Servicelovens bestemmelser om personlig pleje og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb,
madservice samt genoptræning og vedligeholdende træning, men er i stedet omfattet af
reglerne efter Ældreloven. Målgruppen er derfor tilpasset i de nævnte kvalitetsstandarder, så
de fremover alene vedrører borgere under folkepensionsalderen. Kvalitetsstandarden for social
behandling af stofmisbrug omfatter fortsat alle borgere over 18 år.

Beskrivelse af ændringer i de enkelte fremsendte kvalitetsstandarder
Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte kvalitetsstandarder, herunder væsentlige
ændringer. Forslagene er vedhæftet sagen som tekstdokumenter med alle afsnit udfoldede
(bilag 1-5). Forslagene kan desuden ses i deres rette format via nedenstående links.

Kvalitetsstandard for Hjemmehjælp - personlig pleje og praktisk hjælp
Kvalitetsstandarden vedrører hjemmehjælp i form af personlig pleje og praktisk hjælp til
borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale forhold
ikke selv kan varetage nødvendige daglige opgaver i hjemmet. Kvalitetsstandarden omfatter
hjælp til personlig pleje samt praktisk hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb.
Hvor der tidligere var tre separate kvalitetsstandarder for henholdsvis personlig pleje, praktisk
hjælp til rengøring samt praktisk hjælp til tøjvask og indkøb, er indholdet nu samlet i én
kvalitetsstandard. Formålet er at give borgerne et samlet overblik over mulighederne for
hjemmehjælp efter § 83. Den nye struktur præsenteres digitalt med fold-ud-afsnit, så borgeren
kan klikke sig ind på de relevante typer hjælp.
Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 1 og desuden tilgængelig herfra: Hjemmehjælp til dig

under 67 år | Hjørring Kommune

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsforløb
Kvalitetsstandarden vedrører rehabiliteringsforløb til borgere, som har nedsat funktionsevne og
vurderes at kunne blive mere selvhjulpne gennem et målrettet og tidsafgrænset forløb.
Formålet med indsatsen er at støtte borgeren i at genvinde eller styrke evnen til at klare
dagligdagens aktiviteter selv.
Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 2 og desuden tilgængelig herfra: Rehabiliteringsforløb
i Hjørring Kommune | Hjørring Kommune

Kvalitetsstandard for Madservice
Kvalitetsstandarden vedrører madservice til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller af sociale årsager ikke selv kan varetage den daglige madlavning.
Indsatsen omfatter levering af færdigtilberedt mad i borgerens hjem.
Madservice var tidligere reguleret som en del af Servicelovens § 83 om personlig og praktisk
hjælp, men er udskilt som en selvstændig bestemmelse i § 83 b. Lovændringen indebærer, at
kommunerne formelt har mulighed for både at tilbyde levering af færdigtilberedt mad og støtte
til madlavning i borgerens eget hjem. Det foreslås, at Hjørring Kommune fortsat alene tilbyder
madservice i form af levering af færdigtilberedt mad, som det også hidtil har været praksis.
Den tidligere kvalitetsstandard bestod af en hovedtekst samt et særskilt bilag med blandt andet
vægtangivelser og beskrivelser af portionsstørrelser og tilbehør. I den nye version er indholdet
samlet i én kvalitetsstandard.
Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 3 og desuden tilgængelig herfra: Madservice |
Hjørring Kommune

Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning
Kvalitetsstandarden vedrører tilbud om genoptræning og vedligeholdende træning til borgere
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale forhold, hvor træning
vurderes at kunne forbedre eller fastholde borgerens funktionsniveau. Formålet med indsatsen
er at støtte borgeren i at blive eller forblive mest muligt selvhjulpen i hverdagen.
Der er foretaget enkelte indholdsmæssige justeringer. Det er blandt andet tydeliggjort, at det
forventes, at borgeren deltager aktivt i træningsforløbet med afsæt i den plan, der udarbejdes i
samarbejde mellem borger og personale. Herudover er det tilføjet, at træning i relevante
tilfælde kan foregå digitalt.
Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 4 og desuden tilgængelig herfra: Genoptræning og

vedligeholdende træning for dig, der er mellem 18 og 67 år | Hjørring Kommune

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug
Kvalitetsstandarden vedrører social behandling af stofmisbrug til borgere fra 18 år, som har et
forbrug af ulovlige eller afhængighedsskabende stoffer, der påvirker helbred, relationer eller
hverdagsliv negativt. Formålet med indsatsen er at støtte borgeren i at reducere eller ophøre
med stofmisbrug og skabe bedre forudsætninger for et stabilt og selvstændigt hverdagsliv.
Der er foretaget enkelte indholdsmæssige justeringer, herunder en tydeligere opdeling mellem
visiterede og uvisiterede tilbud samt tilføjelse af enkelte støttende tilbud og
pårørendemuligheder.
Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 5 og desuden tilgængelig herfra: Behandling af
stofmisbrug | Hjørring Kommune

Politisk behandling og høring
Da formatet for kvalitetsstandarderne er ændret grundlæggende til at være webbaseret, er
forslagene behandlet i Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forud for høring i Ældre- og
Handicapråd. Der er følgende tids- og procesplan:
17. marts Behandling af forslag til lovpligtige kvalitetsstandarder i Sundheds-, Ældre- og
Handicapudvalget med henblik på fremsendelse til høring
13. april

Høring i Ældrerådet

16. april

Høring i Handicaprådet

5. maj

Behandling af forslag til lovpligtige kvalitetsstandarder i Sundheds-, Ældre- og
Handicapudvalget

20. maj

Behandling af kvalitetsstandarder i Økonomiudvalget

27. maj

Endelig godkendelse i Byrådet.

Lovgrundlag
Serviceloven (SEL):
§ 83 om personlig pleje og praktisk hjælp
§ 83 a om rehabiliteringsforløb
§ 83 b om madservice
§ 86 om genoptræning og vedligeholdende træning
§ 101 om social stofmisbrugsbehandling

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Personale
Ingen bemærkninger.

Sundhed
Formålet med kvalitetsstandarderne er at tydeliggøre kommunens fastsatte serviceniveauer og
gøre det gennemskueligt for borgerne at få indblik i Sundheds-, Ældre- og Handicapområdets
tilbud.

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER
at Handicaprådet udarbejder høringssvar til forslag til lovpligtige kvalitetsstandarder
på Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet for 2026.

Beslutning

Handicaprådet anerkender generelt, at de fremlagte kvalitetsstandarder fremstår
gennemarbejdede, overskuelige og med et tydeligt fokus på borgerens selvstændighed,

rehabilitering og en helhedsorienteret indsats. Det er positivt, at der på tværs af
områderne lægges vægt på individuel tilpasning, dialog med borgeren samt inddragelse
af pårørende. Handicaprådet ser det som positivt, at kvalitetsstandarderne fremover er let
tilgængelig på hjemmesiden, og at sproget er blevet mere borgervenligt, lettere at læse
og forstå.
Høringssvar sendes til Sundheds- Ældre og Handicaprådet.

Bilag

  • 1. Kvalitetsstandard for Hjemmehjælp - personlig pleje og praktisk hjælp
  • 2. Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsforløb
  • 3. Kvalitetsstandard for Madservice
  • 4. Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning
  • 5. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug

Kilde: Hjørring Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 16. april 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.