Høje-Taastrup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 29. september, Plan- og Miljøudvalget, Høje-Taastrup

4. A - To ansøgninger om midlertidig dispensation til uddannelsesformål i Taastrupgård - PMU

At Plan- og Miljøudvalget godkender, at der meddeles dispensation til anvendelsen uddannelsesformål for begge ejendomme med en tidsbegrænsning på 3 år gældende fra den dato, dispensationen meddeles.

Byggeri og lokalplanerUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Miljøudvalget, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. PLAN- OG MILJØUDVALGET DEN 29-09-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget godkender, at der meddeles dispensation til anvendelsen uddannelsesformål for begge ejendomme med en tidsbegrænsning på 3 år gældende fra den dato, dispensationen meddeles.

Sagsfremstilling

Området Taastrupgård er under omdannelse som led i den vedtagne udviklingsplan, der skal reducere andelen af almene familieboliger til 40 procent. En central del af omdannelsen er konverteringen af ca. 5.500 m² boligareal i stue- og parterreetager til erhvervsformål.
Boligselskabet er i gang med at afklare, hvilke funktioner, de fremover ønsker, skal placeres i erhvervslejemålene. Dette vil danne grundlag for en ny lokalplan, der fastlægger anvendelsen af erhvervslejemålene samt forhold omkring trafik og parkering mv. Indtil den nye lokalplan foreligger, kan der meddeles midlertidige dispensationer fra den eksisterende lokalplan i op til tre år.
Midlertidig dispensation Der er modtaget to ansøgninger om dispensation fra Lokalplan 1.08.2 til anvendelse af parterrelokaler til uddannelsesformål:
- Taastrupgårdsvej 151–153 ønskes anvendt af VUC Vestegnen til almen voksenuddannelse med 35–45 kursister og 4 undervisere i dagtimerne.
- Taastrupgårdsvej 211–213 anvendes af SOSU H til undervisning for ca. 20 studerende. Institutionen forventes senere at flytte til campusområdet i Gadehavegård.
Begge ejendomme er omfattet af Lokalplan 1.08.2 for boligbebyggelsen Taastrupgård og er beliggende inden for lokalplanens delområde A.
Lokalplanen udlægger området til helårsbeboelse. Inden for særligt udpegede områder kan der desuden etableres funktioner til områdets betjening, herunder blandt andet hobbyrum, klublokaler, ejendomskontor, mindre butikker, liberalt erhverv og offentlige servicefunktioner.

Uddannelsesformål er ikke omfattet af lokalplanens anvendelsesbestemmelser og er derfor i strid med lokalplanens principper. Planloven giver dog mulighed for at dispensere fra en lokalplans principper, hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år.
Naboorientering Ansøgningerne har været i naboorientering fra 17-07-2026 til 09-08-2026. Der er indkommet 8 høringssvar med bekymringer om støj, øget aktivitet, trafik og pres på parkering samt ændret områdets karakter og et høringssvar uden indsigelse, men med ønske om afklaring af plangrundlaget og bredere dialog om erhvervsarealernes fremtid.
Boligselskabet bemærker, at undervisningen foregår i dagtimerne, at aktiviteterne tidligere har været drevet som boligsociale indsatser uden klager, og at parkeringsbehovet er begrænset. Uddannelsestilbuddene vurderes at styrke områdets sociale udvikling. Høringssvarene og boligselskabets kommentarer er vedlagt sagen som bilag.
Vurdering og anbefaling Administrationen anbefaler midlertidig dispensation i 3 år for begge adresser. De ansøgte aktiviteter vurderes at være begrænsede, de vil foregå i dagtimerne og ikke medføre væsentlige gener. Der lægges vægt på, at anvendelserne understøtter udviklingsplanens mål om at styrke uddannelse, beskæftigelse og etableringen af bylivsskabende funktioner i området.

Punkt 5: 5. A - Dispensation fra Lokalplan til opførelse af ny bebyggelse med butik og boliger på Hovedgaden 500 - PMU
Afbud: Nadeem Farooq

Beslutning

PLAN- OG MILJØUDVALGET DEN 29-09-2026 Godkendt.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Plan- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.