Besluttet 2. november, Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Hjørring
Status for henvendelsen fra Københavns Kommune om modtagelse af ukrainske flygtninge
Der gives en status for dialogen med Københavns Kommune vedrørende overtagelsen af integrationsansvaret for fordrevne ukrainere med afsæt i beslutningen på udvalgets møde den 5. oktober 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget blev på sit møde den 5. oktober 2026
orienteret om Københavns Kommunes henvendelse vedrørende mulighederne for, at Hjørring
Kommune kan bistå med modtagelse af fordrevne ukrainere.
Udvalget besluttede med afsæt i henvendelsen, at der skulle arbejdes videre med at afsøge
rammerne for en mulig aftale om overtagelsen af integrationsansvaret for et nærmere defineret
antal fordrevne fra Ukraine, der indgår i København Kommunes kvote.
Der har siden været en indledende dialog mellem kommunerne om de overordnede rammer for
et eventuelt samarbejde. Dialogen fortsætter med henblik på at afklare de juridiske,
økonomiske og praktiske forhold, herunder målgruppe, boligplacering, integrationsindsats.
Den foreløbige skitse til et samarbejde tager udgangspunkt i, at et nærmere aftalt antal
fordrevne ukrainere flytter fra Københavns Kommune til Hjørring Kommune, hvorefter Hjørring
Kommune overtager integrationsansvaret og varetager den videre integrationsindsats.
På dagens møde vil der blive givet en uddybende orientering.
Når der foreligger et mere konkret aftalegrundlag, vil sagen blive forelagt udvalget på ny med
henblik på politisk stillingtagen.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Sundhed
Ingen bemærkninger.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BØRNE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN
INDSTILLER
at Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til
efterretning.
Beslutning
Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kilde: Hjørring Kommune, Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.