Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 11. august, Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget, Hjørring

Orientering om tilsynsrapporter for botilbud på Socialområdet

Socialtilsyn Øst har gennemført tilsyn på botilbuddene Nørrebro, Sjællandsgade, Tørholmsvej og Poulstruplund (Liv). Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført tilsyn på botilbuddet Trianglen og Nørrebro. Sundheds-, Ældre og Handicapudvalget orienteres om resultaterne af disse tilsyn

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget, Hjørring Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkendte indstillingerne.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget orienteres om de gennemførte tilsyn foretaget af
Styrelsen for Patientsikkerhed og Socialtilsyn Øst. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag 1-5.
To af rapporterne er udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed og vedrører
medicinhåndtering. Formålet med tilsynene er at sikre, at medicin håndteres korrekt og
patientsikkert på tilbuddene.
Tre af rapporterne er udarbejdet af Socialtilsyn Øst. Formålet med tilsynene er at sikre, at
botilbuddene leverer en indsats af god kvalitet og fortsat lever op til kravene i lovgivningen.
Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsynene er planlagte, udgående tilsyn vedrørende medicinhåndtering.
Botilbuddet Nørrebro
Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed fandt sted 16. juni 2026.
Botilbuddet Nørrebro fremstod sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og en høj
grad af systematik, og tilsynet identificerede ingen forhold af betydning for patientsikkerheden.
Styrelsens samlede vurdering efter tilsynet er, at der ikke blev konstateret problemer af
betydning for patientsikkerheden.
Botilbuddet Trianglen
Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed faldt sted 7. juli 2026.
Botilbuddet Trianglen fremstod overordnet som et sundhedsfagligt velorganiseret tilbud med
gode arbejdsgange og en velfungerende systematik. Styrelsens samlede vurdering er, at der
blev konstateret mindre problemer af betydning for patientsikkerheden. Styrelsen vurderer, at
tilbuddet vil være i stand til at rette op på de konstaterede, mangler på baggrund af den
rådgivning, der blev givet under tilsynsbesøget.
Socialtilsyn Øst

Socialtilsynene er i 2026 overgået til en ny risikobaseret tilsynsmodel. Den nye model
indebærer, at botilbuddene fremover primært vil modtage uanmeldte tilsynsbesøg, og at tilsyn
som udgangspunkt gennemføres hvert andet eller tredje år, hvis tilbuddet vurderes at være
velfungerende.
I perioden fra 11. maj 2026 til 26. juni 2026 har Socialtilsyn Øst gennemført uanmeldte
tilsynsbesøg på følgende botilbud:
Nørrebro
Sjællandsgade
Tørholmsvej
Poulstruplund (Liv)
Socialtilsynets samlede vurdering er, at alle tilbud har den fornødne kvalitet på tværs af
samtlige kvalitetstemaer og kriterier.

Lovgrundlag
Sundhedsloven og Lov om socialt tilsyn

Indstilling

DIREKTØREN FOR SUNDHED, ÆLDRE OG HANDICAP INDSTILLER
at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget
tager orienteringen om tilsynsrapporterne til efterretning.
sender sagen til orientering i Handicaprådet.

Beslutning

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkendte indstillingerne.
Holger Kjærgaard (Ø) deltog ikke punktets behandling.

Kilde: Hjørring Kommune, Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.