Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 10. august, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring

Ansøgning fra Sindalhallerne om optag af nye lokaler i haltilskudsmodellen

Sindalhallerne søger om godkendelse af ny idrætshal og multirum i tilskudsmodellen for de selvejende haller. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkendte indstillingerne.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Hjørring Byråd vedtog den 30. april 2025 en ny haltilskudsmodel for de selvejende haller.
Af retningslinjerne fremgår det, at hvis en selvejende hal opfører nye lokaler inden for de
definerede lokaletyper, kan hallen ansøge om at få lokalet optaget i haltilskudsmodellen.
Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt lokalet skal omfattes
af modellen, herunder om lokalet skal udløse grundtilskud og aktivitetstilskud.
Sindalhallerne har i 2026 opført og taget en ny idrætshal på 963 m² samt et multirum på 116
m² i brug, og søger nu om at få lokalerne optaget i haltilskudsmodellen.
Sindalhallerne har i dag følgende lokaler godkendt i haltilskudsmodellen:
1 idrætshal i Sindal
1 idrætshal i Lendum
2 træningssale (250-599 m²)
1 svømmehal
Den nye idrætshal er etableret som en udvidelse af en eksisterende træningssal på 250-599
m². Ved godkendelse af den nye idrætshal udgår den tidligere træningssal derfor af
tilskudsmodellen.
Det nye multirum på 116 m² falder uden for de lokaletyper, der udløser tilskud efter
haltilskudsmodellen, og vil derfor hverken udløse grundtilskud eller aktivitetstilskud.
I henhold til tilskudsmodellen vil den nye hal blive kategoriseret som Idrætshal 3, hvilket
medfører, at Sindalhallernes grundtilskud øges fra 25.000 kr. til 75.000 kr. for det pågældende
lokale.
Grundtilskuddet til Sindalhallerne vil dermed stige med 50.000 kr. årligt.
Sindal Hallernes grundtilskud med de nuværende lokaler:
Lokaletype

Grundtilskud

Idrætshal 1 (Sindal)
Idrætshal 2 (Lendum)
Træningssal (250-599 m2)
Træningssal (250-599 m2)
Svømmehal
Total

Sindal Hallernes grundtilskud ved godkendelse af den nye idrætshal:
Lokaletype
Idrætshal 1 (Sindal)
Idrætshal 2 (Lendum)
Træningssal (250-599 m2)
Svømmehal
Idrætshal 3 (Sindal NY)
Total

Grundtilskud

Haltilskudsmodellen består af tre elementer:
Grundtilskud
Aktivitetstilskud
Tilskud til låneomkostninger
Aktivitetstilskud fordeles på baggrund af de aktivitetstimer, som de folkeoplysende foreninger
afholder i de selvejende haller. Ved beregningen vægtes aktivitetstimer i idrætshaller med
faktor 1, mens aktivitetstimer i træningssale vægtes med faktor 0,5.
Da den nye facilitet ændres fra træningssal til idrætshal, vil aktivitetstimer i lokalet fremadrettet
indgå med en højere vægtning i beregningen af aktivitetstilskuddet. Det forventes derfor, at
Sindalhallernes andel af aktivitetstilskuddet vil stige, hvis hallen anvendes til folkeoplysende
aktiviteter.
Da aktivitetstilskuddet fordeles inden for den eksisterende økonomiske ramme, vil en eventuel
stigning i Sindalhallernes aktivitetstilskud ikke medføre en merudgift for Hjørring Kommune.
Tilskuddet vil i stedet blive omfordelt mellem de selvejende haller i henhold til modellens
fordelingsprincipper.

Økonomi

Den samlede budgetramme på 12,215 mio. kr. til tilskud til selvejende haller påvirkes ikke
af en godkendelse af den nye idrætshal.

Ved godkendelse af den nye idrætshal vil Sindalhallernes grundtilskud stige med 50.000
kr. årligt fra 1.345.000 kr. til 1.395.000 kr.
Merudgiften finansieres inden for den eksisterende ramme for haltilskudsmodellen
gennem en tilsvarende reduktion af den del af budgettet, der fordeles som
aktivitetstilskud til de selvejende haller.
Den fremtidige ændring i Sindalhallernes aktivitetstilskud kan ikke beregnes på
nuværende tidspunkt, da den afhænger af det faktiske antal aktivitetstimer, som afvikles i
den nye idrætshal, samt aktivitetsniveauet i de andre haller. Det vil desuden først få effekt
i Sindal Hallernes tilskud i 2028, da beregningen af aktivitetstilskud sker bagudrettet, så
de faktiske aktivitetstimer for 2026 danner grundlag for beregning af tilskud for 2028.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BØRNE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN
INDSTILLER
at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkender:
at den nye idrætshal på 963 m² ved Sindalhallerne godkendes som Idrætshal 3 i
haltilskudsmodellen med virkning fra tilskud 2027
at den eksisterende træningssal på 250-599 m² udgår af Sindalhallernes
beregningsgrundlag for tilskud
at multirummet på 116 m² ikke optages i haltilskudsmodellen, da lokalet ikke er
omfattet af modellens tilskudsberettigede lokaletyper

Beslutning

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkendte indstillingerne.
Mia Povlsen (C) deltog ikke i mødet.

Bilag

  • Retningslinjer for ny haltilskudsmodel
  • Henvendelse fra Sindalhallerne

Kilde: Hjørring Kommune, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.