Høje-Taastrup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Høje-Taastrup

7. A - Budgetblok vedrørende styrket indrejse- og adressekontrol - ØU

at Økonomiudvalget godkender, at budgetblok på 2,2 mio. kr. oversendes til budgetforhandlingerne vedr. styrket indrejse- og adressekontrol

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. ØKONOMIUDVALGET DEN 19-08-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

at Økonomiudvalget godkender, at budgetblok på 2,2 mio. kr. oversendes til budgetforhandlingerne vedr. styrket indrejse- og adressekontrol

Sagsfremstilling

International House blev oprettet i 2013 for at gøre det nemmere og mere effektivt for internationale borgere – især udenlandske arbejdstagere, studerende og deres familier – at arbejde og bosætte sig i Danmark. International House skal sikre en smidig og koordineret modtagelse, som både letter registreringsprocesser (som CPR, skat, sundhedskort, opholdstilladelse mv.) og bidrager til bedre integration i det danske arbejdsmarked og samfund.
International House står for at kontrollere, at borgerens forhold er i orden i forhold til ophold, arbejde og bopæl inden indrejse i 37 kommuner, herunder Høje-Taastrup. Det betyder, at udenlandske borgere der ønsker at flytte til kommunen, skal møde frem i International House, som giver dem et CPR-nummer, et sundhedskort, MitID og registrerer dem på en adresse i Høje-Taastrup. Høje-Taastrup Kommune betaler i dag 250.000 kr. årligt til International House for varetagelse af opgaver vedrørende indrejser.
Opgaveløsningen sker i dag udenom Høje-Taastrup Kommunes Folkeregistret og med et lavere kontrolniveau, hvilket i visse sammenhænge medfører uhensigtsmæssig tæt bosætning, tilfælde med udlejning af proforma adresser eller fejl i sagsbehandlingen. Da Høje-Taastrup kommune igennem flere år har oplevet stor indvandring, udgør den ringe mulighed for at påvirke sagshandlingen i International House en stigende udfordring i kommunen.

Administrationen har i 2024 og 2025 kontrolleret indrejsesager fra International House, hvor det kan konstateres, at der er fejl i ca. 20 pct. af sagerne. Det kan f.eks. handle om, at sagen ikke er ordentligt oplyst i forhold til nødvendig dokumentation, at ansættelseskontrakt fremstår mangelfuld, eller at der i forvejen bor mange på den adresse, som borgeren ønsker at flytte ind på. På den baggrund vurderes der at være et potentiale for at styrke kontrollen med indrejser yderligere ved at hjemtage opgaven. Det vurderes at kunne bidrage til en mere balanceret bosætning i Høje-Taastrup Kommune, som også velfærdsområderne kan profitere af ved at færre borgere fra udlandet har brug for hjælp.
En budgetblok vil foreslå, at Høje-Taastrup Kommune fremover selv varetager alle opgaver vedrørende indrejse af borgere fra udlandet til Høje-Taastrup Kommune.
En sådan model vil bidrage til at:
Øget kontrol med udlændinges ophold og ansøgning om velfærdsydelser i HøjeTaastrup Kommune
Kommunen kan sikre, at alle nødvendige dokumenter er til stede og korrekt vurderet.
Fejl eller manglende dokumentation reduceres væsentligt.
Øget kontrol med korrekt bopælsregistrering og mulighed for at opdage f.eks. social dumping og ulovlige boligforhold.
Vurderinger på indrejsende sker i tættere kontakt med andre relevante afdelinger i kommunen og eksterne myndigheder i øvrigt (Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI), Skat, Politi, Hjemrejsestyrelsen og lign.)
Administrationen vurderer, at opgaven vil kunne varetages af ca. 4 årsværk, svarene til en årlig udgift på 2,2 mio. kr. Indrejseopgaven medfører ca. 1.500-2.000 årlige indrejser til kommunen. Hertil følger en lang række sager, hvor borgere får afslag på deres ansøgning. Opgaverne vedrører dels frontbetjening af borgere fra udlandet, der møder frem, fordi de ønsker at bosætte sig i Høje-Taastrup (skønnet ca. 10 om dagen). Og dels bemanding af en lang række administrative kontrolopgaver i Folkeregisteret.
Som led i evt. forberedelser til en hjemtagelse har administrationen været i dialog med Albertslund og Ballerup Kommuner, som begge varetager indrejseopgaven i eget regi. Der søges etableret et samarbejde med Ballerup Kommune med henblik på at understøtte en smidig overgang til hjemtagelse af opgaven. Det undersøges også hvorvidt der særligt med Ballerup Kommune kan etableres et egentligt driftssamarbejde om opgaven.

Beslutning

ØKONOMIUDVALGET DEN 19-08-2026 Godkendt.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.