På dagsordenen 3. november, Teknik- og Miljøudvalget, Hjørring
Opfølgning på vedtaget budget 2027-2030
Som følge af Byrådets endelige vedtagelse af budget 2027-2030 d. 7. oktober 2026 fremsendes til udvalgets godkendelse forslag til udmøntningsplan for de enkelte elementer i budgetforliget relateret til Teknik- og Miljøudvalgets område.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på hjoerring.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Den 18. september 2026 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti budgetforlig for 2027-2030. Budgettet for 20272030 blev endeligt vedtaget af Byrådet den 7. oktober 2026.
Med budgetforliget blev der truffet beslutning om en række reduktionsforslag, forslag til
serviceudvidelse, forslag til anlægsønsker samt øvrige hensigtserklæringer.
Oversigt over de vedtagne reduktioner, serviceudvidelser samt anlægsønsker for Teknik- og
Miljøudvalgets område fremgår af bilag 2. I sagens bilag 1 fremgår forslag til udmøntningsplan
af de enkelte elementer i budgetforliget.
I bilag 1 fremgår ligeledes de uddybende beskrivelser af de enkelte vedtagne
reduktionsforslag, der har indgået i budgetforhandlingerne.
Nedenfor følges overordnet op på det vedtagne budget for hhv. driftsbudgettet og
anlægsbudgettet.
Ændringer til driftsbudgettet
I nedenstående skema fremgår den samlede værdi af vedtagne reduktioner og udvidelser.
Ændringer med budgetforlig
(i mio. kr.)
Budget Budget Budget Budget
Vedtagne reduktioner
Samlet
Som det fremgår af skemaet, er der på Teknik- og Miljøudvalgets område vedtaget besparelser
på samlet 10,0 mio. kr. i 2027 stigende til 11,3 mio. kr.
Langt de fleste reduktionsforslag foreslåes udmøntet som beskrevet i det vedtagne
reduktionsforslag, der fremgår af den i bilag 1 vedlagte beskrivelse og kræver ikke fornyet
politisk behandling.
Imidlertid kræver en række reduktionsforslag, at der som del af den videre udmøntning af
forslaget sker en yderligere politisk behandling. Disse forslag vedrører:
Rammebesparelse på administrative funktioner, hvor der i løbet af 2027 vil blive
udarbejdet et udmøntningsnotat.
Byggesagsbehandling - stigning i taksten, hvor udmøntningen er sket via. takstbladet,
som er godkendt i Byrådet den 28. oktober 2026.
Reduktion af klimapuljen, hvor udmøntningen sker i forbindelse med en frigivelsessag.
Derudover skal det fra budgetforliget fremhæves, at forligspartierne ønsker at styrke
turismeerhvervet i kommunen ved at sætte fokus på den tværgående politiske koordinering på
området. Der nedsættes derfor et Politisk Koordinationsudvalg for Turisme med fokus på at
identificere tværgående udviklingsmuligheder på turismeområdet samt at skabe visionsmæssig
sammenhæng mellem erhvervsudvikling, turisme og fysisk planlægning. Udvalget nedsættes
med deltagelse fra Teknik- og Miljøudvalget, Arbejdsmarkeds- Erhvervs- og
Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget.
Ændringer til anlægsbudgettet
Ændringer med budgetforlig
(i mio. kr.)
Budget Budget Budget Budget
Vedtagne anlægsønsker
Samlet
På anlægsområdet blev der vedtaget et nyt anlægsprojekt, som omhandler etablering af et nyt
signalanlæg med intelligent styring i krydset ved Sæby/Brønderupvej.
I bilag 3 fremgår den samlede vedtagne investeringsoversigt for udvalgsområdet.
Byrådet skal frigive rådighedsbeløbene på investeringsoversigten på Teknik- og Miljøudvalgets
område, og udvalget vil derfor løbende blive forelagt sager vedrørende frigivelse af
anlægsrammerne før projekterne igangsættes.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 13 af 5. januar 2026 (den kommunale styrelseslov).
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Implementering af vedtagne besparelser indebærer, at der vil ske personalemæssige
reduktioner.
Sundhed
Ingen bemærkninger.
Indstilling
DIREKTØREN FOR KULTUR, TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER:
at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslag til udmøntningsplan for elementerne i
budgetforliget.
Bilag
- Bilag 1 - Oversigt over udmøntningsplan for elementerne i budgetforliget
- Bilag 2 - Oversigt over vedtagne reduktioner samt anlægsønsker
- Bilag 3 - Vedtaget investeringsoversigt for udvalgsområdet.
Kilde: Hjørring Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.