15. I - Konklusion af gennemgang af økonomi og målgruppe for Firkanten Skole - ISU

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet:
1. tager gennemgangen af økonomi og målgruppe i Firkanten til efterretning.
2. godkender, at der oversendes en budgetblok med to niveauer på hhv. 1,5 og 3,0 mio. kr. (niveau skoleåret 2025/2026) til styrkelse af Firkantens økonomi til drøftelserne af budget 2027.

Sagsfremstilling

Institutions- og Skoleudvalget har anmodet om en sag, der undersøger budgetniveauet i Firkanten ift. målgruppens behov, herunder gennem sammenligning med andre, lignende specialtilbud. Administrationen har identificeret fire specialskoler, som alle har afsnit med elever i en sammenlignelig målgruppe med Firkanten Skole:
Geelsgårdskolen Brøndagerskolen Skolen ved Nordens Plads Rosenkilde Skole

I løbet af arbejdet er hhv. Brøndagerskolen og Rosenkilde skole udgået af sammenligningen af forskellige grunde. På Brøndagerskolen er der er en høj grad af individuelle tillægstakster i deres struktur, hvilket gør deres tildeling svær at sammenligne med. Rosenkilde Skole har oplyst, at de har udfordringer med deres budgettildelingsmodel og derfor har indkøbt et konsulentfirma til at analysere området, hvorfor Rosenkilde Skole heller ikke er anvendt i sammenligningen.

På den baggrund er Geelsgårdsskolen og Skolen ved Nordens Plads anvendt som sammenligningsgrundlag for gennemgangen af Firkantens Skoles økonomi og målgruppe. Både Geelsgårdsskolen og Skolen ved Nordens Plads har stordriftsfordele i og med, at de er væsentligt større skoler end Firkanten, og de dækker en bredere målgruppe. Selvom der er sammenlignet med de dele af de to skolers budgetter, der vedrører den målgruppe, der ligner Firkantens mest, er der store forskelle imellem de tre specialskoler. Skolerne varierer blandt andet i forhold til specialiseringsniveau, elevsammensætning, støttebehov, organisering, åbningstid, skolestørrelse og lokale budgetprincipper, som alt sammen påvirker økonomien.

Særligt Geelsgårdskolen adskiller sig fra de to andre økonomisk. Det kan skyldes, at der er tale om et højt specialiseret regionalt tilbud, hvor det ikke er muligt at afgrænse, hvilke dele af den indirekte støtte (fx PPR, ejendomsservice og administrativ support) der indgår i skolens budget, og hvilke der på de to kommunale skoler er placeret centralt i forvaltningen. Samtidigt er det et højt specialiseret tilbud med blandt andet flere målgrupper med gennemgribende fysiske handicaps. En af deres målgrupper kan dog sammenlignes med de mest støttekrævende børn på Firkanten.

I sammenligningen er det så vidt muligt forsøgt at tage højde for den variation og usikkerhed, der knytter sig til data, der er opgjort på forskellige måde og for forskellige tilbud ved at sammenligne budgettildelingen til løn (direkte støtte, indirekte støtte og ledelse) i tabel 1.

Tabel 1: Sammenligning af Firkantens økonomi med lignende specialtilbud

Budget 2026

Firkanten

pr. plads (i 1000 kr.) Skole

Geelsgårdskolen Skole 2 og Fritid 2

Skolen ved Nordens Plads Spor 1

Løn - direkte støtte 392

Lærer

Pædagoger

PAU’er og ufaglærte 149

Løn - indirekte

støtte*

Difference (spænd) 25–346

Løn - ledelse

I alt pr. plads

*Fx socialrådgivere, psykologer, fysioterapeuter

Umiddelbart ser det ud til, at budgettildelingen pr. plads til Firkanten Skole er markant lavere end til Geelsgårdsskolen og marginalt lavere end til Skolen ved Nordens Plads. Mens de to kommunale specialskoler (Firkanten og Skolen ved Nordens Plads) udgiftsmæssigt pr. plads ligger på niveau, er udgiften pr. plads på regionens skole (Geelsgårdskolen) næsten dobbelt så høj. De har de højeste udgifter til både lærere og pædagoger, samtidig med at udgiften til indirekte støtte og ledelse ligger væsentligt højere på Geelsgårdskolen end de to andre.

I forhold til Skolen ved Nordens Plads er Firkantens udgifter til lærere og pædagoger lavere, mens Firkanten har flere PAU’er og ufaglærte ansat. Lønnen til indirekte støtte i Firkanten er lidt lavere, mens udgiften er væsentlig højere til ledelse.

Fordi tilbud til målgruppen kan indrettes på forskellige måder med forskellig organisering, faglige prioriteringer og varierende grader af normering, specialisering og tværfaglig understøttelse, er budgettildelingerne ikke direkte sammenlignelige. Gennemgangen giver derfor ikke grundlag for at konkludere, at et bestemt udgiftsniveau i Firkanten er det fagligt korrekte for målgruppen.

Administrationens vurdering af det nuværende serviceniveau i Firkanten Skole Administrationen har i stedet forsøgt fagligt at vurdere Firkantens nuværende serviceniveau på baggrund af målgruppens behov. Gennemgangen er udarbejdet på baggrund af målgruppebeskrivelsen for Firkanten og skolens erfaringer med at drive specialskoletilbud til målgruppen.

For Firkantens målgruppe er struktur, genkendelighed, tæt voksenstøtte og stabile relationer centrale forudsætninger for trivsel, udvikling og læring. Administrationen vurderer derfor, at følgende forhold har særlig betydning for kvaliteten i tilbuddet:

adgang til tæt voksenstøtte mulighed for organisering i små læringsfællesskaber specialpædagogiske og undervisningsfaglige kompetencer tværfaglig understøttelse stabile relationer til kendte voksne høj grad af struktur og genkendelighed en robust organisering med tilstrækkelig ledelsesmæssig kapacitet, herunder kapacitet til at implementere og forankre den igangværende genopretningsplan

På baggrund af gennemgangen af Firkantens målgruppe vurderer administrationen, at

tilbuddets kvalitet ikke alene afhænger af normering, men også af medarbejdernes kompetencer, den tværfaglige understøttelse, den ledelsesmæssige kapacitet samt tilbuddets evne til at skabe kontinuitet og stabilitet for eleverne.
Administrationens gennemgang peger på, at Firkanten inden for den nuværende økonomiske ramme kan levere et relevant tilbud til målgruppen. Gennemgangen viser samtidig, at tilbuddet på grund af sin relativt begrænsede størrelse er særligt sårbart over for ændringer i elevgruppens støttebehov og over for udsving i bemandingen som følge af sygefravær, vakancer og personaleudskiftning.
På den baggrund beskrives nedenfor to mulige niveauer for eventuelt at hæve Firkantens økonomiske ramme. Niveauerne beskriver forskellige muligheder for at styrke tilbuddets robusthed, faglige bæredygtighed og muligheder for i højere grad at imødekomme målgruppens behov.
Mulige effekter ved en styrket økonomisk ramme i Firkanten Skole Der findes ikke ét entydigt korrekt serviceniveau for målgruppen på Firkanten. Målgruppen kan understøttes gennem forskellige organisatoriske og faglige tilgange, som indebærer forskellige prioriteringer mellem normering, specialisering, tværfaglig understøttelse, organisering og ledelse.
Nedenfor beskrives to niveauer, der på forskellige niveauer styrker serviceniveauet i Firkanten Skole med henholdsvis 1,5 mio. kr. og 3 mio. kr. årligt. En styrket økonomisk ramme kan anvendes på forskellige måder afhængigt af tilbuddets vurdering af behovet og de faglige og ledelsesmæssige prioriteringer på tilbuddet. For at illustrere de mulige effekter er niveauerne nedenfor beregnet med udgangspunkt i en styrkelse af bemandingen med faguddannet personale.
Niveau 1: Styrkelse af den økonomiske ramme med 1,5 mio. kr. Et løft på 1,5 mio. kr. vil skabe mulighed for at styrke tilbuddets faglige og organisatoriske robusthed. Midlerne kan eksempelvis anvendes til flere faguddannede medarbejdere, kompetenceudvikling, tværfaglig understøttelse eller andre indsatser, der understøtter målgruppens behov.
I nedenstående eksempel er effekten illustreret ved en styrkelse af bemandingen svarende til 2,5 ekstra årsværk af faguddannede personale.
I dag består bemandingen af 18 lærere og pædagoger samt 10 ufaglærte medarbejdere til 36 elever. Det svarer til en gennemsnitlig normering på 1,3 elever pr. voksen. Med et løft på 1,5 mio. kr. vil bemandingen øges til 20,5 lærere og pædagoger samt 10 ufaglærte medarbejdere til 36 elever. Det svarer til en mulig gennemsnitlig normering på 1,2 elever pr. voksen.
Effekt for eleverne Modellen vil kunne reducere tilbuddets sårbarhed ved sygdom, vakancer og personaleudskiftning samt skabe større kontinuitet i elevernes hverdag.

For eleverne betyder det:
Mere stabil voksenkontakt gennem dagen.
Øget mulighed for individuel støtte i undervisning og fritidstilbud.
Mere ro og forudsigelighed i hverdagen.
Bedre mulighed for at forebygge konflikter og håndtere begyndende mistrivsel.
Større mulighed for at tilpasse aktiviteter og undervisning til den enkelte elevs behov.
Modellen vil således kunne styrke driftsikkerhed, robustheden og kvaliteten i den eksisterende organisering.
Niveau 2: Styrkelse af den økonomiske ramme med 3 mio. kr. Et løft på 3 mio. kr. vil give mulighed for at gennemføre yderligere faglige og organisatoriske prioriteringer med henblik på at styrke tilbuddets kvalitet og robusthed. Midlerne kan anvendes på forskellige måder afhængigt af de faglige prioriteringer og de behov, der vurderes at være mest centrale for målgruppen.
I nedenstående eksempel er effekten illustreret ved en styrkelse af bemandingen svarende til 5,1 ekstra årsværk af faguddannede personale.
Med investeringen vil bemandingen øges til 23,1 lærere og pædagoger samt 10 ufaglærte medarbejdere til 36 elever. Det svarer til en gennemsnitlig normering på 1,1 elever pr. voksen.
Effekt for eleverne Hvor niveau 1 primært styrker robustheden i den nuværende drift, vil niveau 2 kunne skabe grundlag for et mere omfattende kvalitetsløft i elevernes skole- og fritidstilbud. Den styrkede kapacitet vil blandt andet kunne anvendes til øget specialisering, mere målrettede indsatser og organisering i mindre læringsfællesskaber. Det kan i praksis betyde, at grupperne i højere grad kan organiseres i mindre fællesskaber, og at flere elever kan modtage målrettede individuelle indsatser samtidig med, at de bevarer tilknytningen til klassens fællesskab.
For eleverne betyder det:
Mere intensiv og specialiseret støtte i undervisningen.
Mulighed for flere aktiviteter i mindre grupper med høj voksenstøtte.
Styrkede deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber.
Hurtigere og mere kvalificerede indsatser ved tegn på mistrivsel eller udadreagerende adfærd.
Bedre mulighed for at arbejde systematisk med elevernes læring, kommunikation, selvstændighed og sociale udvikling.

Modellen vil således kunne styrke både tilbuddets robusthed, faglige bæredygtighed og muligheder for at imødekomme målgruppens behov.
Øvrige forudsætninger Budgetsammenligningen er lavet på baggrund af Firkanten Skoles nuværende åbningstid fra kl. 8-16.
Samtidig er det indarbejdet, at der er skolefri i 10 uger om året ligesom kommunens folkeskoler, og det betyder at der tildeles budget svarende til fritidsdelen i de uger.

Økonomi

De to økonomiske niveauer fra sagsfremstillingen vil betyde en større økonomisk ramme til Firkanten Skole.
Niveau 1: En forøgelse af budgettildelingen med 41.667 kr. pr. elev svarende til 1,5 mio. kr. ved 36 elever.
Niveau 2: En forøgelse af budgettildelingen med 83.333 kr. pr. elev svarende til 3,0 mio. kr. ved 36 elever.
En justering af budgettildelingen pr. elev betyder at de samlede økonomiske konsekvenser vil være afhængig af antallet af elever på skolen. I forbindelse med skoleindskrivningen til skoleår 2026/2027 forventes Firkantens elevtal at stige til ca. 45 elever.
Ifølge Implement Consulting Groups “Analyse af inklusionsindsatsen i Høje-Taastrup Kommune” forventes det fremtidige kapacitetsbehov at være på 60-70 elever fra 0-9. klasse. Ifm. modellerne for en fremtidig fysisk ramme på Firkanten skole er kapacitetsbehovet vurderet til 64 elever.
Nedenfor er vist hvad niveau 1 og niveau 2 vil betyde at budgetjustering ved hhv. 36, 45 og 64 elever:

Budgetforøgelse ved 36 elever Budgetforøgelse ved 45 elever Budgetforøgelse ved 64 elever

Niveau 1 1,5 mio. kr. 1,9 mio. Kr. 2,7 mio. kr.

Niveau 2 3,0 mio. kr. 3,8 mio. kr. 5,3 mio. kr.

Beslutning

INSTITUTIONS- OG SKOLEUDVALGET DEN 11-08-2026 Anbefales.

ØKONOMIUDVALGET DEN 19-08-2026 Anbefales.