5. A - Model for klassetilpasning - ISU

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget træffer beslutning om, hvorvidt en revideret ressourcemodel med etablering af en central pulje til ekstra klasser oversendes til budgetdrøftelserne for budget 2027.

Sagsfremstilling

Administrationen har i sagen lagt vægt på at reducere klassesammenlægninger, da det vurderes, at det primært er disse, der skaber oplevet ustabilitet for elever og forældre. Mulighederne for at reducere klassedelinger er begrænsede, da klasseloftet som udgangspunkt er fastlagt i folkeskoleloven.

Som del af arbejdet med Styrket Almen igangsættes jf. ISU sag 2. juni 2026 et arbejde med at revidere skolernes ressourcetildelingsmodel. En revideret model skal understøtte det politiske ønske om at sikre et stærkt almenområde og skal samtidig være mere overskuelig. Som led i revisionen vil det indgå, at ressourcetildelingsmodellen i højere grad understøtter en bedre balance mellem stabile klassefællesskaber og en hensigtsmæssig kapacitets- og ressourcestyring.

Omfanget af klassetilpasninger Fra skoleåret 2021/22 til skoleåret 2025/26 har der været følgende klassetilpasninger på skolerne. Der er i opgørelsen ikke inkluderet tilpasninger af modtageklasser.

Fig. 1 Antallet af klassesammenlægninger, -delinger og harmonika-klasser*

Klassesammenlægning Klassedeling

Harmonikaklasse

I alt

*Der kan have været klassetilpasninger i 2021/22 på Ole Rømer-Skolen, men på grund af overgang til nyt elevadministrativt system i samme periode, har det ikke været muligt at kortlægge data. Harmonikaklasser er defineret, som klasser, der oplever mere end én klassesammenlægning og én klassedeling. Antallet af harmonikaklasser er også indeholdt i optællingerne af sammenlægninger og opdelinger.

På tværs af skolerne har antallet af klassesammenlægninger i perioden varieret mellem to og fem pr. skoleår. Der er i samme periode identificeret tre harmonikaklasser, som fordeler sig på to skoleår. Sammenlægningerne har fundet sted på alle niveauer, men er overvejende gennemført i indskolingen og udskolingen.

Nuværende model for klassedannelse og forslag til minimering af forekomst af klassesammenlægninger i 2027/28 I det følgende beskrives den nuværende model for klassedannelse samt en løsningsmodel, der kan bidrage til at begrænse antallet af klassesammenlægninger frem til en revision af den samlede ressourcetildelingsmodel.

Nuværende model I Høje-Taastrup Kommune følger skolerne det fastsatte klasseloft ifølge folkeskoleloven, som angiver, at der maksimalt må være 26 elever i 0.-2. klasse og 28 elever i 3.-9. klasse.

Skolerne tildeles derfor budget på baggrund af antallet af klasser, som dannes ud fra, at der kan være henholdsvis 26 og 28 elever som gennemsnitlig klassekvotient på de enkelte klassetrin. Det betyder, at skolerne kan opleve at få ressourcer til færre klasser, hvis der bliver færre elever i klasserne og omvendt, hvis der kommer flere elever.

Når tildelingsmodellen bygger på en fast klassekvotient, vil der altid opstå en risiko for, at den gennemsnitlige klassekvotient på et klassetrin fluktuerer om den fastsatte klassekvotient.

En uddybning af den nuværende ressourcetildelingsmodel fremgår desuden af spørgsmål/svar om finansiering af folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune af 15-06-2026.

Nuværende model samt etablering af central pulje til ekstra klasser Kommunen fastholder den nuværende klassekvotient på henholdsvis 26 elever i 0.-2. klasse og 28 elever i 3.-9. klasse, og skolernes ressourcetildeling sker på denne baggrund. Der afsættes samtidig midler til 2-3 ekstra klasser end elevtallet tilsiger på tværs af skolerne, som

kan tildeles skolerne med henblik på at undgå klassesammenlægning.
Hvis ændret elevgrundlag i løbet af skoleåret giver anledning til det, kan administrationen – efter dialog med skolerne - træffe beslutning om tildeling af midler fra puljen til skoleåret 2027/28 i to omgange: Første gang i forbindelse med skolernes ressourcetildeling 1. marts 2027 og anden gang i forbindelse med regulering af ressourcetildelingen 5. september 2027. I vurderingen lægges særligt vægt på, om der tidligere har været klassetilpasninger på den berørte årgang, samt om den forventede elevudvikling vil give anledning til yderligere klassetilpasninger på et senere tidspunkt. Derudover indgår pædagogiske kriterier, eksempelvis årgangens trivsel, påvirkning af læringsmiljøet og andelen af elever i udsatte positioner.
Afhængig af på hvilket klassetrin og skole de(n) ekstra klasser opstår, vil merudgiften være forskellig. Administrationen foreslår, at der i den centrale pulje indregnes økonomi til enten to eller tre ekstra klasser på 6. klassetrin, da det er de dyreste klasser. Modellen vil i skoleår 2027/28 ved to ekstra klasser medføre en merudgift på 2,0 mio. kr. fordelt på 0,8 mio. kr. i 2027 og 1,2 mio. kr. i 2028, mens modellen ved tre ekstra klasser vil medføre en merudgift på 3,1 mio. kr. fordelt med 1,3 mio. kr. i 2027 og 1,8 mio. kr. i 2028.
Såfremt der ikke er behov for at bruge alle midler til den centrale pulje, vil mindreforbruget indgå i budgetopfølgningerne i 2027.
Modellen implementeres som en midlertidig løsning for skoleåret 2027/28.
Generelle betragtninger Elevgrundlaget på de enkelte klassetrin kan ændre sig som følge af til- og fraflytning samt variation i børnetal. Det er i den forbindelse almindelig praksis i landets kommuner, at der sker tilpasning gennem sammenlægning og opdeling af klasser, når elevgrundlaget ændrer sig. Klassetilpasninger er derfor et kendt og nødvendigt styringsredskab, der bidrager til at sikre både faglig kvalitet, god ressourceanvendelse og hensigtsmæssige læringsmiljøer. Omfanget af klassetilpasninger i Høje-Taastrup Kommune skal i øvrigt ses i lyset af, at kommunen er en vækstkommune.
Sammenlægning og -deling af klasser vil for en del elever og forældre kunne opleves som en væsentlig forandring samt medføre usikkerhed og bekymring for både den faglige og den sociale trivsel. Skolerne er opmærksomme på betydningen af den slags forandringer og arbejder derfor målrettet med pædagogiske og kommunikative indsatser, der kan understøtte etableringen af nye velfungerende klassefællesskaber.
Administrationen bemærker, at skolebestyrelsen hertil kan beslutte at udarbejde principper for udmøntning af klassesammenlægninger og -delinger som en understøttelse af den enkelte skoles praksis. Principperne kan for eksempel beskrive processen for inddragelse af personale, forældre og elever.

Økonomi

Såfremt en central pulje til ekstra klasser ønskes, vil der være en merudgift på enten 2,0 mio. kr. fordelt med 0,8 mio. kr. i 2027 og 1,2 mio. kr. i 2028 ved to klasser i puljen eller 3,1 mio. kr. fordelt med 1,3 mio. kr. i 2027 og 1,8 mio. kr. i 2028 ved tre klasser i puljen. Det vil derfor kræve yderligere bevilling, hvorfor forslaget oversendes til budgetdrøftelserne for budget 2027.
Såfremt der ikke er behov for at bruge alle midler til den centrale pulje, vil mindreforbruget indgå i budgetopfølgningerne i 2027.

Punkt 6: 6. I - Kvalitetsrapport for dagtilbud 2025 - ISU 26/9549 Afbud: Anne Mette Bak

Beslutning

INSTITUTIONS- OG SKOLEUDVALGET DEN 11-08-2026 Godkendt.