Evaluering af Skolecenter Hirtshals som fyrtårn for praksisfaglig undervisning

Sagsfremstilling

I forlængelse af erfaringerne fra Ungegarantien og samarbejdet med erhvervslivet besluttede
Byrådet i 2024 at gøre Skolecenter Hirtshals til fyrtårn for praksisfaglig undervisning.
Efterfølgende er der blandt et flertal i Folketinget indgået en aftale om Folkeskolens
Kvalitetsprogram, hvori der dels lægges vægt på en mere praksisfaglig og virkelighedsnær
undervisning og på indførelse af en Juniormesterlæreordning i alle kommuner.
Beslutningen har betydet, at Skolecenter Hirtshals har sat en udvikling i gang for at blive en
profilskole med fokus på praksisfaglighed og samarbejde med erhvervslivet, der også kan
være en inspiration bredt i skolevæsenet.
Målene for indsatsen er:
Gennem elevernes aktive handling og fremstilling af produkter at fremme deres
motivation for læring.
Gennem en kropslig og aktiv undervisning at styrke elevernes læring og trivsel.
Gennem en praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning at fremme elevernes
forståelse af teori og fag.
Der blev i årene 2025 bevilget 1,1 mio. kr. og herefter 2,4 mio. kr. om året til projektet. Pengene
blev dels bevilget til etablering af erhvervsrummene, evt. indgåelse af samarbejdsaftaler og til
materialer og dels til ekstra personale.
Forbrug i skoleåret 2025/26
Elever Lekt./uge Klokket./år Løn

Materialer

Ho.

To.

Hi 7.-9.kl.

JML

Udd.

I alt

Der er planlagt med det samme antal 2-lærertimer i skoleåret 2026/27.
På de tre undervisningssteder er der på forskellig vis arbejdet med at opbygge erhvervsrum,
der giver mulighed for at skabe succes for elever på alle klassetrin gennem det at ”få ting i
hænderne” og opleve at man kan arbejde konkret med løsninger af såvel praktisk som
teoretisk karakter.
Tornby
Der er etableret et fysisk erhvervsrum, der anvendes af alle klasser i mindst 2 lektioner
om ugen.
Der er udpeget en tovholder, som dels er lærer nr. 2 i timerne i erhvervsrummet og dels
generelt hjælper med sparring, vejledning m.v.
Erhvervsrummet tænkes sammen med Makerspace og kan anvendes ud over de
fastlagte lektioner.
Horne
Der er planlagt med et antal projektdage/fagdage pr. klasse pr. år med to voksne i hver
klasse hele dagen.
Dagene planlægges i klasseteamene. Lærerne ønsker forud for skoleåret, hvilke fag de
gerne vil have skal indgå i de praktiske dage.
Hirtshals
Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet er én dag om ugen i et værksted, hvor en faglærer
sammen med elevernes egen lærer har planlagt en praksisfaglig undervisning. Der er planlagt
et rul, hvor eleverne i løbet af skoleåret kommer igennem fire værksteder:
Makerspace
Drama
Mad
Miniby
Der er også lavet et natur- og udelivsværksted, der dels anvendes af elever, der har brug for
mere ro og overskuelighed og dels anvendes af SFO.
I udskolingen er erhvervsrum en del af de lokale valgfag, hvor der er lagt ekstra ressourcer ind
til fagene: Udeliv og Foreningsliv.
Derudover er der afsat timer til, at udskolingseleverne deltager i rul på en Gastrolinje (3
lektioner pr uge), hvor de arbejder med indkøb, tilberedning og servering med udgangspunkt i
lokale råvarer – bl.a. fisk.
Der er også et rul i Makerspace (3 lektioner pr uge).

På Hirtshals Undervisningssted er nogle af de tildelte ressourcer desuden blevet brugt til at
skabe et attraktivt juniormesterlæreforløb (erhvervsklassen), hvor eleverne ud over at være i
praktik også får mulighed for én dag om ugen at vælge mellem to værksteder.
Et værksted hvor eleverne kan arbejde med træ, metal, produktion samt maritimt
håndværk og mekanik.
Et andet værksted hvor der er fokus på at arbejde med pædagogik, børn, sundhed, pleje,
madlavning og gastronomi.
Skolecenter Hirtshals har herigennem fået etableret et juniormesterlæretilbud, der har fået stor
tilslutning og god opbakning fra forældrene.
Evalueringen
I evalueringen indgår:
Lærernes løbende evaluering i deres team af de enkelte undervisningsforløb.
Interview af elever og medarbejdere.
Den obligatoriske trivselsmåling.
Fraværsstatistik.
Interviewene viser entydigt, at en praksisfaglig tilgang til undervisning på Skolecenter Hirtshals
har en markant positiv effekt på elevernes trivsel, motivation og deltagelse. På tværs af alle tre
undervisningssteder oplever både elever og lærere, at undervisningen bliver mere
meningsfuld, engagerende og virkelighedsnær, når læringen kobles til konkrete opgaver,
produkter og samarbejde med omverdenen.
Trivselsmålingen er ikke så entydig men viser alligevel en markant øget faglig og social trivsel i
4.-9. klasse på Hirtshals Undervisningssted og især den sociale trivsel i hele skoleforløbet på
Tornby Undervisningssted. Der ses ikke fremgang på Horne Undervisningssted, men her har
udgangspunktet i forvejen været en meget høj social og faglig trivsel.
Udviklingen i trivselsmålingerne kan naturligvis ikke alene tilskrives arbejdet med en
praksisfaglig undervisning.
Det kan ikke ud fra fraværsstatistikken ses, at de nye tiltag har betydet mindre elevfravær.
Lærerne kan dog fortælle, at de oplever, at elever der ellers har en del fravær eller har svært
ved at gennemføre hele skoledage, i højere grad møder op og deltager i undervisningen på de
dage, hvor der er praksisfaglig undervisning.
Interviewene viser, at en praksisfaglig undervisning i særlig grad styrker elevernes sociale og
personlige kompetencer. Eleverne udvikler bedre samarbejdsevner, tager større ansvar for
fælles opgaver og oplever en stærkere tilknytning til både hinanden og skolen. Samtidig skaber
undervisningsformen nye deltagelsesmuligheder, hvor flere elever – herunder dem, der ikke
trives i traditionel undervisning – får mulighed for at lykkes og “shine”.
Der er også tydelige tegn på øget faglig motivation og forståelse. Når elever arbejder med
autentiske problemstillinger, opstår et naturligt behov for at anvende faglig viden, hvilket gør
læringen mere meningsfuld og anvendelsesorienteret. Eleverne får en bedre forståelse af,
hvad de skal bruge fagene til, og i juniormesterlæreforløb understøtter dette også deres
afklaring af uddannelsesvalg.

Samtidig peger evalueringen på, at den faglige læring i praksisfaglige forløb ofte opleves som
mere indirekte og kan være vanskeligere at synliggøre og dokumentere – både for elever og
lærere. Der er derfor behov for en tydeligere didaktisk kobling mellem teori og praksis samt en
styrket systematik i arbejdet med at synliggøre faglige mål og progression.
Endeligt viser evalueringen, at en vellykket implementering af praksisfaglig undervisning
kræver organisatoriske og professionelle forudsætninger. Det forudsætter tid til planlægning,
adgang til relevante læringsrum og materialer, samarbejde mellem lærere og ofte støtte fra
ressourcepersoner. Når disse rammer er til stede, oplever lærerne øget arbejdsglæde og
udvikling i deres pædagogiske praksis.
Samlet set peger evalueringen på, at praksisfaglig undervisning er en stærk løftestang for både
trivsel, inklusion og engagement – og dermed et centralt greb i udviklingen af en mere
motiverende og virkelighedsnær skole. Potentialet er stort, men realiseringen forudsætter
fortsat didaktisk udvikling og tydelige organisatoriske rammer.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Personale
Ingen bemærkninger.

Sundhed
Ingen bemærkninger.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BØRNE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN
INDSTILLER
at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget tager evalueringen til efterretning.

Beslutning

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Claus Mørkbak Højrup (V) deltog ikke i mødet.

Bilag

• 1. Fravær SCH
• 2. Trivselsmåling - enkelte indikatorer
• 3. Evaluering maj 2026