Besluttet 9. september, Økonomiudvalget, Høje-Taastrup
Ændring af grænsen for indskrivning efter ”frit skolevalg” på 0.–2. årgang
At Institutions- og skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at grænsen for optag efter reglerne om ”frit skolevalg” for 0.-2. årgang ændres fra 24 til 22 elever.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Høje-Taastrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Denne sag beskriver forslag til ændring af optag efter frit skolevalg for 0.-2. årgang. Årsagen
er, at folkeskoleloven er ændret, og klassekvotienten for de mindste klasser er ændret fra 28 til
26 elever. For at sikre råderum til bl.a. indskrivning af tilflyttere foreslås det med denne sag, at
reglerne for optag tilsvarende justeres.
Indstilling
At Institutions- og skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at grænsen for
optag efter reglerne om ”frit skolevalg” for 0.-2. årgang ændres fra 24 til 22 elever.
Behandling i Institutions- og Skoleudvalget 1. september 2026
Anbefales
Sagsfremstilling
Byrådet har tidligere besluttet, at optag af elever udenfor distriktet efter frit skolevalg kan ske
op til elev nr. 24 pr. klasse. Denne beslutning sikrede op til 4 ledige pladser pr. klasse på alle
årgange til tilflyttere.
Den 01-08-2024 er ændring af klassekvotienten fra 28 til 26 elever for 0.-2. årgang trådt i kraft.
Det betyder, at råderummet for indskrivning af fx tilflyttere i distriktet efter skoleindskrivningen
er snævert, før det potentielt udløser en ekstra klasse, da der kun er 2 ledige pladser pr.
klasse.
Ved at justere grænsen for optag efter frit skolevalg for de mindste klasser skabes der en
større buffer i klasserne, så der i lighed med tidligere er op til 4 pladser pr. klasse til mulige
tilflyttere. Dermed gives skolerne bedre mulighed for at optage elever, der flytter ind i
skoledistriktet i løbet af skoleåret og en mere fleksibel klassedannelse.
For skolerne vil ændringen betyde, at der kan skabes en mere robust klassedannelse for de
mindste klasser, der er mindre sårbar for tilflyttere i løbet af skoleåret
For forældre i kommunen, der ønsker at benytte det frie skolevalg, kan beslutningen betyde
begrænset mulighed for at få ønske om anden skole opfyldt, da der kun optages elever udenfor
distriktet efter frit valg i det omfang der er ledige pladser jf. den gældende politiske beslutning.
Dette vil i særlig grad opleves i forbindelse med skoleindskrivningen.
Det er administrationens vurdering, at beslutningen også kan bidrage til at undgå den situation,
som var tilfældet på Sengeløse Skole til det kommende skoleår 2026/27, hvor der efter
skoleindskrivningen og optag af elever efter frit skolevalg flyttede elever til distriktet, som betød
oprettelse af en ekstra klasse efter klassedannelsen reelt var på plads. Byrådet behandlede
denne sag på sit møde 05-05-2026.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da ressourcetildelingen holdes uændret.
Såfremt ændringen udløser flere klasser, håndteres det via den almindelige
demografiregulering af området.
Beslutning
Anbefales.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.